Anmeldelse: Isle of Dogs

Wes Andersons "Isle of Dogs" er et særpræget og elskeligt gadekryds af gakkede stilarter og spidsfindige referencer.

Få amerikanske instruktører har et så genkendeligt og endog så alsidigt udtryk som Wes Anderson. Hadet og elsket for sine sære påfund og ofte fokus på form over indhold har über-hipster-filmskaberen konsekvent fastholdt sin helt særlige visuelle stil samt flittigt benyttet sig af elegante soundtracks. Gerne med masser af mere eller mindre tydelige stilmæssige referencer, der enten fanges eller efterlader én forvirret. "Isle of Dogs" er umiskendeligt Anderson'sk med den nok mest fremmedartede og komplekse referenceramme til dato.

Kampen mellem katte og hunde har bogstaveligt talt fået ny betydning i den alternative tidslinje, som "Isle of Dogs" optegner. I en nær fremtid er hunde blevet en belastning for det japanske samfundet – bl.a. på grund af diverse sygdomme. Derfor beslutter den katteelskende præsident at sende menneskets tidligere bedste ven ud på den øde Trash Island. Dét vil 12-årige Atari ikke finde sig i – og han flyver alene ud på øen for at finde sin hund, Spots. I første omgang møder knægten et slæng hjælpsomme hunde, der drager på et usandsynligt eventyr tværs over den tilsyneladende mystiske ø i søgen efter den forsvundne hund.

Fantasifulde referencer krydret med gakket humor er et yndet varemærke for Anderson, der altid begiver sig ud i, hvad end han kaster sin kærlighed på. Hvad end det er Jacques Cousteaus univers med "The Life Aquatic with Steve Zissou" eller den mesterlige hyldest til "Verden af i går" – Stefan Zweigs pre-2. Verdenskrigs-requiem for det idealistiske Europa – med "The Grand Budapest Hotel". Seneste film fra særlingens hånd ser sig bestemt ikke fri for samme tilgang.

Hvor sidstnævnte bød på en anderledes eftertænksom og politisk bevidst filmskaber end tidligere, bevæger "Isle of Dogs" sig i samme skæring. For nok er der popkulturelle pastiche-henvisninger, der kræver indblik i japansk filmhistorie – uden dog at være afgørende for filmens høje niveau. Stærkest er dog den absurd-komiske udstilling af eksklusion, fordomme og antagelser skabt på vegne af uvidenhed og mangel på kommunikation, der præger den globale bevidsthed og medielandskabets unuancerede retorik. Latterliggørelsen af den hadske bjæffen og hvæsende tone, der har fået mennesket til at vende sig mod hunden – symbolet på empati og venskab – rammer med forbløffende skarp præcision og aktualitet. Ataris søgen efter Spots er hermed også en underforstået søgen efter den forsvundne medmenneskelighed.   

Form og indhold vækker en vis genklang til George Orwells allegoriske "Kammerat Napoleon". Modsat Orwells dystopi angriber en håbefuld idealist som Wes Anderson spidsfindigt verdens tilstand med sin enestående underspillede komik og vanvittige påfund, der tæller false flag katte-konspirationer, og en Toshiro Mifune-udseende præsident med Trump-persona. Som med "Fantastic Mr. Fox" bekommer mulighederne i et stop-motion univers den amerikanske wiz kid i krydsningen mellem magisk realisme, bidende satire og aldeles vanvittig komik, manifesteret i ekstremt detaljerig og på alle måder imponerende animation. For slet ikke at tale om den sædvanligvis uoverskuelige række af stemmeskuespillere, der tæller bl.a. Bill Murray, Jeff Goldblum, Bryan Cranston og Scarlett Johansson.

Dette er Wes Andersons mest ambitiøse, komplekse, rørende og vanvittige påfund til dato. Det vil ganske givet også være en film, der mere end tidligere vil efterlade sit publikum som måbende hunde i et spil kegler. Kultfilm og mesterværker kræver dog indimellem gensyn og eftertænksomhed. Et særpræget og elskeligt gadekryds er dette dog uden tvivl, og jeg kan umuligt se på "Isle of Dogs" som andet end en instant classic, der rummer hele pakken, fra én af vores tids mest originale og intelligente filmskabere. 

Isle of Dogs

Kommentarer

Isle of Dogs

  • ★★★★0

    Thumbs up. Den vil jeg også se. Omend ikke enig i, at han er specielt alsidig filmmager. Men det behøver man heller ikke at være, for at være god. 

    Babo31-05-18 00:50

  • ★★0

    Yesssss! Fandeme godt at høre, Nicki. Wes Anderson er nok i min top tre over all time-favorit filmskabere. Fredag kan kun komme for langsomt nu!

    Mikkel Abel31-05-18 02:33

  • 0

    Han er en af mine absolut hade-filmmagere. Alle hans film hænger mig langt ud af halsen. Altså lige pånær hans sidste animationsfilm "The Fantastic Mr Fox". Den var virkelig fin. Så derfor får denne også en chance, når den kommer på streaming :)

    Nagash31-05-18 08:22

  • ★★★★★0

    Dét vil 12-årige Atari ikke finde sig i - og han flyver alene ud på øen for at finde sin hund

    Hehe :)

    Elwood31-05-18 09:17

  • ★★★0

    Han er en af mine absolut hade-filmmagere. Alle hans film hænger mig langt ud af halsen. Altså lige pånær hans sidste animationsfilm "The Fantastic Mr Fox". Den var virkelig fin. Så derfor får denne også en chance, når den kommer på streaming :)

    Jeg havde det selv temmeligt anstrengt med Anderson frem til "Fantastic Mr. Fox", der blev en dealbreaker for mit vedkommende. Siden dér, synes jeg at den kære Wes kun har spyttet fremragende film ud - hvor jeg ser særligt "The Grand Budapest Hotel" som én af de bedste film i dette årti. 

    Dolphinfriendly31-05-18 09:24

  • 0

    Er der noget at hente for en 7 årig og en 12 årig? 

    Patriarch 1-06-18 09:14

  • ★★★0

    Er der noget at hente for en 7 årig og en 12 årig? 

    Det vil jeg påstå, filmen kan ses på flere niveauer. Opfindsomheden, morsomme sekvenser med hunde og katte, samt den eventyrlige dannelserejs om en drengs søgen efter sin bedste ven taler direkte til børn.

    Dolphinfriendly 8-06-18 15:48

  • ★★★0

    Jeg havde det selv temmeligt anstrengt med Anderson frem til "Fantastic Mr. Fox", der blev en dealbreaker for mit vedkommende. Siden dér, synes jeg at den kære Wes kun har spyttet fremragende film ud - hvor jeg ser særligt "The Grand Budapest Hotel" som én af de bedste film i dette årti. 

    Jeg har det faktisk lidt på samme måde. Jeg synes ofte at hans film var mere stil over substans indtil jeg så "The Grand Budapest Hotel", som af eller anden grund egentlig var et meget charmerende kendskab. Skøn lille film.

    Den har givet mig mod på at give hans tidligere værker en ekstra chance. 

    Essal 8-06-18 14:36

  • 0

    Mange helt vidunderlige indfald og en klassiske eventyr-formel (jeg kender kun den vestlige, men hvordan er strukturen i japanske folkeeventyr?) til at drive fortællingen frem. Jeg kan godt se, at filmen fanger mange tidstypiske problemer omkring information- og videndeling, men egentlig synes jeg ikke, filmen havde så meget andet end kæk humanioramoral, veludført figurpotpourri og rigtig god underholdning at byde på. Mere havde jeg ikke forventet, og var herligt underholdt.

    Muldgraver24-06-18 16:08

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen