Kommentarer

Bedste film af Nicolas Winding Refn?

  • ★★★0

    Drive. Refn har tydeligvis altid været springfuld af talent, som er kommet mere eller mindre heldigt ud, men den fremstår som filmen, hvor alt for alvor gik op i en højere enhed. Alene indledningen er en af de meste genialt sammensatte biljagter, jeg overhovedet har set.

    Benway26-06-18 11:44

  • ★★★★1

    Pusher II

    Bruce26-06-18 12:26

  • ★★0

    Drive - Den er bare et nøk eller to over Pusher. 

    MadMartigan26-06-18 12:53

  • ★★★★1

    Jeg er med Bruce her: Pusher II. 

    Overraskende moden og, tør jeg sige det, følsom fortsættelse til etteren, der jo mere er ren exploitation. 

    thomsen26-06-18 12:59

  • ★★★★★★0

    Jeg stemte Drive. Den ramte for mig en nerve af noget dybere, i en fængende og rørende spændingsfilm.

    T. Nielsen26-06-18 13:05

  • ★★★★0

    Jeg er med Bruce her: Pusher II. 

    Overraskende moden og, tør jeg sige det, følsom fortsættelse til etteren, der jo mere er ren exploitation. 

    Hvis du synes Pusher er exploitation, hvad vil du så kalde 3’eren? :-)

    chandler7526-06-18 13:09

  • 0

    Den første halvdel af Drive er den bedste film nogensinde. Den anden halvdel not so much.

    Kan man stemme på en halv film? 

    Høegh26-06-18 13:37

  • ★★★★1

    Hvis du synes Pusher er exploitation, hvad vil du så kalde 3’eren? :-)

    Dårlig ;)

    Stemte for resten "Pusher II".

    Åkepool26-06-18 13:56

  • ★★★0

    Drive er den eneste af hans film der ikke fik mine øjne til at bløde.

    gi-jones26-06-18 14:53

  • ★★★★★★0

    Stemte Bleeder 

    Har endnu ikke set Pusher 2 og 3 eller Fear X, men er generelt glad for hans film. 

    Guldager26-06-18 15:06

  • ★★★★★★0

    Valhalla er muligvis den kedeligste film siden de der polske farve-film... Jeg forsøgte virkeligt!

    davenport26-06-18 19:18

  • 0

    Han laver nogle ok film, men jeg er ikke synderligt begejstret for ham. Det er flotte film, især Drive som får min stemme, men der er ikke særlig meget dybde eller tyngde i historien. Dette karakteriserer også Drive, som er en flot filmet og klippet film med et fremragende soundtrack, men hvor historien og plottet er uinteressant.

    Whispering Horse26-06-18 19:32

  • ★★★0

    Refns bagkatalog er en blandet landhandel hvor højdepunkterne stikker virkelig højt og lavdepunkterne virkelig dybt.

    Refns stil skiller nok også vandene mere end de fleste nulevende prominente instruktører. Personligt endte jeg med at stemme på filmen der er kedeligere end de der polske farvefilm men den kunne også have gået til Bronson.

    Only God Forgives sagde mig derimod intet og så kunne jeg faktisk godt lide The Neon Demon. Drive er bestemt også rigtig fin, men alt dens hype havde skruet mine forventninger for højt op. Da jeg så endelig genså Drive syntes jeg faktisk bedre om den. 

    Til gengæld er jeg ikke super begejstret for hans dansksprogede film. Alt ære og respekt for at han ville give dansk film et tiltrængt adrenalin kick i 90'erne og 00'erne, men i sidste ende synes jeg specielt Pusher II og III blegner sammenlignet med Valhalla Rising, Bronson, Drive og The Neon Demon. Pusher III er en decideret dårlig film efter min mening. Pusher III er dog ikke ligeså slem som Only God Forgives. Jeg har svært ved at se Refn lave en film, jeg vil synes mindre om en Only God Forgives.

    Som sagt en blandet landhandel.

    Essal26-06-18 20:00

  • ★★★★3

    Siden "Pusher" - der var den første danske film, jeg så to gange i biografen - har jeg været fan af Refn, som jeg betragter som den mest interessante nulevende danske instruktør (sammen med Nils Malmros, som vist er stoppet med at lave film). Af de nyere var jeg modsat mange ikke helt oppe at ringe over "Drive", selvom den bestemt er god, og "Only God Forgives" fandt jeg dejlig kompromisløs.

