Forum - Forum-tråd: Bogtråden

Bogtråden

  • ★★★★★★0

    Kom til at købe flere bøger :D

    Thomas Aquinas - Selected Writings

    Og så i dansk oversættelse 3 græske klassikerer:

    • Medea
    • Kong Ødipus
    • Metamorfoser

    Og den endnu ældre Mesoporamiske Gilgamesh

    Guldager 3-04-24 21:31

  • ★★0

    Findes det enlig en app, lidt ala letterbox, men til bøger??

    Weird_J 8-04-24 12:21

  • ★★★0

    Findes det enlig en app, lidt ala letterbox, men til bøger??

    Goodreads eller Storygraph?

    NSF 8-04-24 12:23

  • ★★★0

    Bruger også Goodreads. Mest for at undgå at komme til at gå i gang med en lydbog jeg har hørt.

    Aranyhajú Nyárszépe 8-04-24 13:08

  • ★★0

    Fedt, tak for svar. Dem vil jeg lige få tjekket ud:-)

    Weird_J 8-04-24 15:08

  • ★★★★★★1

    Blev færdig med Who Fears Death.

    Dem foregår i et land a la Sudan, hvor der er et folk, der begår overgreb og prøver at udrydde et andet. Den foregår i fremtiden, men er ikke særlig sci-fi. Man følger så en pige/kvinde, der er anset som værende mindst værdig, fordi hun er født som følge af voldtægt. Hun opdager efterhånden mere om verden, mere om venskab og kærlighed og ikke mindst mere om hendes egne magiske evner. Rammen er genkendelig, verden er unik og velbeskrevet. Den er lidt hen a la YA, men den er også ret brutal til tider.

    Jeg er ikke vild med slutningen dog. Det virker som om, forfatteren ikke helt kunne minde trådende sammen. Den er ikke dårlig, men heller ikke helt tilfredsstillende. 

    8/10 tænker jeg

    Min næste bog bliver The Invisible Life of Addie LaRue om en fransk kvinde i 1700-tallet, der laver en pagt med det onde - evigt liv til gengæld for aldrig at kunne huskes af nogen.

    ---

    På lydbog har jeg færdiggjort Fyrsten af Machiavelli, og begynder på Thomas Hobbes' Leviathan. Begge klassisk politisk litteratur fra renæssancen, der er fortaler for absolutte styreformer. Jeg hører dem ikke superkoncentreret - skal jo ikke bruge det til noget - synes bare det er sjovt at høre, hvordan der blev tænkt i "gamle dage"

    Guldager11-04-24 21:36

  • ★★★★★★0

    Jeg er nået til 3. bog i Erling Jepsens quatrologi om sin ungdom. Jeg elsker hans forfatterskab. Man skal nok være lidt sønderjyde for at fange den 100%, for det hele er meget egnsbestemt. Indtil videre Gramhavet, Hjemmefra og Skolekomedie. Et fantastisk billede af Haderslev (og Gram) i 70ernes Danmark. 

    Hvis man ikke kender noget til det, så er Kunsten at Græde i Kor en del af det hele. (flot film i øvrigt)

    davenport11-04-24 21:54

  • ★★★★★★0

    Købte mig lige:

    • Science fantasy-bogen All the Birds in the Sky
    • The Ocean at the End of the Lane af Neil Gaiman
    • Lavinia af Ursula K. Le Guin

    Guldager14-04-24 10:04

  • ★★★★★★1

    Har fået læst tre kortere bøger i dag (plus lidt intro) i dansk oversættelse:

    Gilgamesh - som er et digt fra Mesopotamien - dvs. det snart 5000 år gammelt. Det er ikke komplet, så rigtig mange steder, er der huller. Men ganske interesant og sjovt at læse en helt anden stil.

    Og to samtidige græske stykker, Kong Ødipus og Medea. Begge fornøjelige...altså, ikke sådan handlingsmæssigt, men fornøjeligt at opleve.

    ----

    Jeg vil også gerne have Æsops fabler på bog, men her er jeg splittet mellem, om jeg skal have dem på dansk eller engelsk. På engelsk er de i en lækker udgave, men på dansk kan Lauge få glæde af dem hurtigere - han er allerede nu interesseret i at læse, så det er jo fee'.

    Guldager14-04-24 18:58

  • ★★★★★★0

    Og så er The Invisible Life of Addie LaRue jaw-dropping god indtil videre. Er lidt over halvvejs. Det er absolut noget af det bedste, jeg har læst i lang tid.

    Guldager14-04-24 19:00

  • ★★★★★★0

    Altså,, mine havde allerede læst de samlede værker af Erwin Neutzsky-Wulff og Martin Rees som 5årige, så det er jo bare at få ham til at komme i gang ;D Ikke alt det smøl! 

    davenport14-04-24 19:14

  • ★★★★★★0

    Han kan godt læse - sådan ca. 2. klasses-niveau.

    Men det er jo heller ikke nu, han skal læse dem. Jeg tænker mere, at når han en gang i fremtiden selv river en bog ned fra hylden, så kunne det jo være fedt, hvis der var mere at vælge i mellem.

    Guldager14-04-24 19:29

  • ★★★★★★1

    Samme opfordring her: Vi har 500+ bøger på hylderne i forskellige genre. Læs for helvede. De er der til det samme! Min datter er dog lige pt. mere til sådan noget teenage hjerte/selvmedlidenhedsbøger, men det skal nok komme. Jeg har da fået hende sporet ind på Rifbjerg, og hun begynder på gymnasiet efter sommer, så der vil i sagens natur, helt sikkert komme brugbart litteratur mellem hænderne. 

    Min mellemste gider ikke læse, og det er en kamp. Ikke fordi han ikke kan, det fanger ham bare ikke. Jeg har prøvet med klassikere som Hobbitten og Den Uendelige Historie, og han når lidt ind, og så strander han. I hans klasse er der sådan en usund kultur med, at hvis man læser bøger, er man en nørd. Og det strider mod mine hår. Det er lidt den der med, at man (som min svigerfar) nærmest er stolt af at aldrig at have læst en bog, hvis det ikke var en manual. Det er sgu vigtigt! 

    Min yngste læser det han skal fra skolen, men har ellers ingen interesse i det. Han er nok mere den generation, der allerede er tabt til det digitale. Bøger er passé. 

    davenport14-04-24 21:26

  • ★★★★★0

    Jeg har prøvet med klassikere som Hobbitten og Den Uendelige Historie, og han når lidt ind, og så strander han.


    De eneste bøger, der rigtig fangede mig, da jeg var ung teenager, var nogle, som jeg i én eller anden grad selv kunne relatere til, f.eks. ungdomsromanerne om Martin og Victoria, selvom de foregik i 70'erne.

    chandler7514-04-24 21:49

  • ★★★1

    Folk sagde det samme om bøger lige før Harry Potter bøgerne blev lanceret - ingen unge gider at læse osv. osv. osv, og pludselig læste alle unge. Endda så meget, at det blev diskuteret i medierne at de overoveranstrengte deres øjne.

    Meget af det kommer an på materialet. Jeg fandt Rifbjerg og meget af det danske litteratur, som vi skule læse i skolen virkelig kedeligt. Jeg læste dog så meget allerede, at jeg ikke selv havde problemer med at finde noget andet at læse, men hvis man ikke har interessen, så kræver det virkelig den rigtige bog for at vække den.

    Som voksen har jeg også forsøgt alverden klassisk, men det siger mig virkelig ikke ret meget. Det sker stadig at jeg giver det en chance, men hvis det er cirka 100 år gammelt eller ældre, så mister jeg interessen lynhurtigt, med få undtagelser.

    Så din yngste er ikke tabt til det digitale, men det kan dog være at han ikke har interessen i at læse, hvilket er ok. Prøv evt. med lydbøger i stedet på et tidspunkt. Det er virkelig forskelligt fra person til person om mediet i det hele taget virker. Der er masser af mennesker derude der ikke er i stand til at visualisere ting i hovedet og jeg kan forestille mig at præcis den slags mennesker vil have det svært med skønlitteratur, fordi en stor del af at læse den slags, netop er at kunne visualisere scener, mennesker og situationer. Og det er ikke en defekt, det er blot noget som en vis procentdel af befolkningen ikke kan.

    NSF14-04-24 21:51

  • ★★★★★★0

    Mja, det har du nok tildels ret i, men i skolen forventes det at man læser. De bliver jo målt på det, også sådan noget som læsehastighed osv. Og jeg kunne jo godt tænke mig, at det var en lyst og ikke en sur pligt. 

    davenport14-04-24 22:16

  • ★★★2

    Læsehastighed kan blive et reelt problem. En i min familie havde ingen interesse i at læse som barn og ung, og endte med at måtte bruge sommerferier på at læse, da han skulle på en videregående uddannelse, fordi man pløjer igennem virkelig meget materiale.

    Hvis du vil hjælpe dem på vej, kan du jo suse en tur på biblioteket og tage en snak med en bibliotekar. Vedkommende har ganske sikkert en god stak anbefalinger til alle aldersgrupper og hvad der lige er oppe i tiden til en specifik gruppe.

    NSF14-04-24 22:35

  • ★★★1

    #BookTok på TikTok har fået børn til at læse rigtigt meget igen, så det passer ikke helt, at børn ikke læser. Det handler også om, hvilke formidlingsstrategier ud fra fællesskaber, der anvendes, for at skabe interesse og behov.

    Dolphinfriendly15-04-24 15:34

  • ★★★★★★0

    Tror måske bare nogle ikke synes det er fedt at læse. Og det er svært for os der læser at forstå. For hvad er mere fedt, end at tage på eventyr i Middle Earth eller dykke ned i ruinerne i Kingsbridge Cathedral, eller gå på gaden gennem Castle Rock? Eller besøge mælkemandens forretning i Gram?

    Ville så gerne give det videre, men man kan jo ikke tvinge nogen til at synes noget er fedt. 

    davenport15-04-24 16:17

  • ★★★1

    Selvfølgelig er der folk der ikke synes at læse er fedt, dem er der masser af. Men hvis du vil hjælpe dine unger på vej, kan du jo selv gøre en en indsats for at hjælpe dem med at finde noget de synes er fedt. Det kan jo sagtens være at de ikke synes at fantasy eller horror er fedt, men noget helt andet er supernice.

    Jeg læste eksempelvis masser af bøger om det paranormale i en periode, da jeg var knægt og var helt overbevist om at alt det shizzle var virkeligt. Jeg aner ikke hvor jeg havde fået den idé fra, men mine forældre havde ingen interesse i det, så det var noget jeg selv havde formået at grave op.

    Det viste sig så senere, at min karriere som parapsykologi nok aldrig rigtigt ville blive til noget. Og så læste jeg andre ting i stedet.

    NSF15-04-24 17:10

  • ★★★★★★0

    Sådan havde jeg det med bøger om UFOer. Jeg pløjede dem igennem om dagen, men var satme ikke Elvis, når lyset så blev slukket. Jeg har nok min del i, ikke at have nogle biologiske søskende, da jeg var en stor kontribuator i afbrudt sammenlege... "Jeg kan ikke sove, snøft!" - min far: dræberøjne...

    davenport15-04-24 17:57

  • ★★★★★★1

    Da jeg var en lille knægt elskede jeg at kigge i leksikon...

    Men ja, det er en kæmpefordel, hvis man lærer at læse i en tidlig alder - eller rettere får interesse for at læse, for det vil følge en resten af livet. 

    Selv har jeg altid været interesseret i bøger, men i 30'erne fik jeg ikke læst så pokkers meget. Nu har jeg er så tilbage igen.

    Det første jeg kan huske er bøger som Alle Vi Børn I Bulderby, Gummi Tarzan osv. Da jeg kom væk fra børnebøgerne af den slags, var det Ole Frøstrups Kvindernes Planet og Dennis Jürgensen. Og selvfølgelig Erik Menneskesøn og Brage Kongesøns Saga.

    Da jeg kom i 8. og 9. klasse begyndte jeg på fantasy og især Dragonlance. Den første bog, der dog for alvor gjorde et kæmpeindtryk på mig, var Lev Stærk Dø Ung. Kan simpelthen ikke huske, hvornår jeg læste den. Det var før efterskole, så før 9. klasse.

    Og siden da har jeg mest læst fantasy og historiske romaner. Af sidstnævnte er Colleen McCulloughs Den Romerske Familie, som er 7 bøger skrevet fra 1990-2007 om Rom fra 110-27 b.c. medskyldig i min interesse for den romerske republik.

    Siden er der så kommet populærvidenskabelige bøger til - om fysik, biologi, psykologi, skepticisme, sociologi osv.

    Den nyeste dille hos mig er nu litteraturhistorien og digte - mest for at udvide min horisont. Med hensyn til digte er jeg dog kommet frem til, at det ikke helt er mig (selvom jeg lige har bestilt mastodont-værket 1000 Danske Digte på 1500+ sider) - men den form, der hedder prosadigte kan jeg godt lide (et ord jeg har lært af min dansklærer-kollega i dag). 

    Men jeg vil gerne lidt mere ned i litteraturhistorien, så når jeg lige kommer lidt mere i bund med den flok ulæste bøger jeg har, kunne jeg godt forestille mig, at jeg prøver kræfter med diverse værker fra historien - dansk som udenlandsk. Som for eksempel Forbrydelse og Straf af Dostojevskij, Shakespeare, Hans Kirks Fiskerne osv. Ikke sådan en stor gennemgang, bare for at dyppe tæerne i andre områder :)

    ---

    En umiddelbart top3 vil nok være:

    Lev Stærk Dø Ung - har aldrig genlæst den, men der er så mange mentale billeder fra den bog, der står stærkt. Selvom det er 25 år siden, jeg har læst den.

    Tigana af Guy Gavriel Kay. Historisk fantasy med inspiration i renæssance-Italien. Episk, vanvittig godt skrevet og spændende. Læst inden for de sidste par år.

    The Goblin Emperor. Ren fantasy, men hverken episk eller dyster eller noget. Den handler om en goblin, der er nummer 8 i arverækkefølgen, der pludselig skal være kejser - og om hvordan han tackler det. Læst inden for de sidste par år.

    Og så er den nuværende bog jeg er i gang med godt på vej til at blive en top5-contender. The Invisible Life of Addie LaRue.

    /rant off

    Guldager15-04-24 20:17

  • ★★★★★1

    For mig begyndte det med tegneserier - nok primært Jumbobøger. Dennis Jügensen slugte jeg også råt inden teenagealderen.

    I teenageårene læste jeg det meste Stephen King, og i gymnasieårene blev det lidt mere sofistikeret, hvor Benway introducerede mig for noir-genren med især Raymond Chandler (som stadig er en af mine yndlingsforfattere), og hvor jeg selv "opdagede" Brett Easton Ellis.

    På uni kastede jeg mig hovedkuls over Charles Bukowski og de andre store forfattere indefor den såkaldte "confessional"-genre - der mest af alt kan betegnes som bøger uden noget egentlig plot, men hvor vi følger vores hovedpersons daglige gøren og laden - ofte involverende skodjobs, damer og sprut. Knut Hamsun og Celine er nogen af de tidligere inden for genren, og senere kom John Fante (som jeg skrev Master's thesis om: "The Problem of Cultural Dissociation and American Assimilation in the Early Writings of John Fante" - det var uni, så det skulle lyde highbrow... :)

    Udover flere fag på Engelsk om britisk og amerikansk litteratur var mit sidefag på uni Litteraturvidenskab, så der fik jeg virkelig mulighed for at dykke ned i litteraturhistorien - både det overvurderede og det undervurderede. Jeg har brugt lige præcis nul og nix af det i mit arbejdsliv, men det var fedt at kunne læse bøger i et par år - og så endda få SU for det.

    Jeg er en ret langsom læser, fordi jeg af og til genlæser en del af teksten, især dialog, hvis jeg synes den er god. Af og til læser jeg det også højt for mig selv for virkelig at smage på ordene. Der er dog to bøger, jeg har formået at læse i one-go: J.D. Salingers "The Catcher in the Rye" og "Nick Hornbys "About a Boy".

    I dag læser jeg mest amerikanske tegneserier (ikke superhelte).

    chandler7515-04-24 22:30

  • 0

    The Catcher in the Rye er også en vidunderlig bog. Vidunderlig skrevet og på trods af det dramatiske emne er den også utroligt morsom. Det er en af mine yndlingsbøger. Derudover er den ret letlæselig. Jeg kan iøvrigt anbefale Vernon G Little af DBC Pierre som er lidt i samme boldgade, for dem der godt kan lide den type litteratur.

    Ligesom The Great Gatsby også er det. Når jeg anbefaler en klassiker at starte ud med vælger jeg altid denne, da det er en rigtige pageturner med interessante karakterer og plot. Derudover er den meget let at læse og ikke særlig lang. Selv her 100 år efter den blev udgivet er sproget så sprudlende at det på ingen måde bliver kedeligt og tungt, hvilket godt nogle gange  kan være tilfældet med lidt ældre bøger.

    Min mormor, især, læste meget og havde en del klassiske bøger, alt fra Dostojevskij, Tolstoj til Calvino og over til Steinbeck.

    Selv har jeg læst en del amerikansk litteratur. William Faulkner er en af favoritterne på den måde han beskriver syden, som bestemt ikke flatterende og hans måde at skrive hvor han i høj grad benytter sig af stream of consciousness. Han er ikke altid let at læse og første du læser er du nødt til at forstå at det ikke alt sammen giver mening før til slut. The Sound and the Fury er hans hovedværk, men kræver tålmodighed. Det første kapitel bliver fortalt af en udviklingshæmmet i en stream of consciousness stil, så glem alt om korrekt grammatik.

    Jeg vil ikke påstå at jeg er den person som har læst mange digte eller poesi, men jeg kan dog godt lide John Keats. Det er ikke poesi der kræver så meget analyse, men er ret lettilgængelige og noget du hurtigt lige kan tage frem og læse et par strofer.

    Noget jeg dog godt kan være foruden er Homer, men det hænger nok mest sammen med at vi havde ham på gymnasiet, så det blev jeg efterhånden træt af. Han virker til at være en af dem som er obligatorisk pensum på mange gymnasier og har været det i årtier.

    Men der er så helt utroligt meget litteratur indenfor alle mulige genrer. Det kan være at folk synes der er mange film og tv-serier at forholde sig til, men i forhold til litteratur er det ingenting, da det er en disciplin som har været udøvet i langt flere år. 

    Kiyonji15-04-24 23:00

  • ★★★1

    Jeg er lige blevet færdig med Consent af Vanessa Springora - en bog om hvordan Springora som 13-årig blev forført af den meget ældre forfatter, Gabriel Matzneff og de to indgik i et forhold. Samt hvordan Springoras forældre, det franske samfund, den kulturelle elite og den frisindede venstrefløj svigtede hende, da alle vidste at Matzneff var pædofil, fordi han skrev om sine oplevelser i sine bøger. Samt hvordan hun kom videre med livet, selvom Matzneff igen og igen skrev om deres forhold og endda postede billeder af hende online, der var taget da hun var 14. Dette foregik i 80'erne og i 2020 kom Matzneff for retten, hvor der samtidig endelig var et stort opgør i Frankrig om den underlige beskyttelse af folk som Matzneff, blot fordi de var en del af kultureliten.

    Jeg er gået i gang med The Will to Change af Bell Hooks, der ser ud til at være en feministisk håndsrækning til mænd.

    NSF15-04-24 23:13

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen