Forum - Forum-tråd: Guldagers (ui)gennemtænkte guldkorn

Guldagers (ui)gennemtænkte guldkorn

  • ★★★★★★3

    Jeg vil også have min egen tråd :)

    Nogen gange er det rart bare at snakke løst og fast om et eller andet emne, så det vil jeg gøre her. Det kan være alt film- og TV-relateret.

    Mit første emne er: martial arts

    En af mine helt store guilty pleasures er martial arts-film. De er uforpligtende og gode at slappe af til. For det meste - der er enkelte film, der kræver lidt mere deltagelse.

    Som barn så jeg et hav af martial arts-film, og The Karate Kid og Bloodsport har altid været mine favoritter indenfor genren. Men det blev også til en masse dubbed Hong Kong-film lejet i Citykiosken i Skjern sammen med en moviebox. Jeg har i flere skolegårds-slåskampe forsøgt (uden held) med flyvespark, og jeg har selvfølgelig også prøvet af lave tranesparket!

    Det er en genre med film af meget svingende kvalitet. Hvis man ser på den dårlige ende af skalaen, så er en mand som Godfrey Ho legendarisk ud i ninja-film. Altså - legendarisk af de forkerte årsager. Han har spyttet den ene ninja-film ud efter den anden, og nogen gange er historien fuldstændig umulig at følge, og ninjaerne er bare sat random ind uden relation til historien.

    Der er meget mere at komme efter, hvis man ser Chia-Liang Lius film. Han står bag bl.a Martial Arts of Shaolin, The 36th Chamber of Shaolin og Legendary Weapons of China. Cheh Chang har også lavet nogle gode film såsom Golden Swallow og The 5 Deadly Venoms.

    Bruce Lee og Jackie Chan kender alle, og Bruce Lee har generelt en megafed stil. Jackie Chan er mere fjollet, og jer er ikke superstor fan af blandingen af komedie og martial arts. En anden kendt skuespiller er Sammo Hung, der ikke er så atletisk bygget som de andre. Personligt foretrækker jeg dog Gordon Liu, der med i en stor del af Chia-Liang Lius film. En anden favorit - som dog ikke er med i de bedste film - er Cynthia Rothrock.

    Uanset om det er de forfærdelige Godfrey Ho-film, wuxia eller de superunderholdende amerikanske martial arts-film, så nyder jeg at slappe af dem til. Historien er knap så vigtig her. Det er dog rigtig vigtig, at kampscenerne er gode. I en film som Tiger Heart er de helt forfærdelige og langsomme, og så er der ikke meget at komme efter længere. Jeg er dog lidt kritisk i forhold til dubbed film, men det kan godt være, man skal komme over det, for der er mange film, der ikke er udgivet på andre måder. Man skal heller ikke være alt for picky med kvaliteten, for en del af filmene er blot VHS-transfers. Men igen - de er ikke altid så gode igen, så går det sgu nok, at det er lidt grynet :)

    Guldager12-12-20 20:32

  • ★★★★★★0

    Jeg har lige modtaget to film med Rothrock i dag. Martial Law 1 og 2.

    Zero Cool12-12-20 20:36

  • ★★★★★★0

    Jeg har lige modtaget to film med Rothrock i dag. Martial Law 1 og 2.

    Nice :) - hvorfra? 

    Guldager12-12-20 20:49

  • ★★★★★★0

    Nice :) - hvorfra? 

    oddshop.dk/ - en fyr ved navn Michael Jørgensen, som også sælger via denne gruppe på Facebook: www.facebook.com/groups/153373548349048

    Zero Cool12-12-20 20:58

  • ★★0

    oddshop.dk/ - en fyr ved navn Michael Jørgensen, som også sælger via denne gruppe på Facebook: www.facebook.com/groups/153373548349048

    Sjove ting han har :-D

    Weird_J12-12-20 21:17

  • ★★★★★★0

    Emnet for denne gang er: fra bog (og andet) til film

    Hvorfor bliver film lavet? For at tjene penge? For at udleve nogle kunstneriske ambitioner? Eller fordi et eller andet job skal man have? Det kommer selvfølgelig an på, hvilken person man spørger: en executive producer vil nok gerne tjene penge, mens en instruktør gerne vil vise nogle kunstneriske ambitioner. Men en ting er sikkert: hvis man tager en populær bog/tegnefilm/andet forlag, så er der allerede der forventninger til filmen, og der bliver skruet godt på for markedsføringen, fordi man har noget at bygge på. Det virker da også til, at de fleste film baseret på et andet forlæg har et ret højt budget.

    Når der så kommer en ny film baseret på noget andet, så er fans forventninger også tårnhøje, for så kan deres favoritbøger endelig komme på den store skærm - bortset fra, at det er aldrig, det der sker, og diskussioner om tilføjelser, undladelser, karakterers udseende osv. kommer allerede fra traileren bliver udgivet. Min pointe er ret kort og klar her: filmen skal ses som sig eget uafhængige værk. Alle connections mellem film og forlæg skal skæres væk. Det kræver lidt mentalt energi, men når man som jeg har brugt lang tid med den indstilling, så er det dejligt befriende ikke at bekymre sig om, hvordan filmen nu er i forhold til bogen.

    For det første kan en bog bare noget, som en film ikke kan. Når man skaber sine egne billeder, er det en meget stærkere, følelsesmæssig involvering. Omvendt giver en film en hurtigere tilfredsstillelse. De kan to forskellige ting. 

    For det andet kan det aldrig bliver en 1:1 filmatisering, så der skal laves om hist og pist.

    For det tredje så er filmene også "baseret på".

    Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at filmen ikke skylder sit forlæg eller fans noget som helst, og jeg vil hellere se en instruktørs vision end en lovning på at holde sig til forlægget.

    Så sagt mindre diplomatisk: det er skideligegyldigt om en film følger sit forlæg, fordi det er et selvstændigt værk.

    *En mindre disclaimer her dog: jeg er som sådan ikke fan af noget litterært, så jeg har ingen følelser involveret.

    Guldager 2-01-21 16:47

  • ★★★★★★0

    Emnet for denne gang er: fra bog (og andet) til film

    Hvorfor bliver film lavet? For at tjene penge? For at udleve nogle kunstneriske ambitioner? Eller fordi et eller andet job skal man have? Det kommer selvfølgelig an på, hvilken person man spørger: en executive producer vil nok gerne tjene penge, mens en instruktør gerne vil vise nogle kunstneriske ambitioner. Men en ting er sikkert: hvis man tager en populær bog/tegnefilm/andet forlag, så er der allerede der forventninger til filmen, og der bliver skruet godt på for markedsføringen, fordi man har noget at bygge på. Det virker da også til, at de fleste film baseret på et andet forlæg har et ret højt budget.

    Når der så kommer en ny film baseret på noget andet, så er fans forventninger også tårnhøje, for så kan deres favoritbøger endelig komme på den store skærm - bortset fra, at det er aldrig, det der sker, og diskussioner om tilføjelser, undladelser, karakterers udseende osv. kommer allerede fra traileren bliver udgivet. Min pointe er ret kort og klar her: filmen skal ses som sig eget uafhængige værk. Alle connections mellem film og forlæg skal skæres væk. Det kræver lidt mentalt energi, men når man som jeg har brugt lang tid med den indstilling, så er det dejligt befriende ikke at bekymre sig om, hvordan filmen nu er i forhold til bogen.

    For det første kan en bog bare noget, som en film ikke kan. Når man skaber sine egne billeder, er det en meget stærkere, følelsesmæssig involvering. Omvendt giver en film en hurtigere tilfredsstillelse. De kan to forskellige ting. 

    For det andet kan det aldrig bliver en 1:1 filmatisering, så der skal laves om hist og pist.

    For det tredje så er filmene også "baseret på".

    Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at filmen ikke skylder sit forlæg eller fans noget som helst, og jeg vil hellere se en instruktørs vision end en lovning på at holde sig til forlægget.

    Så sagt mindre diplomatisk: det er skideligegyldigt om en film følger sit forlæg, fordi det er et selvstændigt værk.

    *En mindre disclaimer her dog: jeg er som sådan ikke fan af noget litterært, så jeg har ingen følelser involveret.

    Problemet ligger vel i at der stilles visse forventninger til et værk “baseret på en bog”.

    Stod der derimod “frit fortolket, med inspiration fra et bogligt oplæg”, så ville jeg ikke indvende noget.

    Det handler altså om forventningsafstemning.

    Wayne 2-01-21 21:12

  • ★★★★★★1

    Problemet ligger vel i at der stilles visse forventninger til et værk “baseret på en bog”.

    Stod der derimod “frit fortolket, med inspiration fra et bogligt oplæg”, så ville jeg ikke indvende noget.

    Det handler altså om forventningsafstemning.

    Ja, men min pointe er jo, at man ikke skal forvente noget :) - især ikke når det "baseret på en bog" - det ligger lidt i ordet, at så er bogen inspiration, men det er ikke en 1:1-filmatisering.

    Guldager 2-01-21 21:29

  • ★★★★★★0

    Ja, men min pointe er jo, at man ikke skal forvente noget :) - især ikke når det "baseret på en bog" - det ligger lidt i ordet, at så er bogen inspiration, men det er ikke en 1:1-filmatisering.

    At omdanne en bog til film er jo dybest set umulig - med mindre at bogen er ultra tynd - eller filmen er meget lang.

    Jeg så engang en dokumentar hvor Niels Arden Oplev beskrev omdannelsen af “Mænd der hader kvinder” fra bog til filmmanuskript.

    Det foregik med hundredevis af post-it mærkater, som blev fjernet en efter en - for at bevare essensen af meningen med historien.

    Dybest set burde alle bøger laves til serier - hvis man skal yde dem fuld retfærdighed - så man er nødt til at acceptere meget, i forhold til det mulige.

    Selvfølgelig har producent/instruktør købt rettighederne til at lave deres eget unikke værk - men de bliver uundgåeligt konfronteret med bogens fanbase - og har brug for støtte fra forfatteren når filmen lanceres - ellers kan det nemt ende i en økonomisk fiasko.

    Og det har ingen vel interesse i?

    Wayne 3-01-21 01:36

  • ★★★★★★0

    Se denne liste over bedste bog/film adaptioner - hvor  Arden Oplev ikke overraskende er med

    www.shortlist.com/lists/40-best-film-adaptations

    Wayne 3-01-21 06:54

  • ★★★★★★0

    Jeg ved ikke helt, hvor jeg skulle poste det her henne...

    Men af og til ser jeg et par scener fra bestemte film for at genkalde oplevelsen eller den følelse, jeg havde første gang, jeg så filmen. Det kunne være talen fra The Great Dictator, den utroligt velgennemførte slutning i Last of the Mohicans, I Will Never Be Hungry Again fra Borte Med Blæsten, Rutger Hauers monolog fra Blade Runner eller monologer fra Magnolia.

    Her er et par meget rørende scener fra film indenfor de sidste 10 år, som jeg af og til også ser, som jeg ville dele med jer - spoilers, selvfølgelig:

    Anne Hathaways solosang fra Les Miserables (2012) er et utroligt kraftfuldt tour de force i rå følelse: https://www.youtube.com/watch?v=ulJXiB5i_q0

    Slutning på Captain Philips (2013) er Tom Hanks, når han er allerbedst. Og det er i sådanne scener, at man får utrolig stor respekt for skuespilsfaget, for jeg ved, at scenen blev taget om mange gange. Sygeplejeren er en rigtig sygeplejer, der improviserer dialogen. Traumet er meget synligt:
    https://www.youtube.com/watch?v=ng95gpwSjZU

    Den oversete filmperle, Brooklyn fra 2015, og en af mine favorit-kærlighedsfilm har også en fantastisk slutning. Den er ikke så dramatisk som de andre på listen og den er meget mere positiv. Men jeg elsker scenen, som bliver forstærket af et perfekt soundtrack: https://www.youtube.com/watch?v=jNDneofQOKQ

    De næste tre film er alle fra 2020:

    Oscarvinderen Nomadland er en rolig og smuk film, men det er amatørskuespilleren og real life-nomaden der fuldstændig stjæler filmens følelsesmæssige højdepunkt, når han fortæller om sin tragiske fortid. https://www.youtube.com/watch?v=rnwNR6q5kNQ

    Anthony Hopkins har begået en senkarriere-genialitet i The Father, og det meget realistisk og kunstnerisk udførte drama om demens bliver meget tragisk mod slutningen, hvor Hopkins leverer en af sine karrieres bedste scener. https://www.youtube.com/watch?v=B61OLJT2y2s

    En rørende scener behøver ikke at være med følelserne uden på tøjet. Never Rarely Sometimes Always er et drama om en uønsket graviditet. Det er et fint drama, men scenen, der har givet navn til filmen, er absolut fantastisk. Det er en stille scene, hvor der er meget usagt, men det er en Oscar-værdig scene. https://www.youtube.com/watch?v=xDCsG0NSi4E

    Guldager 4-03-22 22:50

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen