Forum - Forum-tråd: Babo's top-50

Babo's top-50

  • ★★★★★0

    Ed Wood er rigtig fin - dog vil Beetlejuice altid være min favorit Burton! Elsker de skøre påfund, formidle at snakke om stop-motion. Hold kæft, hvor jeg savner den salgs i nutidens film!

    David Lund 5-09-16 15:49

  • ★★★★0

    Tak Flemming. 

    Babo 5-09-16 15:53

  • ★★★★0

    David - den er også god, men på anden plads vil jeg give Edward Saksehånd pladsen. 

    Babo 5-09-16 15:56

  • ★★★★★0

    "Ed Wood" er også en film jeg er ret begejstret for, og den er både min favorit af Burton og favorit af Depp.

    Kruse 5-09-16 17:28

  • ★★★★0

    85) Midnight Cowboy, 1969

    En af de mest tidløse fiilm jeg har set. Rent teknisk virker den meget up to date, særligt filmens klipning er i øjnefaldende. Men ellers er det bare en sublim historie fortalt og udsøgt drama, der i sin tid vakte opsigt med sin kontroversielle skildring af menneskeskæbner, i en ofte helt trøstesløs stemning. Hoffman og Voight er ypperlige i rollerne og noget af det fineste skuespil set på film. 

    Babo 5-09-16 19:00

  • ★★★★0

    84) Dark City, 1998

    Snedig sci-fi-noir/thriller af den engang lovende instruktør, Alex Proyas. Filmens tema om menneskets hukommelse og erindringer, som flettes sammen i et originalt filmsprog, er virkelig en underholdende affære. Oser af sublim atmosfære og slutter af på den bedst tænkelige måde. 

    Babo 5-09-16 20:24

  • ★★★★0

    83) The Lion King, 1994

    Sidste syn ligger tilbage i 2013 på BD og det var en sand fornøjelse at overvære, eftersom jeg selv voksede op med denne film og var blandt de første biografture jeg foretog mig. Rørende og fyldt med god patos, og selvom budskabet måske er rigeligt pædagogisk skåret, så virker det og går rent ind. Masser af god musik og følelser, som stadig rører mig fra start til slut. 

    Babo 5-09-16 20:57

  • ★★★★★0

    83) The Lion King, 1994

    Sidste syn ligger tilbage i 2013 på BD og det var en sand fornøjelse at overvære, eftersom jeg selv voksede op med denne film og var blandt de første biografture jeg foretog mig. Rørende og fyldt med god patos, og selvom budskabet måske er rigeligt pædagogisk skåret, så virker det og går rent ind. Masser af god musik og følelser, som stadig rører mig fra start til slut. 

    "The Lion King" var også en film jeg ikke havde set siden barndommen inden jeg gav den et gensyn for et par år siden. Jeg var vild med den som barn, men det tog jeg ikke som nogen stor garanti, da man som barn ikke har den største kritiske sans. Så det var en glædelig oplevelse, at den ikke bare holdt hundrede procent, men var bedre end jeg havde troet og gav mig en fantastisk filmoplevelse. Klart min favorit Disney-film og nok også min yndlings animerede film.

    Kruse 5-09-16 21:11

  • ★★★★0

    Kruse - lader til, at vi har identisk oplevelse med filmen, så thumbs up. Jeg er ihvertfald spændt på at vise den til børnene, når de engang bliver lidt større. 

    Babo 5-09-16 21:24

  • ★★★★★0

    The Lion King har en helt særlig plads i mit hjerte. Den kunne formodentlig være på min top10. 

    Lars! 5-09-16 21:36

  • ★★★★0

    Nu hvor Bruno og mig er godt i gang, så synes jeg også du skal lave en personlig liste, Riqon :)

    Babo 5-09-16 22:01

  • ★★★★0

    82) The 400 Blows, 1959

    Truffauts mesterlige debutfilm er et drama om en dreng, der dybest set betragtes som et problembarn af sine omgivelser. Et åbenlyst problem både for individet og samfundet. Hvad stiller man op? Det er egentlig en meget simpel fortælling, men aldrig før har simpliciteten været så fremragende udført og særligt slutscenen formår at brænde sig fast på nethinden. Bevægende og uforglemmelig!

    Babo 5-09-16 22:33

  • ★★★★0

    81) L.A. Confidential, 1997

    Hårdkogt kriminalfilm om korruption, skandaler, vold m.m. Helt afgjort den bedste film Curtis Hanson har instrueret og filmen blev da også røvrendt på det groveste ved oscar uddelingen. Det er mesterligt drejet sammen og intet klinger falsk i denne film, som vel efterhånden er blevet set nogle gange.

    Babo 5-09-16 22:46

  • ★★★★0

    80) The Sweet Hereafter, 1997

    En uhyre gribende historie om en tragedie og hvor forskelligt mennesker håndterer situationen. Forfalder ikke unødigt til patos, men forsøger at virke oprigtig. Den rammer tilmed en sublim atmosfære og stemning, som er helt utroligt. Vidunderlig film!

    Babo 5-09-16 22:59

  • ★★★★0

    89) Ed Wood, 1994

    88) Naked, 1993

    87) Being There, 1979

    86) The Proposition, 2005

    85) Midnight Cowboy, 1969

    84) Dark City, 1998

    83) The Lion King, 1994

    82) The 400 Blows, 1959

    81) L.A. Confidential, 1997

    80) The Sweet Hereafter, 1997

    Babo 5-09-16 23:03

  • ★★★★★0

    Nu hvor Bruno og mig er godt i gang, så synes jeg også du skal lave en personlig liste, Riqon :)

    Venter i så fald, så jeg ikke stjæler jeres torden ;) 

    Lars! 6-09-16 06:53

  • ★★★★0

    79) Nightcrawler, 2014

    Skarpsindig thriller af instruktør Dan Gilroy, der virkelig tager kegler med sit stramme og intelligente manuskript. Fortjent oscarnominering! Vi tages med på en tur i amerikansk mediemølle, hvor vi samtidig får bekræftet nogle typiske fordomme og de personlige omkostninger forbundet med dette.

    Som elementært spændende thriller, der fungerer filmen ligeledes upåklageligt når speederen trykkes i bund og situationen eskalerer. Der er ingen decideret sympatiske personer i filmen. Det har helt sikkert tændt nogle af at se på en psykopatisk protagonist, men ingen kritik herfra, når Jack Gyllenhaal leverer karrierens bedste præstation og faktisk én af de bedste overhoved. Han var skamløst overset ved oscarshowet og det er mig til stadighed en kæmpe gåde.

    Fremragende fotograferet af den gamle kending, Robert Elswit. L.A. har ikke set skønnere ud siden Michael Mann's mesterlige "Collateral", men bag facaden lurer storbyens råddenskab og det serveres råt.

    Flere af denne type film, tak. Det er en stramt komponeret film med en foruroligende god og frisk historie. Jeg elsker denne type film!

    Babo 6-09-16 10:49

  • ★★★★0

    78) Unforgiven, 1992 

    Eastwoods gennemførte western med fokus på personernes psyke og hvad det i grunden vil sige at tage et menneskeliv. Flot afstemt film med sin egen ro og rytme. Skuespillet er blændende. Eastwoods bedste film! 

    Babo 6-09-16 10:57

  • ★★★★0

    77) All the President's Men, 1976

    Muligvis den bedste politiske thriller lavet. Blændende iscenesat og detaljeret indblik i Watergate-skandalen med verdensklasse skuespil og god spænding, som aldrig tyer til billige virkemidler. Redford og Hoffman er fænomenale.

    Babo 6-09-16 11:05

  • ★★★★0

    76) Ex Machina, 2015

    Mere sci-fi og jeg må tilstå, at jeg er imponeret over denne afdæmpede, intelligente og eftertænksomme sci-fi af Alex Garland. Bedste film om A.I. eller ihvertfald det mest seriøse bud og det er egentlig utroligt efter så mange år med sci-fi. Ikke et komma er sat forkert og det hele spiller så flot sammen. Tåler mange gennemsyn!

    Babo 6-09-16 11:23

  • ★★★★0

    75) American Beauty, 1999

    Jeg savner året 1999. Mange af mine favoritter er derfra og dette bittersøde og dybt fængslende drama er så absolut blandt højdepunkterne. Et kig ind bag den pæne facade, hvor tingene sjældent er så idylliske og instruktør Sam Mendes rammer fuldstændigt plet med beskrivelsen, hvor man aldrig helt ved, om man skal grine eller græde. Drama, lige efter mit hoved! Sam Mendes har aldrig for alvor overgået denne. 

    Babo 6-09-16 11:37

  • ★★★★★★0

    Personligt kan jeg bedre lide Revolutionary Road, som siger mig lige lidt mere personligt. American Beauty er dog bestemt også en værdig kandidat på en topliste.

    T. Nielsen 6-09-16 11:46

  • ★★★★0

    Den er også fantastisk. Jeg kan lide alle hans film.

    Babo 6-09-16 11:58

  • ★★★★0

    74) Half Nelson, 2006

    Jeg er rigtig vild med denne film. Alene at man kan undvige så meget fra klicheerne, er næsten så flot i sig selv. For det kunne have gået grueligt galt med denne historie. Der er tale om et ret ambitiøst drama, om det fattige/farvede USA, men uden at banke en i hovedet med morale. Rigtig god og sigende titel om både vores hovedperson og miljøet filmen skildrer + flot iscenesættelse af krydsklip til nogle historiske begivenhederne, som gav filmen en ekstra dimension. Bravo!  

    Babo 6-09-16 12:01

  • ★★★★★★0

    Det kan jeg i og for sig også. Hans svageste er Spectre. Den er dog ikke helt middelmådig, om end det måske er tæt på.

    T. Nielsen 6-09-16 12:02

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen