Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★0

    Fleabag - Amazon Prime

    OK, det her er sgu lige min humor. Der er noget Greta Gerwig'sk over hovedpersonen og jeg er så klar på mere. De to sæsoner er på hhv. 92 og 96% på Meta.

    Bruce21-07-19 12:11

  • ★★★★1

    Game of Thrones (Sæson 8)

    Verdens bedste serie kan ikke prale af at have fået verdens bedste afslutning. Den sidste sæson har været stærkt kritiseret, ja lagt for had og latterliggjort.

    Der er i og for sig også masser at kritisere, for den har store mangler. Afviklingen af historien fungerer narrativt svagt. Karakterudviklingen er mangelfuld og forhastet og serien har langt mere tamme dialoger end tidligere.

    Svaghedstegnene var måske allerede begyndt at vise sig i den eller i de forrige sæsoner, som dog stadig fungerede som vild god underholdning, om end mindre begavet end tidligere. Men flowet fejlede ikke noget tidligere.

    Men al det sagt og når støvet og skuffelsen har lagt sig, så synes jeg alligevel at der overreageres. Nuvel, serien har haft et niveau der ofte lå over det meste og det med længder og her i sidste sæson er det blot lige over en middel god serie (måske lidt bedre for en mindre kritisk fanboy som jeg).

    Der er en dejlig bittersød stemning over slutningen og de mange karakterer man har fulgt, følger den vej der er lagt for dem, så seriens rundes af på en logisk og troværdig konsekvens af hvad der er kommet før. De enkelte elementer i seriens afsnit er ofte også forsat rasende underholdende og medrivende.

    Historien skulle blot have haft mere tid, hvilket kan lyde paradoksalt med 8 sæsoner. Men det hele føles forjaget og hvert afsnit virker som har man misset det forrige.

    Teknisk er der dog heller ikke meget at komme efter for de kritiske briller. Den ser stadig godt ud, selv om citronen er tæt på at blive presset lidt rigeligt i enkelte scener.

    Men altså, Jeg kunne have ønsket mig en bedre og mere værdig slutning. En hvor jeg ikke kunne mistænke seriens skabere for at være kørt lidt træt og gerne hurtigt ville videre.

    Det sagt, så faldt jeg aldrig af og var med helt til slut, så deraf en lidt gavmild rating.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen25-07-19 10:38

  • ★★★★0

    A Prayer Before Dawn (2017)

    Den autentiske historie om Billy Moore, spillet gennemført og ægte af Joe Cole, lægger måske ikke meget til sin genre. Den er er på mange måder en typisk fængselsfilm, men heldigvis i den bedre ende.

    Stilen er grumset og grå, hvilket understøtter den nedslående verden Moore befinder sig i. Der fortælles uden meget opbygning eller forklaringer. Skåret klogt ind til benet, sine steder næsten for tæt.

    Moore lærer vi at kende igennem hans handlinger og det tager lidt tid, før han som menneske måske helt vinder vores forståelse og empati. Det er fra starten interessant at følge ham, men man mangler at komme ind. Det kommer heldigvis.

    Visuelt er filmen sine (få) steder lidt for kaotisk til min smag. Det er tydeligt et kunstnerisk valg, men det blev lidt for nært og hidsigt i enkelte scener, til at det indbød til at følge med.

    Ellers er der ikke meget at udsætte på denne fængende og menneskelige fortælling, om mod og overlevelsestrang på trods og imod odds.

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen25-07-19 14:19

  • ★★★★0

    The Haunting of Hill House (Sæson 1)

    Jeg har udviklet en skepsis over for Tv horror-serier, da jeg efter at have set blandt andet et par sæsoner af ”American Horror Story”, ikke følte at et sådant koncept som gysergenren holdte til så lang en spilletid, uden at blive trættende og udvandet. Men efter flere anbefalinger gav jeg alligevel denne her en chance og heldigvis for det.

    Den bruger muligvis en masse gammelkendte virkemidler og klicheer. Men den får dem til at fungere og det endda rigtigt godt. Sine steder kan det muligvis blive rigeligt repeterende. Alligevel fungerer det mestendels, ganske enkelt fordi persongalleriet er så fint skrevet og veludviklet.

    Det er muligvis ikke fordi karaktererne sætter sig dybe spor i en, men man fatter sympati og føler hurtigt en relation til dem, deres indbyrdes bindinger og det bliver bærende helt frem til slutningen.

    Med hensyn til så netop slutningen, så er serien dog også ved at tabe det hele på gulvet igen i sidste afsnit. At skrive en god slutning er muligvis krævende og her lykkes det i hvert fald ikke. Slutningen skuffer ved at fremstå klodset, moraliserende og som en løftet pædagogisk pegefinger, der trak det samlede indtryk ned.

    Heldigvis et indtryk der havde ligget på et ganske højt niveau indtil der. Så derfor er denne ”Tvtisering” inspireret af Shirley Jackson’s paranormale roman stadig tiden værd.

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen25-07-19 15:48

    Jeg er tilmed nok en karakter højere. Ja, slutningen er ikke helt så god som resten, men der er godt nok nogle genialiteter og øjeblikke iblandt og indimellem en overraskende karakterdybde. 

    Den kommer jeg til at købe.

    Bruce25-07-19 20:34

    Den må være fed at se i din kælder!

    T. Nielsen25-07-19 20:50

  • ★★★0

    Den må være fed at se i din kælder!

    Det var den. Men den led meget af banding i streaming fra Netflix. Der var meget tåge og det så ikke godt ud. Indeni huset, det var til gengæld fremragende.

    Bruce25-07-19 21:40

  • ★★★0

    I øvrigt her en forklaring på seriens genialitet og spoiler om det 6..afsnit

    soundvenue.com/film/2018/11/radikalt-afsnit-af-the-haunting-of-hill-house-er-lige-til-at-graede-over-335769

    Bruce25-07-19 21:43

  • ★★★★0

    Det var den. Men den led meget af banding i streaming fra Netflix. Der var meget tåge og det så ikke godt ud. Indeni huset, det var til gengæld fremragende.

    Så en god 4K udgave må til?

    T. Nielsen25-07-19 22:14

  • ★★★★0

    I øvrigt her en forklaring på seriens genialitet og spoiler om det 6..afsnit

    soundvenue.com/film/2018/11/radikalt-afsnit-af-the-haunting-of-hill-house-er-lige-til-at-graede-over-335769

    Rigtig fin artikel, der giver lidt ekstra krydderi på en i forvejen smagsrig serie. 

    T. Nielsen25-07-19 22:23

  • ★★★0

    Så en god 4K udgave må til?

    Gad godt, men tror ikke :)

    Bruce26-07-19 00:32

  • ★★★★0

    Gad godt, men tror ikke :)

    Smider de slet ikke serier ud i det format?

    T. Nielsen26-07-19 10:16

  • ★★★★0

    Shot Caller (2017)

    Jeg ved ikke om jeg synes at danske Nikolaj Coster-Waldau helt har gennemslagskræft til at forvandlingen fra succesrig forretningsmand til hård negl er troværdig.

    Men det kan man så heller ikke helt påstå historien og dens twist er, i denne ellers habilt underholdende og til tider ganske spændende fængselsfilm.

    Filmhåndværket fejler såmænd intet, den er solidt lavet og fortalt og også overbevisende rå og brutal som denne genre ofte er.

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen26-07-19 10:33

  • ★★★0

    Smider de slet ikke serier ud i det format?

    Westworld, GoT, men derudover har jeg ikke set eksempler.

    Bruce26-07-19 12:49

  • ★★★★0

    Westworld, GoT, men derudover har jeg ikke set eksempler.

    Begge HBO. Hmm....

    T. Nielsen26-07-19 13:18

  • ★★★★0

    The Haunting of Hill House (Sæson 1)

    Jeg har udviklet en skepsis over for Tv horror-serier, da jeg efter at have set blandt andet et par sæsoner af ”American Horror Story”, ikke følte at et sådant koncept som gysergenren holdte til så lang en spilletid, uden at blive trættende og udvandet. Men efter flere anbefalinger gav jeg alligevel denne her en chance og heldigvis for det.

    Den bruger muligvis en masse gammelkendte virkemidler og klicheer. Men den får dem til at fungere og det endda rigtigt godt. Sine steder kan det muligvis blive rigeligt repeterende. Alligevel fungerer det mestendels, ganske enkelt fordi persongalleriet er så fint skrevet og veludviklet.

    Det er muligvis ikke fordi karaktererne sætter sig dybe spor i en, men man fatter sympati og føler hurtigt en relation til dem, deres indbyrdes bindinger og det bliver bærende helt frem til slutningen.

    Med hensyn til så netop slutningen, så er serien dog også ved at tabe det hele på gulvet igen i sidste afsnit. At skrive en god slutning er muligvis krævende og her lykkes det i hvert fald ikke. Slutningen skuffer ved at fremstå klodset, moraliserende og som en løftet pædagogisk pegefinger, der trak det samlede indtryk ned.

    Heldigvis et indtryk der havde ligget på et ganske højt niveau indtil der. Så derfor er denne ”Tvtisering” inspireret af Shirley Jackson’s paranormale roman stadig tiden værd.

    Bedømmelse: 8/10

    Her nogle måneder efter jeg så den, sidder jeg tilbage med:

    The Bent-Neck Lady!! 

    Damn good Television.

    Slutningen var også tilpas chillende efter min mening. 

    Riqon26-07-19 16:02

  • ★★★0

    Her nogle måneder efter jeg så den, sidder jeg tilbage med:

    The Bent-Neck Lady!! 

    Og første gang mr. Stok kommer svævende. Fucking hell en creepy atmosfære

    Bruce26-07-19 16:13

  • ★★★★0

    The Bend-Neck lady var skræmmende og et forbandet godt twist!

    T. Nielsen26-07-19 16:18

  • ★★★0

    Patriot, sæson 1 på Amazon.

    Hov, hvor kom denne skæve sag fra? Tim Goodman gav de to  eksisterende sæsoner 80 og 100% og de to første afsnit lover rigtig godt.

    Bruce27-07-19 10:18

  • ★★★0

    Dagens film:

    Burning, Lee Chang-Dong

    En rolig og velovervejet thriller, der godt kunne være skåret lidt bedre. Lee Chang-Dong har ikke travlt, og i hans Poetry er det blevet til en smuk og sælsom film, men materialet i Burning er strukket lige vel tyndt.

    7/10

    ----

    Everybody Knows, Asghar Fahradi

    En anden person, der heller ikke har travlt, er Asghar Fahradi, men han har tilgenæld så meget sjæl i sine familieportrætter, og Everybody Knows er ikke en undtagelse. Han er absolut i toppen af internationale instruktører.

    8/10

    ----

    Birds of Passage, Ciro Guerra and Cristina Gallego

    En unik gangsterfilm, der tager udgangspunkt i traditionel colombiansk kultur, og følger en historie fra 60'erne til 80'erne og den organiserede narkokriminalitets indvirkning på samfundet. Smuk, spændende og unik.

    8/10

    ----

    Green Book, Peter Farrelly

    Oscarvinderen med Viggo Mortensen og Mahershala Ali. En forudsigelig, men utrolig veludført film om venskab og racisme i 60'erne sydstater.

    8/10

    Guldager27-07-19 20:33

  • ★★★2

    Tag, Sion Sono, 2015

    En af de mest bizarre hjerner i filmverden må være Sion Sono. Uanset om filmene handler om skolepigers masseselvmord, morderisk hår eller Tokyo-bander i en musicalverden har han en flair for at skabe utroligt smukke billeder - eller afsindigt voldige scener. Tag er et eksempel på begge dele, og det ses især i den vilde åbningscene, der både indeholder rigeligt med blod og et godt soundtrack kombineret med en flot filmning. Mitsuko er en stille en pige, der igennem flere scener oplever, hvordan hendes kammerater bliver dræbt, og som tilskuer ved vi ikke, hvorfor det sker. I forskellige voldelige og blodindsmurte scenarier bliver ført igennem hendes mareridt, og det er ganske enkelt mesterligt lavet. Soundtracket er ikke spor subtilt - den fortæller, hvad vi skal føle - men det er godt og melodramatisk. Når det hele afsløres kunne man frygte, at Sion Sono ville bruge nogle klicheer, men det er en original slutning, der både er samfundsrelevant og rørende. 

    9/10 - Top250

    Guldager29-07-19 10:53

  • ★★★0

    Tag var sgu god sjov, ja. Men det er ikke engang i min top 5 af Sono-film. Men han holder jo også et ret højt niveau. Tror kun Cold Fish har skuffet mig af hans film.

    David Lund29-07-19 12:22

  • ★★★0

    Jeg synes Tag, er hans bedste. 

    Exte, Suicide Club og Love Exposure er også rigtig gode, mens Land of Hope og Love & Peace er fine nok. Cold Fish og Tokyo Tribe var jeg ikke så vild med.

    Guldager29-07-19 14:14

  • 0

    Har lige set The Night of the Hunter (1955) og Ugetsu (1953).

    Det var sgu egentlig meget fedt lige at se to mesterværker i streg. 

    Mikkel Abel29-07-19 14:30

  • ★★★★0

    Roma (2018)

    Alene bedømt ud fra filmen, ved jeg ikke helt hvorfor mesterinstruktør Alfonso Cuarón har valgt at fortælle sin historie i sort og hvid. Men godt ser det ud.

    Der er en visuel skønhed over det, som gør tonen lidt mere mørk. Den fremragende billedside kombineret med en lige så fremragende og velspillende lydkulisse skaber en unik og dragende stemning. Jeg er heller ikke, grundet måden og hvad der fortælles, usikker på at her er tale om en meget personlig film for instruktøren.

    Desværre blev det så en ofte ret upersonlig film for mig. De fleste af beretningens karakterer kommer jeg aldrig til at føle med og for sådan helt. Jeg fandt dem for flygtige til at jeg kunne nå at leve mig ind i dem. Det er så også handlingens hjertevarme tjenestepige, der er ansat under hvad vi med danske øjne nok ville kalde mildest talt tvivlsomme forhold, der er den centrale figur og omdrejningspunkt.

    Det er hende som filmen er en hyldest til. Men uanset hvor sympatisk hun end er, så er hun i mine øjne også ret så kedelig og intetsigende som hovedperson.

    Derfor var jeg i det store dele af filmen klart bundet mest op på stemningen og på at den såmænd også gemmer på en del tolkningsværdige familietematikker.

    Jeg var derimod aldrig helt oppe og ringe over selve beretningen, filmens evne til at danne relation til tilskueren eller persongalleriet og jeg kan derfor ikke helt hyle sammen med dem der har givet filmen en stormende flot modtagelse, desværre.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen30-07-19 11:17

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen