Anmeldelse: Drengen og hejren

10 år er lang tid at vente på en ny film af Hayao Miyazaki, men når resultatet er endnu et mesterværk, er ventetiden dét værd.

Tegnefilmen har eksisteret i mere end et århundrede. Da Walt Disney i 1928 introducerede verden for Mickey Mouse i "Steamboat Willie", og år senere bevidste at animerede medie kunne være mere end kortfilm, har mulighederne for animationen udviklet sig med hastige skridt. I Vesten har Disney og Pixar siddet tungt på tronen som kongerne af mediet, hvor kun fantasien sætter grænser.

Ligegyldigt hvad studierne har produceret og opnået med hvor ægte plysdyr kan se ud, har det stået anderledes til i Østen. Her har Hayao Miyazaki, og holdet hos det skelsættende Studio Ghibli, defineret den såkaldte anime. Og hvor tegnefilmen herhjemme – og så vidt i andre animeer – ofte er højtråbende og tempofyldt, har den japanske mester prioriteret et langsommere tempo og eftertænksomhed, når børnevenlige fantasiuniverser skulle kreeres. Ti år efter sin seneste film beviser Miyazaki, at han stadigvæk har et mesterværk gemt i sig.

Det har taget den japanske legende ti år at nå frem til "Drengen og hejren". En fantasifuld film, hvori vi møder den unge Mahito. Under 2. Verdenskrig mister drengen sin mor. Ovenpå tragedien flytter Mahito sammen med sin far ud på landet. Her gifter faderen sig med sin afdøde kones søster, Natsuko, som Mahito ikke er klar til at tage imod som ny moderfigur. En dag forsvinder Natsuko på mystisk vis ude i skoven, og måske har områdets drillesyge hejre noget med forsvindingen at gøre. I jagten på at redde sin nye stedmor bliver Mahito kastet ind i en eventyrlig, og farlig, parallelverden, hvor døde og levende støder sammen. En rejse, hvor drengen måske kan finde mening i sit liv og redde nogle af de mennesker, som han har mistet.

At forklare en Hayao Miyazaki-film er sjældent en let opgave. Mesterens fantasi kender tilsyneladende ingen grænser, hvilket en illustrativ lang karriere har vist med hovedværker som "Min nabo Totoro" (1988), "Chihiro og heksene" (2001) og "Det levende slot" (2004). "Når vinden rejser sig" (2013) lignede et endegyldigt farvel fra mesteren, der har pensioneret sig selv ad flere omgange. Men med "Drengen og hejren" øjnede Miyazaki en fortælling, der måtte tegnes. Og selvom Mahitos eventyr ind i parallelverdenen er en overrumplende oplevelse, er det en perfekt kombination af alt, hvad der kendetegner Miyazaki. For hvis dette er tegnerens endegyldige farvel, slutter han med et mesterværk, hvor tegnefilmens kunst går op i en højere enhed.

"Drengen og hejren" kan meget vel være Miyazakis mest abstrakte og komplekse værk til dato. Og samtidig mest hjertevarme og personlige. Noget, der i øvrigt kan siges om tæt på alle instruktørens film, så læg i dét hvad du vil. Men denne gang er det som om penselstrøgene rammer noget fuldkommen unikt. 

Det kan mærkes, at tegningerne skulle bruge mange års arbejde med detaljegraden til at bringes til livs. Studio Ghibli forstår om nogen at perfektionere eventyrligheder, så hver en streg underbygger det iderige univers. Selvom Miyazaki er mere pensionsmoden end nogensinde, synes fantasien at sprudle som aldrig før. Samspillet mellem Mahito og den talende, magiske hejre glimrer, mens den parallelle verden byder på alt fra små søde skabninger til menneskeædende papegøjer, hemmelige portaler og flyvende sten, der gemmer verdens hemmeligheder – og muligvis svar.

Fans af Studio Ghibli har holdt vejret i ti år, mens mesterens søn og arvtager, Goro Miyazaki, ikke har kunne leve op til farmands storhed med sjældne fejlskud for tegnefilmsstudiet.  Gudskelov for os, der værdsætter animerede eventyr, har Hayao Miyazaki valgt at træde tilbage i rampelyset – måske for sidste gang. Og sådan må det så være. For hvad kan vi mere forvente af en ener, der har beriget verden med adskillige mesterværker og defineret tegnefilmen som kunstart? "Drengen og hejren" er endnu en tilføjelse til dette vidnesbyrd. Den 83-årige mester fremstår lige så frisk, innovativ og eventyrlysten, som han altid har gjort, med endnu en fantastisk bedrift til samlingen.

"Drengen og hejren" har dansk biografpremiere 8. februar. Heriblandt i FORMAT Bio, hvor Hayao Miyazakis mesterstykke kan opleves for fuld udblæsning. Læs mere her.