    Jeg mangler kun at få set "The Neon Demon", som jeg har haft stående på BD, siden den udkom, men af en eller anden grund har det ikke rigtig trukket med at få den smidt på. Ellers rater jeg hans film således:

    Pusher 9/10

    Bronson 8/10

    Drive 8/10

    Only God Forgive 8/10

    Valhalla Rising 8/10

    Pusher II 7/10

    Pusher III 7/10

    Fear X 7/10

    Bleeder 7/10

    chandler7526-06-18 20:35

  • ★★★★★0

    Valhalla er muligvis den kedeligste film siden de der polske farve-film... Jeg forsøgte virkeligt!

    Jeg nåede lige at blive godt muggen på dig der, altså indtil det gik op for mig, du snakkede om Refn-filmen. 

    Lars!26-06-18 20:50

  • ★★★★★★0

    Ja ja, Peter Madsen går man aldrig fejl af :)

    davenport26-06-18 20:53

  • ★★★★★1

    Nicolas Winding Refn er også min danske yndlings-instruktør (med Lars Von Trier lige i hælene) og samtidig også en af mine yndlings-instruktører generelt set. Jeg så også "Pusher" i sin tid i biografen og var fuldstændig blæst bagover, fordi filmen var noget helt anderledes end hvad dansk film generelt havde at byde ind med på det tidspunkt.

    Den hyper stilede intro, til tonerne af Peter Peters musik, og så Kim Bodnias tour-de-force præstation som den desperate protagonist, og især scenen hvor han flygter fra politiet med White Zombies hårdt-pumpede rock nummer i baggrunden, kan stadig give mig gåsehud den dag i dag. Og så har "Pusher" bare en autensititet og rå nerve over sig, som gør den nærmest dokumentaristisk i sin yderst troværdige skildring af det københavnske narkomiljø.

    Herefter fulgte den stort set ligeså karismatiske og følelsesmæssigt fængende "Bleeder", der trods det at den foregik i et miljø ikke langt fra "Pusher" alligevel var en helt anden størrelse og en nærmest episk tragedie og kærlighedshistorie, der sirligt bundet sammen blev ophævet fra sit minimalistiske cast og miljø til at virke større og mere kraftfuld via en utrolig flot billedside filmet i cinemascope.

    Ud over at disse to film var Refns første og stadig to af hans allerbedste, er de også kendetegnende ved at danne fundamentet rent visuelt, stil og musikmæssigt, samt temamæssigt set for NWR's efterfølgende værker, alle i øvrigt i fornem symbiose med nogle altid stærkt seværdige skuespilspræstationer.

    I sin tredje film, og den første udenlandske af slagsen, i form af den stærkt David Lynch inspirerede "Fear X" (der på den ene side blev et anmelderost værk men på den anden side blev en kæmpe økonomisk fiasko, hvis færdiggørelse på randen af knockout er en fantastisk historie i sig selv og som kan ses i den fremragende dokumentarfilm "Gambler"), ser man dog en endnu en dimension til Nicolas Winding Refns instruktør-talent, da han bevæger sig over i et meditativt, hypnotiserende og metaforisk dvælende billedsprog, som ikke alle er lige vilde med.

    Jeg har dog alle dage været dybt fascineret af det og i Refns "Valhalla Rising", samt i de sidste tre film, "Drive", Only God Forgives" og "The Neon Demon", er dette selv samme billedsprog i allerhøjeste grad en ligeså vigtig del af filmen som handling og skuespil og er i bund og grund en ekstra karakter, der giver de umiddelbart overfladiske fortællinger en ekstra dimension og ekstra lag at fordybe sig i.

    Selv om Refns film ofte kan være nogle melankolske og lettere dystre størrelser, har han også en humoristisk side, som jeg er helt vild med, hvad en det er den mere direkte som i "Pusher" trilogien og "Bleeder", eller den mere syrede, abstrakte slags i den Kenneth Anger inspirerede "Bronson", der hvad hans udenlandske film angår er en ret atypisk en af slagsen i sit teatralske og kulørte portræt af en temmelig gusten og grum antihelt, der gør at man bekymrer sig om hovedpersonen trods hans ofte afstumpede handlinger. Så kort sagt har Nicolas Winding Refn rigtig mange og alsidige facetter i spil i sit virke som instruktør og derfor finder jeg også altid hans film for dybt interessante og fascinerende oplevelser.

    Min stemme, selv om det var svært at vælge, går til Drive, hvor jeg havde nogenlunde samme biograf-oplevelse af at blive blæst følelsesmæssigt bagover, dog på en væsentlig mere afslappet facon, ligesom jeg havde det med "Pusher" i sin tid. Ud over at filmen rent visuelt samt måden den er redigeret på, er en stemningsmæssig nydelse af de helt store, ligger en stor del af fascinationen også i måden Ryan Goslings mytiske og stoiske antihelt bliver præsenteret og portrætteret på.

    Dette giver mig som tilskuer mulighed for, da karakterens fortid aldrig forklares, selv at kunne træde i hans sko og dermed få en ud af kroppen oplevelse, som ud over at være ren nostalgisk eskapisme også gør forståelsen og indlevelsen i karakterens gøren og laden des ekstra intens, da vi alle kan nikke genkendende til The Drivers eksistentielle søgning efter en identitet og en mening med tilværelsen, samt i hans søgen efter at blive elsket og værdsat i denne på overfladen voldelige film, som sine brutale sammenstød og kriminelle miljø til trods i bund og grund er en ultimativ smuk og meget hjerteskærende kærlighedshistorie sat til et nostalgisk klingende og yderst stemningsfuldt 80'er soundtrack.   

    1. Drive - 10/10
    2. Only God Forgives - 10/10
    3. Pusher - 9/10
    4. Bleeder - 9/10
    5. Pusher II - 9/10
    6. Fear X - 8/10
    7. The Neon Demon - 8/10
    8. Bronson - 8/10
    9. Valhalla Rising - 7/10
    10. Pusher III - 7/10

     

    NightHawk27-06-18 01:39

  • ★★★★0

    En blandet landhandel var der en der skrev. Enig. Men ‘Drive’ topper, som har mest gensynsværdi. Kan godt forstå nogen synes hans film er mere stil over substans, selvom en god stil sagtens kan bære langt og i sidste ende give noget fylde. De sidste to film har i min verden været uhæmmet vulgære og smagsløse. 

    1. Drive - 9/10
    2. Pusher 2 - 8/10
    3. Bleeder - 8/10
    4. Bronson - 8/10
    5. Pusher - 7/10
    6. Fear X - 7/10
    7. Valhalla Rising - 5/10
    8. Pusher 3 - 4/10
    9. Only God Forgives - 4/10
    10. The Neon Demon - 4/10

    Babo27-06-18 08:30

  • ★★★0

    Jeg nåede lige at blive godt muggen på dig der, altså indtil det gik op for mig, du snakkede om Refn-filmen. 

    Jeg bliver muggen over man skriver dårligt om polsk film. Det er trods alt et af verdens bedste filmlande.
    Valhalla Rising er derimod oftere blevet sammenlignet med Terrence Malick. Specielt "The New World".
    Det er lang tid siden jeg har set filmen og jeg var vist også halvfuld. Jeg må jo nok gense den en dags tid. 

    Jeg har ikke set alle filmene på listen, så kan ikke stemme (som sædvanligt).
    Men af dem jeg har set, vil jeg nok sige den første Pusher film eller måske Bleeder som jeg også godt kan lide.

    Aranyhajú Nyárszépe27-06-18 11:31

  • ★★★★★★0

    Jeg synes ofte det er rigtigt svært at rangere film, da det kan være lang tid siden man måske har set flere af dem. Rater folk på eftertanke, så en god film flere år efter pludselig er dårlig, eller vælger de at stille dem på ud fra hvad de mente sidst de så dem? Jeg har valgt det sidste, dog med en lille eftertanke ud fra film der har samme rating, hvilken jeg tror jeg ville finde bedst nu:

    01. Drive - 9/10

    02. Pusher II - 8/10

    03. Bleeder - 8/10

    04. Bronson - 7/10

    05. Pusher - 7/10

    06. Pusher III - 7/10

    07. Valhalla Rising - 6/10

    08. Fear X - 4/10

    09. The Neon Demon - 4/10

    10. Only God Forgives - 3/10

    T. Nielsen27-06-18 11:33

  • ★★★★★★0

    Jeg giver Bleeder og Valhalla Rising 9/10 og resten 8/10 :) 

    Guldager27-06-18 12:01

  • 0

    Pusher II - Respekt behøver ikke betyde noget, men det kan det komme til at gøre !

    wrathalot27-06-18 14:04

  • ★★★★★★0

    Abshzartmxs - jeg kunne skrive en bog om hvorfor polsk film (Blå) sux. Og det indvolvere både en underlig hippie-ekskæreste, en biotur og en lang stilhed bagefter, som jeg ikke måtte bryde, da filmen skulle bundfælde sig. Godt jeg ikke sagde min mening, for så skulle jeg nok selv have kogt mine æg næste morgen....

    davenport27-06-18 15:10

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen