Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★0

    Det kunne have været spændende havde de turde præsentere dette aspekt bedre og mere fyldigt (selv om filmen vistnok er bygget på Hawking's første kones bog).

    A Beautiful Mind fandt jeg også det bedre, selv om der er en del ligheder. 

    T. Nielsen14-02-16 22:25

  • ★★0

    Sad og så det sidste afsnit af "Better call Saul" igår. Cirka 16 minutter inde, får jeg øje på noget. Der hænger simpelthen en plakat fra Cirkus Bennewies på væggen.

    Kan godt se jeg ikke er den eneste der har lagt mærke til det, men ingen har vist fundet ud af hvad der laver der, andet en tegneren vist er rimelig berømt internationalt.

    Aranyhajú Nyárszépe15-02-16 14:36

  • ★★★1

    The Last Picture Show - 9/10

    Ambitiøst drama fra Peter Bogdanovich om en gruppe unge og om venskab, kærlighed samt det at blive voksen. Ærlig og upoleret i sin fremstilling af unge såvel som emnet, sex. Men det er også en film om drømme og den eminente slutscene synes jeg blev siddende hos mig længe efter rulleteksterne. Fantastisk sort/hvid billedside.  

    Babo15-02-16 20:55

  • ★★★0

    Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull

    Ikke så ringe som forventet. Jovist, lidt fjollet, men det er jo faktisk sådan en Indiana Jones film er. Den ser dog lidt for kunstig ud, og Shia LeBeouf er alt for meget Shia LeBeouf...det trækker lidt ned.

    5/10

    Guldager15-02-16 22:24

  • 0

    Tinker Tailor Soldier Spy 8/10

    Det har godt nok taget mig lang tid før jeg fik denne set - selvom Oldman og Cumberhatch burde være nok i sig selv til at få enhver filmfan til at sætte den på. Men det er bestemt heller ikke en almindelig spionfilm - og ikke for alle - for aldrig har jeg da set så afdæmpet og hverdagsagtig en spionfilm. Selv filmens actionsekvenser er uden de store armbevægelser og (næsten) alle grufuldheder foregår uden for kameraets linser. Til gengæld tror jeg, at det nok er den film jeg har set, der kommer tættest på hvordan virkelighedens verden hænger sammen.

    Fremragende skuespillerpræstationer - specielt af Gary Oldman. Glimrende kameraføring, der giver en dvælende og alligevel lidt creepy atmosfære - men jeg blev dog til sidst noget træt af, at næsten alt var i nuancer af brunt.

    moulder66617-02-16 10:53

  • ★★★★0

    Jeg havde besøg af Kim aka El_vez i går og vi fik set en lille portion film sammen:

    Dragons Forever

    Lidt slut-80'er Jackie Chan-fest hvor Sammo Hung er inkluderet. Når der kommer gang i kampene, er filmen virkelig sjov. Masser af fart, masser af stunts og props, som man normalt forventer fra Jackie Chan. Resten af filmen er dog en tand for fjollet, der er nogle ret døde perioder undervejs og det er helt sikkert ikke blandt Chans bedste, selvom jeg havde læst mig til, at det var tilfældet. I bedste fald en middelmådig affære.

    The Master

    Den film er sgu noget tung. Flot, velspillet, men tung. Og selv efter at have tænkt lidt over den, har jeg lidt svært ved at se hvad præcis filmen vil. Der er ikke den store moralisering i forhold til sekten, ingen af hovedpersonerne udvikler sig voldsomt meget og hovedpersonen ender cirka hvor han begynder, bare med lidt mere gråt hår og et andet sted i verden.

    Man of Steel

    Et gensyn med ovenstående, nu da vi ikke er så langt fra Batman v Superman. Jeg kan godt lide Man of Steel, den har sine problemer, jeg ville nok have håndteret forholdet mellem Jonathan Kent og Superman noget anderledes og der et par andre småting, jeg ville ønske at de havde gjort anderledes. Det er bestemt ikke en Iron Man, når vi taler om at starte et nyt superheltefilmunivers, men alligevel har jeg set filmen en del gange og ender nok med at se den en gang til, før Batman v Superman kommer op.

    Bruno17-02-16 11:24

  • ★★★0

    Jeg tager hatten af at du gider så meget Man of Shit :)

    Babo17-02-16 15:13

  • ★★★★0

    The Road Within (2014)

    Efter at have mistet sin mor, bliver Vincent indlagt på en klinik, for at komme i behandling for tourettes syndrom. Her kommer han på værelse med Alex, en ung mand der lider af OCD og møder Marie, en ung pige med en spiseforstyrrelse. I en stjålen bil tager de tre på road trip, så Vincent kan strø sin mors aske i havet.

    Filmen er åbenbart et remake af en tysk film og er en forholdsvis lille produktion med Robert Sheehan, Dev Patel, Zoë Kravitz, Kyra Sedgwick og Robert Patrick i de bærende roller. Den har hevet en del priser hjem på forskellige filmfestivaller og ikke helt uden grund.

    Det er en ret stærkt spillet film og nogle sygdomme, der ikke altid mødes med forståelse i samfundet, samt et dårligt fader/søn-forhold. Historien er ret ligetil og man render ikke ind i de store overraskelser undervejs, men det gør ikke noget, fordi den er ret godt fortalt. Og så formår filmen at have en humoristisk tilgang til disse sygdomme, uden at gøre grin med hverken sygdommene eller de folk der lider af dem.

    Den kan findes på Netflix US og kan anbefales.

    Bruno17-02-16 20:58

  • ★★★★1

    Indtil videre er det blevet til et par gensyn i dag.

    Jack Reacher

    Tom Cruise har travlt med at lave en ny actionfranchise til sig selv og det er der jo ikke noget galt i, Vin Diesel har cirka 20 efterhånden. I bund og grund er det en efterhånden typisk historie om en badass gut, der mest af alt minder om en mellemting mellem Jack Ryan og Jason Bourne. Og det er helt fint, fordi historien fungerer, der er en ret habil skurk i, Tom Cruise er god i sin rolle, det samme er resten af castet og jeg hyggede mig glimrende i deres selskab, og ser frem til næste afsnit, som åbenbart lander i år.

    Contagion

    Jeg ved ikke hvorfor "dommedag" er så interessant, men drejer det sig om en sygdom der truer med at slå menneskeheden ihjel, er jeg på. I virkeligheden er Contagion nok ikke vanvittigt meget anderledes end Outbreak, som jeg har set et utal af gange, bare en smule mere realistisk, men den kører farlig-sygdoms-stilen ganske glimrende, hvilket inkluderer et stemningsfuldt score. Det er vist fjerde eller femte gang jeg ser den og jeg hygger mig stadig med at se folk droppe i hobetal og dø under grimme omstændigheder.

    .. så skal vi bare have fundet den næste film!

    Bruno18-02-16 12:17

  • ★★★★0

    Fish Tank

    En lille engelsk film om en 15-årig pige, Mia der bor i et socialt boligkvarter med en mor, der ikke gider at tage sig af hverken Mia eller Mias lillesøster. Film lugter stærkt af alle de fordomme, jeg har om engelske socialrealistiske dramaer. Der er ikke meget der er pænt i filmen, Mias verden er betongrå og det understøttes yderligere af de matte farver og at filmen er optaget i 4:3.

    Hvis det ikke var fordi, at historien er ret god og virkelig velspillet, kunne man få et indtryk af, at det var en tv-film fra 80'erne, produceret af BBC. Og historien er god og interessant, og Katie Jarvis der spiller Mia var tilsyneladende totalt nybegynder, men gør det alligevel stærkt og så er Michael Fassbender med i en større rolle, hvilket jo heller ikke skader. Det eneste store minus ved filmen er, at den sagtens kunne være i hvert fald 20 min. kortere, uden at miste noget som helst af historien.

    Den kan findes Netflix.

    Bruno18-02-16 21:03

  • ★★★1

    Som Ebert sagde: en rigtig god film er aldrig for lang og en dårlig film er aldrig kort nok. 

    Fish Tank fandt jeg selv ret fremragende. 

    Babo18-02-16 21:17

  • ★★★0

    Bram Stokers Dracula (BD) - 8/10

    Coppola vil huskes mest for Godfather + Apocolypse Now, men han har faktisk lavet noget godt udover disse nævnte titler. "Dracula" er en fremragende film, som virkelig båres af en sublim atmosfære, vildt imponerende kulisser og bare rigtig, rigtig god underholdning. Coppola har primært satset på en slags kærlighedsfortælling, som fungerer glimrende, men koster lidt på uhygge-siden. Jeg savnede nogle momenter af horror. Hopkins og især Oldman er forrygende i rollerne mens Reeves falder fælt igennem og trækker ned i det samlede indtryk.

    On The Waterfront (BD) - 7/10

    Mange ting stemmer i denne film. Godt spil, historie, dialog osv. Jeg følte lidt det var en film, der var obligatorisk skolestof om god og anstændig opførsel. Den blev mig hurtigt en smule forudsigelig og det er måske ikke filmens skyld, at mange moralske dilemmaer er set mange gange siden og filmen efterlod ikke det store indtryk. Brando viser, hvorfor han muligvis var den største skuespiller og med rette. Flere steder er dialogen virkelig skarp, så der var flere ting jeg godt kunne lide. Men altså, lidt undervældende klassiker.

    Wrath of the Titans - 4/10

    Jeg ved ærligt ikke hvorfor jeg så den. Den var i TV og jeg var lidt træt. Jeg ved ikke hvad filmen handlede om og jeg så kun CGI og......mere CGI. Og så en del eksplosioner. Der var dog enkelte gode scener mellem Neeson og Fiennes og enkelte veldrejede momenter, men det var dét.  

    Third Person (BD) - 5/10

    Paul Haggis har bestemt haft bedre dage. "Third Person" er en historie, der i sin struktur minder om "Crash". Vi får heldigvis ikke banket pointerne i knolden konstant, men filmen her har desværre andre store problemer. Den hænger ganske enkelt skidt sammen og film med flere "historier" kørende, synes jeg nemt kan mislykkes, hvis en instruktør ikke formå at skabe noget interessant ud historierne. Efter halvandentime slog det mig, at filmen ikke rykkede sig og historierne blev mere og mere kedelige. Først ved tredje akt begyndte der at ske noget, tænk engang og filmen tog en lille drejning, som vakte lidt opmærksomhed. Men det er ikke godt nok og jeg sad med en fornemmelse af tomgang i dialogen og det førte ingen steder. Skuespillet er ok, men kan ikke for alvor fremhæve nogen. 

    Babo20-02-16 17:06

  • ★★★★0

    Chappie

    Jeg ved ikke om jeg har misset cirka alt PR for Chappie, fordi det eneste jeg vidste med sikkerhed om filmen var, at det var noget med en robot, at Neill Blomkamp havde instrueret den og at den vist havde fået en lidt fesen modtagelse.

    Selvsagt blev jeg noget overrasket over, at Dev Patel havde en af hovedrollerne, dels fordi jeg lige har The Road Within med ham og dels fordi det bagefter gik op for mig, at han havde hovedrollen i The Last Airbender, så jeg troede at han var blevet smidt i "movie jail" efter den katastrofe.

    Derefter dukkede Hugh Jackman og Sigourney Weaver, hvilket var meget cool. Til gengæld var det supermærkeligt at Ninja og Yo-Landi Visser dukkede op og endda havde ret store roller i filmen. Da de dukkede op, regnede jeg med at de max var med i en cameo, nu da filmen foregår i Sydafrika.

    Nå men, udover overraskelserne var filmen en ganske fornuftig omgang. Sædvanligvis med rigtig gode effekter og man kommer bestemt til at holde af Chappie undervejs. Selvom jeg synes at Die Antwoord er ret spase, var det lidt over-the-top, at deres musik ofte var i baggrunden.

    Men jeg følte mig ret godt underholdt i et par timer, så det er jo fint.

    Bruno21-02-16 00:06

  • ★★★0

    Deadpool - 8/10

    En stor, positiv overraskelse. Ligesom jeg troede jeg var kørt træt i genren, kommer denne sorthumoristiske, groteske og voldsomt underholdende film. Det er vulgært, good fun, politisk ukorrekt og altså bare go' underholdning. Historien er ikke videre intelligent, men simpel og til at følge med i, uden den vikles ind i alt for mange komplicerede plottråde. Det er muligvis den sjoveste Marvel film, men det hænger nok sammen med jeg foretrækker den grove humor. Flere fede filmreferencer og Reynolds i rigtig god form. Underholdende fra start til slut, kreativ flere steder og god leg med filmmediet. Jeg var langt mere underholdt, end forventet. 

    Babo21-02-16 00:49

  • ★★★★0

    (Venter lige med at læse Babos take på den... ;) )

    Deadpool

    En helt ok overnaturlig selvtægts/hævnfilm med masse humor, hvor jeg dog fornemmede, at en god del af det gik henover hovedet på mig, og jeg må også indrømme, at lattermusklerne aldrig helt kom i gang - det var mere en slags "tøhø, det var da kreativt fundet på" blandet med fornøjelsen af at forstå et par af referencerne, ikke mindst til Wolverine-filmen. Der var også mange decideret flade jokes, for eksempel hans ligegyldige snak om "Taken"-filmene. De, jeg så filmen med, lod dog til at more sig kosteligt.

    Derudover synes jeg, filmen er ganske fornuftigt skruet sammen som fortælling, og det gør mig intet, at der ikke var de store overraskelser. Måden, der bliver hoppet frem og tilbage i tid på, fungerer også, så der er en god pace, og man undgår alligevel at blive forvirret. Ryan Reynolds gør det fremragende, og Ed Skrein var også helt ok. Morena Baccarin gjorde det fint, men hendes karakter var lidt kedelig..

    Der har været meget snak om dens rating, og at den beviser, at "superheltefilm kan fungere som R-rated film". Jeg må indrømme, at jeg ikke umiddelbart synes, det løftede den noget særligt at se silikonebryster og blodige lemlæstelser i slow-motion, selv om jeg måske kan regne ud, at det har en vis fascination for teenagers (det var vel også derfor man så "Fredag d. 13. part 7", da man selv var 13). De har smurt tykkere på, end jeg føler var nødvendigt eller godt. 

    4/6

    Riqon21-02-16 11:35

  • ★★★★1

    "Det er muligvis den sjoveste Marvel film, men det hænger nok sammen med jeg foretrækker den grove humor."

    Måske jeg bare kørte træt i alle referencerne og mine forsøg på at forstå wtf they were actually saying, men jeg morede mig i hvert fald en god del mere, da jeg så Guardians of the Galaxy. Ellers meget enig ;) 

    Riqon21-02-16 11:37

  • ★★★★1

    Riqon, at folk argumenterer for, at den beviser at superheltefilm kan fungere som R-rated, er jo bare folk der ikke har fanget, at det langtfra er et nyt fænomen. Den første Punisher-film gjorde det allerede i 1989 og senere kom film som The Crow, Blade, Spawn, Kick-Ass, Constantine og Watchmen til.

    Den primære grund til at den er R-rated, er fordi folkene bag mente, at den skulle være tro mod karakteren, det er jo også derfor, at den er markant billigere end alle andre nuværende Marvel- og DC-film. Selvom der er mange tegneseriefans, er der ikke nok af os til at garantere, at selv en film som Deadpool kan tjene sit budget ind og det er jo så hvor den glimrende PR-kampagne har hjulpet.

    Jeg tror, at det eneste den virkelig har bevist er, at publikum er villige til at tage en chance og se noget, der er lidt anderledes, hvis man bare fortæller dem hvad det er, de skal se. Jeg tror det er en af grundene til, at Watchmen ikke blev en stor succes. PR-kampagnen talte til fanboys af tegneserien og ikke nødvendigvis til alle andre.

    Bruno21-02-16 11:55

  • ★★★0

    Jeg synes det var rigtig fine filmreferencer. Den med "Taken" var da helt morsom. De kom indimellem måske lidt "søgt" men det er faktisk den humor jeg godt kan lide. Den sjove scene med "den lille hånd" udløste grineflip i salen, og jeg var selv færdig af grin. Jeg synes den er sjovere end "Galaxy". Og jeg synes faktisk R ratingen netop tillod grovhederne og uden den, ville den ikke fungere optimalt. Vi kan godt blive enige om historien er tynd, men hvornår er den ikke det hos Marvel? 

    Watchmen var af natur en R film. Vil man være tro mod forlægget, må man nødvendigvis gå all in. Den blev ikke succes fordi den netop var henvendt til fans. Mange jeg snakker med der ikke har læst Moore, finder den jo rodet. Men jeg synes det er fint en film henvender sig til en bestemt gruppe. 

    Babo21-02-16 12:31

  • ★★★★0

    Ikke uenig med noget du skriver, Bruno :) min pointe var nærmere, at jeg faktisk ikke synes den overdrevne vold løftede filmen i kvalitet. Jeg tænkte også på Kick-Ass filmene, som heller ikke siger mig ret meget. Lidt samme følelse. 

    Riqon21-02-16 12:53

  • ★★★★0

    "Vi kan godt blive enige om historien er tynd, men hvornår er den ikke det hos Marvel?"

    Hvad mener du med, at historien var tynd? 

    Riqon21-02-16 12:56

  • ★★★0

    Hvad jeg mener med det? Det er blot en simpel hævnfilm. Havde filmen ikke haft sin frækhed, groteske indslag og energi, havde jeg formentlig ikke brudt mig om den. Så jeg vil bestemt sige R ratingen gjorde filmen til en good fun oplevelse. 

    Babo21-02-16 13:50

  • ★★★★0

    Hvad jeg mener med det? Det er blot en simpel hævnfilm. Havde filmen ikke haft sin frækhed, groteske indslag og energi, havde jeg formentlig ikke brudt mig om den.

    T. Nielsen21-02-16 15:25

  • ★★★★0

    Er det ikke altid kødet på knoglerne der mætter Babo? 

    T. Nielsen21-02-16 15:25

  • ★★★0

    Jo. Det ville så blot være synd at sige filmen havde "kød på knoglerne". Jeg forventede det heller ikke. Jeg kom for god underholdning, over i den mere grove ende, og det leverede filmen ganske godt. Jeg lo en del og belønner den for det. 

    Babo21-02-16 16:14

  • ★★★★0

    Men den "gode" underholdning er jo netop kødet! Ellers forstår jeg ikke helt hvad du mener. Historien løftes af alt det udenom. Gør de fleste fortællinger ikke det? The Revenant er jo også en "simpel" hævnhistorie, som bliver god af hvordan den bruges, altså billederne, karaktererne osv. 

    T. Nielsen21-02-16 16:24

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen