Forum - Forum-tråd: Skeloboy's Alternative Top10

Skeloboy's Alternative Top10

  • ★★★★★0

    Det er pest eller kolera - jeg ser de her kendte anti-vaccer som indirekte skyld i dødsfald og syge børn - vel at mærke med undgåelige sygdomme. Men nok om det :)

    Guldager 1-08-17 08:57

  • ★★★★★1

    Top Gun

    Jeg har altid set Top Gun - fra jeg så den første gang til nu, så ser jeg den stadig, når den er i TV. Der er masser af pladder i den, men for dælen, hvor jeg bare nyder at se den. Det er nok den film, jeg har set flest gange. Mest af alt fordi min storebror i prøvede at lære alle replikker uden af i den på et tidspunkt. Han så den næsten hver dag, når han kom hjem fra skole, og jeg så ofte med.

    Der er så mange klasse-scener i den, og det her stykke musik, er faktisk et af mine soundtrack-favoritter: www.youtube.com/watch

    Selv i dag er flyscenerne godt lavet. Jojo, historien er lidt noget pjat, men altså hey - når Tom Cruise vil, så kan han sgu godt være charmerende!

    Guldager 1-08-17 12:40

  • ★★★★★0

    Så er jeg halvvejs - 5 film, der står mit hjerte meget nært. De er alle set på tidspunkter, hvor jeg var ung - mellem 10 og 15 år - og derfor har de påvirket mig lidt mere. De er set på et tidspunkt, hvor man ofte så de samme film igen og igen. Alt dette gør sig med en enkelt undtagelse også gældende for de sidste 5.

    Jeg vil tro, at nogen af jer kan gætte en af filmene - og det er faktisk en film, der med sikkerhed kommer på min top250, når jeg opdaterer den.

    Guldager 1-08-17 12:43

  • 0

    Hvis Carrey har gang i det samme som Lynch, er han desværre mere i scientology-boldgaden.

    Muldgraver 1-08-17 18:45

  • ★★★★★0

    Carrey er anti-vaccer og så tror han på sådan noget "negative tanker giver negativ energi til dit liv"-crap. Er Lynch ikke "blot"  TM'er?

    Og med Scientology, så tror jeg nærmere, det var Tom Cruise, han referede til :)

    Guldager 1-08-17 19:13

  • 0

    Ja, jeg burde lige have givet mig lidt mere tid til at læse jeres indlæg i sammenhæng i stedet for at sammenligne Carreys og Lynchs religiøsitet. Jeg ved ikke engang helt, hvorfor jeg har fået sammenblandet de to, som del af samme bevægelse... :/

    Lynchs TM lyder til at være næsten lige så slemt som Scientology, og da jeg tænkte, at Carrey var en del af kulten, var det åbenbart mest nærliggende for mig at misse joken og blæse i basunerne :D

    Derudover, det er nu engang en meget hyggelig liste, du har lavet indtil videre :) Jeg så selv Dum og Dummere for ikke så længe siden, men jeg er nok desværre blevet lidt for kritisk, for selvom jeg synes, den har nogle rigtigt gode elementer og Carrey er i topform, bliver den ofte for usammenhængende og forceret til jeg kan holde den ud som en hel film.

    Muldgraver 2-08-17 07:41

  • ★★★★0

    Top Gun har jeg ikke det store personlige forhold til. Highway to the Danger Zone er dog awesome!!!

    David Lund 2-08-17 09:18

  • 0

    Jim Carrey var helt sikkert sjov da man var 10 år. I dag har jeg sgu svært ved at more mig over hans hysteriske grimasser, så helt enig med W. Horse. 

    Hvad komik angår, er det faktisk Jim Carreys efterhånden lange liste af takketaler, præsentationer af nominerede filmfolk og hyldest-taler til andre, der morer mig mest. Ligeledes også nogle af hans nyere sketches på tv (f.eks. parodien på 'Black Swan') Og visse dele af den første Ace Ventura-film holder efter min mening stadig (eksempelvis scenen hvor han foregiver at være psykiatrisk patient), mens andre ikke gør.

    Jeg synes, at 'Fuld af løgn' og 'Bruce den almægtige' som helhed(er) er bedre komedier end 'Ace Ventura' og 'The Mask'. ... Men mine allerbedste filmoplevelser, når det gælder Jim Carrey, er 'The Truman Show', 'Man on the Moon' og 'The Majestic', hvor især de to førstnævnte demonstrerer hvor dygtig en skuespiller Carrey er med den rette instruktør og den rette historie.

    (BN) 2-08-17 10:10

  • ★★★★0

    The Majestic kunne jeg virkelig ikke lide. Men jeg er ret tosset med Man On The Moon og Eternal Sunshine Of The Spotless Mind.

    David Lund 2-08-17 10:18

  • ★★★★0

    Hvad komik angår, er det faktisk Jim Carreys efterhånden lange liste af takketaler, præsentationer af nominerede filmfolk og hyldest-taler til andre, der morer mig mest. Ligeledes også nogle af hans nyere sketches på tv (f.eks. parodien på 'Black Swan') Og visse dele af den første Ace Ventura-film holder efter min mening stadig (eksempelvis scenen hvor han foregiver at være psykiatrisk patient), mens andre ikke gør.

    Jeg synes, at 'Fuld af løgn' og 'Bruce den almægtige' som helhed(er) er bedre komedier end 'Ace Ventura' og 'The Mask'. ... Men mine allerbedste filmoplevelser, når det gælder Jim Carrey, er 'The Truman Show', 'Man on the Moon' og 'The Majestic', hvor især de to førstnævnte demonstrerer hvor dygtig en skuespiller Carrey er med den rette instruktør og den rette historie.

    Humor er utrolig individuel størrelse. Hans hysteriske grimasser i mange tidligere film giver jeg ikke meget for, men jeg er enig i, at han under den rette instruktør, faktisk er en habil skuespiller. Men Ace Venture, Dum og Dummere og The Mask....det er godt nok plat i mine øjne. Men listen her er også nostalgisk orienteret, så det er helt fint hvis man har gode minder om disse film. 

    Babo 2-08-17 10:43

  • ★★★★★★0

    Plat er er ofte ganske rammende ord om f.eks Dum & Dummere. Eller det synes jeg meget godt betegner den form for humor, som den ofte spiller på. Den er dog så gennemført plat og veltimet, at det fungerer. Givet, havde jeg først set den i dag, havde oplevelsen været en anden. Ikke dårlig nødvendigvis, når jeg holder den op mod andre platte film, så kan jeg jo se at den modsat dem ofte kan noget og mere end de kan. 

    T. Nielsen 2-08-17 11:08

  • ★★★★0

    Jamen jeg synes en film som Dog Soldier og Rubber (dræber-dækket) også er platte på sin vis, men på den 'rigtige' måde, som morer mig. Igen, humor er sgu ekstrem subjektiv (ja, hvad er ikke?). 

    Babo 2-08-17 11:21

  • ★★★★0

    Rubber er fee! Men den er ingen Greasy Strangler...

    David Lund 2-08-17 11:31

  • ★★★★★★0

    Dog Soldiers er awesome. Dræberdækket har jeg ikke set. 

    T. Nielsen 2-08-17 11:35

  • ★★★★0

    Ja, Dog Soldiers er selvfølgelig også fed. Men den er ingen Greasy Strangler...

    David Lund 2-08-17 11:39

  • ★★★★★★0

    Har ikke set den. Er det den fra 2016? 

    T. Nielsen 2-08-17 11:46

  • ★★★★0

    Har ikke set den. Er det den fra 2016? 

    Ja! Jeg grinte meget!

    David Lund 2-08-17 13:58

  • ★★★★★0

    Så er det vist tid til en update her :)

    The Golden Child

    Det er også et stykke tid siden, jeg har set denne, men The Golden Child er for mig Eddie Murphys bedste. Der er et par enkelte scener, der af og til popper op i hovedet på mig, hvor I Want the Knife er en af dem (se den her). Jeg har hvert fald set den mange gange i 90'erne, og det kunne egentlige være, det ville være på tide med et gensyn.

    Guldager14-08-17 17:50

  • ★★★★0

    Så er det vist tid til en update her :)

    The Golden Child

    Det er også et stykke tid siden, jeg har set denne, men The Golden Child er for mig Eddie Murphys bedste. Der er et par enkelte scener, der af og til popper op i hovedet på mig, hvor I Want the Knife er en af dem (se den her). Jeg har hvert fald set den mange gange i 90'erne, og det kunne egentlige være, det ville være på tide med et gensyn.

    Jeg så den meget som kid, men synes ikke helt den holder ligeså godt i dag. Det er stadig en god film, men jeg er nok mere til Beverly Hills Cop i sidste ende.

    David Lund14-08-17 18:12

  • 0

    Jeg så den meget som kid, men synes ikke helt den holder ligeså godt i dag. Det er stadig en god film, men jeg er nok mere til Beverly Hills Cop i sidste ende.

    Enig. Synes den var mega fed og skræmmende som barn, men jeg genså den for et par år tilbage og blev enig med mig selv, at den ikke var så god som jeg huskede.
    Jeg synes dog at Eddie var super cool og osede af karisma i den, og så var effekterne også rigtig flotte dengang. (mener jeg).

    Kyllingebenet14-08-17 18:25

  • ★★★★★1

    Den næste er måske ikke en overraskelse, når man tager min alder i betragtning...

    Labyrinth

    Se, dette er en film, jeg elsker at se, og som jeg stadig ser af og til. Det er ren barnlig filmmagi, og jeg har godt nok fantaseret mange gange om selv at prøve sådan en labyrint. Der er lige scenen med Fireys, som ikke er helt skarp, men ellers er det eddermame en god film!

    Det er så let at fortabe sig i tanker om, hvad der mon ellers er i labyrinten af skabninger, og hvis jeg bliver milliarder, vil jeg klart lave en theme park a la Labyrinten.

    ---

    Før de sidste 3, så er der lige et par speciel mentions, som ikke bliver uddybet:

    • Weird Science
    • War Games
    • Charlotte's Web (1973)

    Guldager27-08-17 13:08

  • 0

    Labyrinth er også blandt mine ultimative favoritter, og du har nok helt ret i, at det har noget med alderen og nostalgi at gøre.

    Men det er dog en god film, som stadig rammer.

    Jeg er lærer og bruger den i et undervisningsforløb for 5. årgang i engelsk, og den er et stort hit hver gang. Jeg har tidligere elever, som efterfølgende selv har købt filmen og ser den ofte. Det føles rart, at kunne give kærligheden til den film videre. (Og du har helt ret i scenen med Fireys, som også er den der bliver kommenteret på hver gang.)

    Herrguth27-08-17 13:49

  • ★★★★★0

    Vi napper lige to mere!

    Can't Buy Me Love

    Måske er det her min forkærlighed til high school-film er opstået. Men jeg husker hvert fald, at jeg var helt vild med Patrick Dempsey som skuespiller, og at jeg var dybt fascineret af denne opdeling, der kunne være. For et par år siden så jeg den igen - da den var på Netflix - og det er stadig en god high school-film omend utrolig meget lige efter bogen. Det er dog stadig en film, jeg tænker tilbage på, når jeg tænker på film i min barndom/ungdom.

    Bio-Dome

    I 90'erne var Pauly Shore en stor komediestjerne i ikke-så-gode film. Men Bio-Dome er for mig en af de bedste slacker-komedier, der er lavet. Den er rimelig plat, den er måske overspillet og plottet er mildest talt dumt. Man kan kun elske den!

    ----

    Den sidste kan måske regnes ud, hvis man kan huske lidt af, hvad jeg skrevet hist og pist (hvorfor man skulle det, ved jeg dog ikke...)...så kom med et bud :)

    Guldager 3-09-17 17:00

  • ★★0

    Bio-Dome.. Ekstremt plat, men jeg holder sgu også meget af den!

    dyg 5-09-17 11:54

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen