Forum - Forum-tråd: Motionstråden

Motionstråden

  • ★★★★★★0

    Jeg tænkte, at vi kunne bruge denne tråd til at snakke om motion, udstyr, pulsure osv.

    Guldager22-07-23 08:21

  • ★★★★★★0

    Motion i dag: Legoland - passer godt til min ligtorn...

    davenport22-07-23 08:39

  • ★★★★★★0

    Motion i dag: Legoland - passer godt til min ligtorn...

    Modigt i sommerferien...det er selvfølgelig skiftedag i dag, så der kommer lidt færre om lørdagen, men det er afsindigt mange mennesker i sommerferien.

    ----

    Jeg ville have løbet 12 km i dag, men benene er lidt ømme efter sidste løb endnu, så venter til i morgen. 

    Generelt træner jeg på til en halvmarathon ved at løbe 3 gange om ugen på følgende måde:

    • 1 rolig på tur på 6-8 km, alt efter hvor frisk jeg er
    • 1 intervaltur på 6 km, hvor jeg varmer op i 1½ km, laver forskellige intervaler i 3 km og lunter/går hjem
    • 1 lang tur, som bliver øget med 1 km hver uge i rolig tempo

    Når jeg får min nye cykel, så bliver det suppleret med 2 dage med cykling også - 15 km på arbejde og 30 km hjem igen.

    Efter mit halvmarathonmål er noget, så tror jeg det fast bliver 8 km rolig, 7 km interval og 15 km på en normal uge.

    Guldager22-07-23 09:07

  • ★★★0

    I dag er det restitutionsdag. Der røg også bajere i den i går på terrassen, så jeg er træt. Har overvejet at køre i fitnesscenteret og styrketræne, men tror ikke jeg gider.

    I morgen vil jeg prøve kræfter med intervaltræning efter 10-20-30 modellen. Den skulle være ret populær og lige til at gå til. Har lavet træningsplanen i Garmin Connect.

    Hvad angår Relative effort på Strava, så er det en værdi der gives til ens workouts for at vise hvor meget man har anstrengt sig. Den plejer at ligge på en 60-70 stykker.

    Relative Effort is an analysis of your heart rate data. By tracking your heart rate through your workout and its level relative to your maximum heart rate, we attach a value to show exactly how hard you worked. The more time you spend going full gas and the longer your activity, the higher the score. Compare your Relative Effort with friends and pros, see if you can do a truly epic workout and motivate yourself to push that extra bit harder! Relative Effort was inspired by the concept of TRIMP (TRaining IMPulse) coined by Dr. Eric Bannister.

     

    Aranyhajú Nyárszépe22-07-23 11:25

  • ★★★★★★0

    10-20-30 er sjovt :) - og overraskende hårdt. De der 10 sekunders all-out-spurt kan være temmeligt hårde.

    Du ved det sikkert godt - men husk nu opvarmning!

    Guldager22-07-23 12:02

  • ★★★★★★0

    Nu har jeg de seneste 6 dage gået over 25.000 skridt i snit om dagen - i Roms varmekedel - op og ned ad bakker og trapper. Suverænt den mest aktive ferie jeg har haft til nu.

    Pulsen står til ok, men var glad for at gå i pit med noget af verdens bedste is i dag!

    Wayne22-07-23 16:02

  • ★★★0

    10-20-30 er sjovt :) - og overraskende hårdt. De der 10 sekunders all-out-spurt kan være temmeligt hårde.

    Du ved det sikkert godt - men husk nu opvarmning!

    Jo, det ved jeg godt.

    Hvordan og hvor meget varmer du op?

    Nu har jeg de seneste 6 dage gået over 25.000 skridt i snit om dagen - i Roms varmekedel - op og ned ad bakker og trapper. Suverænt den mest aktive ferie jeg har haft til nu.

    Ja, man får gået meget når man har ferie. Nåede op på 32.000 skridt på en dag, da jeg var i Budapest. Men er da glad for det ikke var så åndsvagt varmt.

    Aranyhajú Nyárszépe22-07-23 20:13

  • ★★★★★★0

    Hvordan og hvor meget varmer du op?

    Jeg løber bare roligt i 1,5-2 km. Gider ikke alle de der øvelser 

    Guldager23-07-23 06:55

  • ★★★★★★0

    Jeg har fået min gravel-cykel. Det skal jeg godt nok vænne mig til at sidde på, men den kører fremragende.

    Men den foroverbøjede siddestilling har jeg aldrig rigtig gjort før, så får lidt ondt i nakke, ryg og skuldre - skal lige have fundet den rette teknik,

    Guldager24-07-23 16:20

  • ★★★★★★0

    Så er det tid til en ny løberekord...16 km. Løb 14 i mandags, så tænker det nok skal gå

    Guldager 2-09-23 06:51

  • ★★★★★★0

    Det gik. Tempo var 6.48 min/km, hvilket er indenfor mit mål. 

    Mit mål er under 2:30 for halv marathon, og det er en pace på 7.06 min/km, så jeg er ret sikker på nu, at jeg om 3 uger godt kan løbe det. Dog - har lige en drikfældig weekend i næste uge, men 2 uger til at komme sig burde være nok :)

    Guldager 2-09-23 09:14

  • ★★★★★★0

    Det gik. Tempo var 6.48 min/km, hvilket er indenfor mit mål. 

    Mit mål er under 2:30 for halv marathon, og det er en pace på 7.06 min/km, så jeg er ret sikker på nu, at jeg om 3 uger godt kan løbe det. Dog - har lige en drikfældig weekend i næste uge, men 2 uger til at komme sig burde være nok :)

    Sejt - har du et mål, et løb du skal deltage i?

    Wayne 2-09-23 10:07

  • ★★★★★★0

    Jeps, HCA Marathon den 24. september i Odense.

    Der er både marathon, halvmarathon og "Løb de sidste 10 km". Sidste år løb jeg de sidste 10 på lige under 60 min, men her 10 kg tungere løber 10 km på 70 min.

    Mit halvmarathon mål er for i øvrigt den tid som de hurtige maratonløbere løber på :)

    Tror mit næste mål er 10 km under 50 min til Eventyrløb næste år. Det er bare væsentlig hårdere at træne fart fremfor distance...og kræver også noget vægttab, hvilket selvfølgelig er en god ting

    Guldager 2-09-23 10:19

  • ★★★★★★0

    16,1 km i dag på 6.57 min/km

    Jeg gruer for næste søndag...ikke så meget distancen, men temperaturen. Løbet starter kl. 10, så håber dæleme ikke, det bliver for varmt, så kan jeg ikke. Der er selvfølgelig en vandpost hver 2.5 km, men selv i dag kl. 9 var det ved at blive for varmt 

    Guldager17-09-23 10:31

  • ★★★★★★0

    Jeg på 2:32:62

    Jeg skulle tisse efter 4 km, men kom egentligt godt med igen og var 4 min foran. Men det var forkert pacet, for fra ca. 18.5-20 var det delvis gå og løb.

    Men er fin tilfreds. Har meldt mig til igen, og har haft min første løbetur siden. 7 km.

    Planen er 10 km to gange om ugen indtil 1. marts. Og jeg vil i gang med styrketræning i perioden også 

    Guldager 8-10-23 08:54

  • ★★★0

    Jeg kan stadig ikke finde ud af at løbe langt. Pulsen kommer for højt op efter et par kilometer og så bliver det hårdt at blive ved med at løbe. Løber normalt kun 3.8 km til dagligt, men er lige kommet hjem fra en 5km, men der var jeg også nede at gå to gange. Tiden endte på 30:31. Det er sjovt nok, for jeg bør ellers være i okay form efterhånden. Jeg har en hvilepuls på under 45 og mit ur skønner min VO2Max til at være 44. Tror det er fordi jeg ikke kan finde ud af at løbe langsomt og automatisk sætter tempoet op uden at tænke over det.

    Aranyhajú Nyárszépe 8-10-23 13:38

  • ★★★★★★0

    Det er 100% bare et spørgsmå om pace og erfaring. Jeg tror, det er meget normalt for nyere løbere at sætte farten for hurtigt i vejret på længere distancer, fordi man føler det går rigtig godt. Men man skal også have oparbejdet en rutine og man skal opbygge sin udholdenhed. Det gør man ved rolig træning - gerne kombineret med bakketræning - og så ikke tænke på fart.

    Kort sagt skal man vænne sin krop til at være i gang i længere tid, og det gør man ved at være i gang i længere tid...så ned i fart, op i distance.

    Jeg er på ingen måde ekspert, men jeg vil foreslå, at du prøver at løbe 6 km næste gang og så brug dit løbeur til at holde pacen. Sæt den til en pace på 7 min/km og se, hvordan det går. Eller 7:30 - det er ikke så vigtigt. 

    Det er bedre at løbe langt og langsommere end for hurtigt og kortere.

    ----

    Hvis man ser på træningsplaner, så er der meget få løb, der er i mellem-tempo. Enten er det roligt eller interval.

    Guldager 8-10-23 14:37

  • ★★★0

    Det var en god ide. Havde helt glemt den funktion. Satte den til en pace på imellem 6:30 og 7:30 for de første 4 km. Det blev det i hvert fald noget mere behageligt af. Det sjove er også at hvor hurtigt jeg løber, ikke altid passer med hvordan det føles. Blev indimellem overrasket over at måtte sætte tempoet op eller ned. Har en tildens til at sætte farten op det sidste stykke inden målstregen og tænker det er fint nok lige at få pulsen helt op tilsidst, så den sidste kilometer løb jeg frit. Skal jeg løbe længere distancer, skal jeg lige have fundet en ny rute. Det kan måske blive i weekenden. Nu tror jeg bare løber på samme rute og på samme måde i overmorgen igen.

    Hvad angår styrketræning, så synes jeg det er svært når jeg skal på arbejde bagefter, hvor jeg har hårdt fysisk arbejde, men det derfor netop vigtigt. Har meldt mig ud af fitnesscenteret for et par måneder siden, men laver så noget morgengymnastik i stedet, hvor jeg også har mine håndvægte i brug. Har da lavet 26 armstrækninger i dag. For nogle år siden kunne jeg ikke lave en eneste.

    Aranyhajú Nyárszépe10-10-23 12:09

  • ★★★0

    Er lige kommet hjem fra en 5 kilometers tur. Det er meningen jeg vil løbe de 5 km hver anden dag, men har lige holdt en ekstra dags restitution, da jeg har fået noget ømhed i den ene røvballe. Men ellers synes jeg det går fint. Lidt svært at holde den indenfor området og jeg løber nok nærmere de 6:30 end de 7:30, men jeg får det gennemført uden stop. Den sidste kilometer er stadig fri og blev i dag løbet i modvind med omkring de 190 bpm og det føltes ingen gang specielt hårdt. Tror godt jeg kunne have fortsat i det tempo i noget tid. I morgen restitution og så næste gang tirsdag. Så håber jeg det er bedre med musklerne i min balle.

    Det er værre med min højre skuldre, der en smule halvsmadret stadigvæk. Det pissesvært hvor meget man skal give den gas med styrketræning, når man skal på arbejde bagefter og så belaste musklerne igen. Men det er dog bedre nu, så håber jeg er helt klar i morgen eftermiddag. Misunder lidt dem der har stillesiddende kontorarbejde. Så kan man bare give den fuld gas og ikke bekymre sig om at overbelaste sig på arbejde bagefter. Har en masse restferie, så regner med at holde tidligt juleferie. Så giver jeg den også bare maks gas. Det er nok også en god ide, for ellers kommer jeg nok til at tage på :D

    Aranyhajú Nyárszépe15-10-23 12:56

  • ★★★0

    Synes jeg kan mærke min form bliver bedre. Var i fitnesscenteret i går for at bruge løbebåndet, da jeg ikke havde lyst til at løbe i stormvejr. Mit ur siger 5.99 km, men løbebåndet siger 4,8. Mon ikke løbebåndet har ret, så skal have fundet ud af at få kalibreret uret.

    Har ikke fået styrketrænet hele ugen, da jeg har haft en overbelastet skulder. Det er pissesvært at finde ud af hvor meget man skal træne, når man skal på arbejde og bruge musklerne igen bagefter. Det er ligefør jeg overvejer at kaste penge efter en træner, der kan rådgive mig om hvordan jeg skal griber det an.

    Ellers er det planen at løbe 5 km hver anden dag, efter tidligere beskrevet fremgangsmåde. Holder den nok til 3 gange om ugen i starten, indtil mine benmuskler har vænnet sig til det. Det kunne også være man snart skulle gå i gang med noget interval træning igen.

    Nu jeg har meldt mig ind i Fitten igen, fik jeg endnu en gang prøvet bodyscanneren. Denne gang med den rigtige forberedelse og der fik jeg et mere realistisk resultat end sidst, men dog stadig i den gode ende. SMM/KG på 40.1 og Fedtprocent på 15,6.

    @Guldager

    Er der ikke noget med at du har dig sådan en Garmin vægt? Connect vil gerne have jeg kaster penge efter sådan en maskine, men det er 1000 kr og har ikke meget tiltro til de der scannere, der ikke har håndtag. Har en ide om at de nok kun måler underkroppen, da strøm vel løber den nemmeste vej. Har selv en BIA vægt fra Beuer. Den giver nogle helt andre resultater end dem med håndtag. Ved du hvor nøjagtigt Garmin vægten er? Har du haft mulighed for at sammenligne resultaterne med andre vægte?

    Aranyhajú Nyárszépe21-10-23 12:24

  • ★★★0

    Denne her uge har ikke været så god. Har haft lidt ømhed i halsen, lidt hosten og lidt forkølelse, men ikke så meget at jeg tror det er influenza. Har så bare været træt og ret brugt i kroppen. Har haft ondt i højre skuldre og højre håndled. Det er gået over igen, men plejer hurtigt at kunne komme igen. Har haft ondt i højre knæ, men det gik over igen i løbet få timer. Som noget nyt er jeg nu fået ondt i venstre arm og skulder, og det næsten et døgn efter jeg har været på arbejde. Jeg har af samme årsag ikke lavet styrke og morgengymnastik denne uge, af frygt for at overtræne. Det samme med at løbe. Har ikke løbet fra mandag til onsdag, men var så lige ude i dag på den korte 3.8 km og jeg har stadig ømme benmuskler i venstre side. Det skal siges at jeg har skovlet en del i denne uge og det belaster gerne benmuskler i venstreside, da jeg gerne går ned i knæ for at skåne ryggen. Er jo ikke meget for at der går så mange dage imellem jeg får trænet, da jeg jo så mister kondition. Har nu meldt mig ind i svømmehallen, da jeg tænker at jeg så kan holde min kondition ved lige, uden hele tiden at belaste de samme muskler. Men det vil nok kræve at venstre skuldre bliver klar igen.

    Ja, det er svær balancegang. Jeg synes ikke det er nemt.

    Aranyhajú Nyárszépe26-10-23 13:21

  • ★★★★★★0

    @Guldager

    Er der ikke noget med at du har dig sådan en Garmin vægt? Connect vil gerne have jeg kaster penge efter sådan en maskine, men det er 1000 kr og har ikke meget tiltro til de der scannere, der ikke har håndtag. Har en ide om at de nok kun måler underkroppen, da strøm vel løber den nemmeste vej. Har selv en BIA vægt fra Beuer. Den giver nogle helt andre resultater end dem med håndtag. Ved du hvor nøjagtigt Garmin vægten er? Har du haft mulighed for at sammenligne resultaterne med andre vægte?

    Nej, jeg har ikke sammenlignet med andre vægte. Men jeg tror nu heller ikke på der scannere der.

    Mht. dit pulsur, så er det 100% den, der er forkert. Da jeg løb halvmarathon for et par uger siden - som var officielt opmålt - passede distancen ikke med pulsuret. Det var ikke meget forkert, men dog forkert.

    Guldager26-10-23 16:17

  • ★★★★0

    Nej, jeg har ikke sammenlignet med andre vægte. Men jeg tror nu heller ikke på der scannere der.

    Mht. dit pulsur, så er det 100% den, der er forkert. Da jeg løb halvmarathon for et par uger siden - som var officielt opmålt - passede distancen ikke med pulsuret. Det var ikke meget forkert, men dog forkert.

    Officielt udmålt gælder jo kun hvis du løber præcis hvor den er målt op, over 21km løber der alligevel en del meter til/fra hvis du ikke løber lige på linien. Men når det er sagt, så påvirker høje bygninger og træer også signalet og kan sagtens smide nogle meter oveni.

    dyg26-10-23 18:01

  • ★★★★★★0

    Officielt udmålt gælder jo kun hvis du løber præcis hvor den er målt op, over 21km løber der alligevel en del meter til/fra hvis du ikke løber lige på linien. Men når det er sagt, så påvirker høje bygninger og træer også signalet og kan sagtens smide nogle meter oveni.

    Det har jeg selvfølgelig ikke tænkt over.

    Er selv gået en smule i stå. Fik løbet 10 km to gange i ferien, men det er nu 10 dage siden. Er dog ret sikker på, at jeg stadig kan løbe 10 km på lørdag igen, når jeg får tid.

    Guldager26-10-23 20:07

  • ★★★★0

    Jeg tror også kun, at jeg har deltaget i et enkelt løb, hvor de rent faktisk har tegnet den opmålte rute op. Ellers er det jo ikke noget, man sådan lige skænker en tanke.

    Personligt går det fremad med svømningen, jeg har kun været afsted nogle få gange, men jeg kan mærke udholdenheden komme snigende. Teknikken er nogenlunde, selvom det er 10 år siden jeg sidst rigtigt har svømmet langt, men efter alle de km jeg har svømmet frem og tilbage (eller i åben hav) sidder teknikken stadigvæk gemt derinde et sted.

    dyg26-10-23 21:43

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen