Fortsættelse til "World War Z" mister instruktør

Paramount og Brad Pitts produktionsselskab Plan B vil gerne have fortsættelsen til blockbusteren "World War Z" klar til sommeren 2017. Instruktør Juan Antonio Bayona har vurderet, at han ikke kan nå dette og har derfor forladt projektet.

Spekulationerne går nu på, at han i stedet vil blive hyret til fortsættelsen af "Jurassic World", som befinder sig i et tidligere stadie af produktionsprocessen, og som Bayona derfor ville få mere tid til at arbejde på. Bayona er nemlig en eftertragtet instruktør med succesfulde film som "The Orphanage" og "The Impossible" på CV'et. 

Det er ikke første gang, at "World War Z" rammes af produktionsproblemer. Tredje akt på den første film blev skrevet om og optaget på ny, og det var tilsyneladende et smart træk, da filmen endte med at omsætte for 540 mio. dollars på verdensplan.

Det er endnu uvist, hvem som overtager instruktørtjansen på fortsættelsen, men der satses stadigvæk på en premiere i juni 2017. 

Kommentarer

Fortsættelse til "World War Z" mister instruktør

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen