Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    Ok :) - i nogenlunde rækkefølge:

    Nulevende:

    • Lars von Trier
    • Lukas Moodysson
    • Lynne Ramsay
    • Sally Potter
    • Jacques Audiard

    Afdøde:

    • Ingrid Bergman
    • Frantisek Vlacil
    • Theodoros Angelopoulos
    • Vittorio De Sica
    • Alfred Hitchcock / Andrei Tarkovsky(hvis Rusland tæller med som Europa)

    Jeg mangler at se mere Bresson, Melville, Kusturica og Jean Renoir før jeg kan bedomme dem.

    Guldager26-04-16 08:55

  • ★★0

    Afdøde:

    • Ingrid Bergman

    Hvis det er en liste over instruktører, gætter jeg på at vi skal give Ingrid et kønsskifte, så hun bliver til Ingmar. ;-)

    BN26-04-16 09:02

  • ★★★★0

    Lidt pudsigt du vægter Lucas Moodyson SÅ højt. Han er habil, men meget langt fra min liste, som i øvrigt er svært at lave. 

    Babo26-04-16 09:24

  • ★★★★★★1

    Nå ja, Ingmar it is :)

    Babo: Lilja-4-Ever, Fucking Åmål og Et Hul I Mit Hjerte er alle helt suveræne film med en tydelig og modig stil. De andre blot gode, og alle har de et unikt udtryk.

    Guldager26-04-16 14:10

  • ★★★★0

    Ja okay. Jeg går med til fine og ikke suveræne film :) 

    Babo26-04-16 14:54

  • ★★★★★★0

    Det er lidt det samme med Sally Potter. Hun har ikke udelukkende lavet gode film, men de er alle enten rigtig gode eller meget interessante. Det kan jeg godt lide :)

    Guldager26-04-16 15:15

  • ★★★★0

    Kender faktisk intet til hendes film. 

    Babo26-04-16 15:33

  • ★★★★★★0

    Nå ja, Ingmar it is :)

    Babo: Lilja-4-Ever, Fucking Åmål og Et Hul I Mit Hjerte er alle helt suveræne film med en tydelig og modig stil. De andre blot gode, og alle har de et unikt udtryk.

    Fucking Åmål er stadig verdens bedste ungdomsfilm! Also, Vi er de bedste er også rigtig go'.

    Zero Cool26-04-16 15:45

  • ★★★★★★1

     Bruno - opdagde faktisk først i går, at han havde lavet Vi er de bedste...den er bestilt :)

    Guldager26-04-16 18:15

  • ★★★★★★0

    The Glenn Miller Story

    Hvis man er til big band, Glenn Miller eller James Stewart, så er dette et syn et værd. Det er en habil hygge-musik-film.

    7/10

    Guldager26-04-16 20:24

  • ★★3

    Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans - 5/10

    - Skal man grine eller græde? Hvad fanden er det overhovedet der foregår? Min første Herzog film og langt fra sidste. Cage er jo vanvittigt manisk og det er på den ene side ret fantastisk og på den anden virkelig skæmmende. Den kunne være et 1/10, såvel som 10/10, derfor karakteren.

    Batman V Superman: Dawn of Justice - 7/10

    - Så længe Batman er med er jeg nok bare en sucker. Filmen er vanvittigt rodet, Eisenberg er næsten skrækkelig og Superman er anonym i sin egen film, men jeg var sgu ret godt underholdt. Affleck var, som alle andre siger, fremragende og så er jeg nødt til at fremhæve Zimmer og Junkie XLs soundtrack; synes ikke rigtig jeg har set nogen snak om det. Det er jo fuldstændigt forrygende. 

    Cry-Baby - 7/10

    - Første John Waters film. Et tydeligt spoof der tager så tykt pis på sig selv (og Grease), at det er helt vildt. Nok en af de mest random film jeg nogensinde har set. Ikke noget decideret plot, ingen rigtig forløsning eller karaktertegninger, men det var underholdende og sjovt galskab. Og så er sangende endda catchy!

    The Fugitive - 8/10

    Ford og specielt Tommy Lee Jones er i topform! Er vild med de her katten-efter-musen historier og Fugitive er bare virkelig godt udført, spændende til det sidste.

    The Hunger Games: Mockingjay Part II - 5/10

    - Marginaler bedre end første part, men for søren hvor faldt denne franchise i niveau.. virkelig søvndyssende.

    The Lobster - 8/10

    - Dogtooth er en af de film jeg har haft allersværest ved at komme igennem, men forventninger var alligevel høje her. Fremragende cast og så langt ude historie, at det bare må være godt. Og det er det saftsusme også! Ekstremt deadpan komik, dejlig original historie og en visuel lækkerbisken. Tredje akt halter lidt i forhold til resten og det er bedst når vi befinder os på hotellet. Bestemt ikke for alle, men jeg var kanon underholdt!

    San Andreas - 5/10

    - Endnu engang: skal man grine eller græde? Grine fordi at noget kan være så komplet idiotisk og man alligevel kan føle sig så underholdt? Eller græde fordi noget er så komplet idiotisk, at det føles fornærmende? San Andreas tager sig selv ekstremt seriøst og er så torskedum på alle tænkelige måder, men som de bedste "so bad it's good"-film er det jo her kunsten ligger. At noget er så dumt at det bliver genialt. 1/10 eller 10/10, jeg ved det ikke. Derfor karaktereren. 

    Shaun the Sheep: The Movie - 8/10

    - Hvem havde nogensinde troet at en flok animeret får og bondemand, der ikke taler, kan være så god underholdning? Ikke mig. Den appelerer til både børn og voksne, stråler af lyst og glæde, og så er der bare så mange sjove påfund. Jeg var virkelig overrasket over, at den var så god.

    Sherlock (Sæson 1, 2 & 3) - 9/10

    - Ekstremt velskrevet og samspillet mellem Cumberbatch og Freeman er altafgørende. Der er virkelig god kemi mellem de to og samtidig fungerer supporting cast også fremragende. Man skal lige vænne sig til Sherlocks næsten-autistiske personlighed samt den visuelle stil der er noget eksplosiv, men det tog mig ikke mere end første afsnit. Sherlock er overdreven klog og nogen gange bliver det næsten for meget, dog hjælper det at serien har virkelig meget selvironi og derfor aldrig tager sig selv alt for seriøst. Serien fungerer også virkelig godt i det subtile og man lærer hurtigt, at enhver detalje tæller. Masser af gode historier og twists and turns, kedede mig faktisk kun få gange. Sæson tre var svagest, omend stadigvæk rigtig god, mens de bedste afsnit var "A Study in Pink", "The Great Game", "The Hounds of Baskerville" og "The Reichenbach Fall".

    Star Wars: The Force Awakens - 8/10

    - Vildt nok, så lykkedes det mig at nå helt frem til blu-ray udgivelsen, uden at have været udsat for så meget som én spoiler. Det havde jeg først og fremmest ret meget optur over og med ret, for nok af overraskelser var der! Jeg er langt fra nogen fanatiker, men fan er jeg og TFA står for mig som den tredje bedste Star Wars-film. Der er ikke så meget at skrive som ikke allerede er gjort; En fremragende blockbuster var det, spændende nyt karaktergalleri og jeg glæder mig egentlig bare til at se hvordan det videre udvikler sig. 

    The Terminator - 8/10

    - Denne og toeren har længe været på min liste af film, som jeg skammer mig over at endnu ikke have set. Nu skete det så endelig og skide godt var det. Scwarzenegger pløkker sig igennem byen uden at trække en mine og ligesom den tidligere nævnt, The Fugitive, så er det en fremragende omgang katten-efter-musen.

    Terminator 2: Judgement Day (Extended) - 8/10

    - Meget samme indtryk ala den første. Her bliver vi dog serveret for mere historie og der kommer lidt flere følelser på. Jeg så extended cut og udfra hvad jeg kan læse mig frem til, kunne jeg sagtens have nøjes med det originale cut. Synes denne træk lidt ud i perioder, dog stadigvæk kanon underholdning. Må dog sige at jeg foretrækker den første er en tand mere

    Mikkel Abel27-04-16 12:59

  • ★★★★0

    T2 synes jeg er en af de bedste actionfilm nogensinde drejet sammen. Totalt fan og foretrækker den over den første som også er fantastisk. Så intet mindre end 10/10 til den :)

    The Fugitive er også rigtig god. Enig i de 8/10. 

    Babo27-04-16 13:21

  • ★★★★★★0

    Jeg er fan af både T1 og T2, men synes Mikkel rammer helt rigtigt, når han dømmer T1 til at være den bedste;-)

    T. Nielsen27-04-16 13:33

  • ★★★★0

    Spy (2015) 6/10

    Ganske fin genreparodi, som leverer varen, men plottet er virkelig klichefyldt uanset hvor godt man prøver at dække det bag humor. Den får måske lige rigeligt meget kredit for "tyk dame som spion", men jeg synes faktisk Statham var filmens højdepunkt. Der var indrømmet noget ret sjove situationer og vittig dialog, men desværre ikke hele vejen. Der var også små døde øjeblikke, men overall en ok genreparodi, som gør alle de typiske ting. På godt og ondt. 

    Babo27-04-16 13:59

  • ★★★★★0

    Little Man Tate

    Har sine sjove øjeblike, sine rørende øjeblikke, endda sine mystiske øjeblikke. Det er en sød historie. Det er ikke vanskeligt at se verden gennem den intelligente, men emotionelt umodne Fred. Det er en meget stille og rolig fortælling, men ikke desto mindre går samtlige vigtige karakterer gennem en form for udvikling. Den fik mig faktisk til at savne 90'erne lidt. 5/6 og tak Netflix. 

    Lars!27-04-16 14:12

  • ★★★★★0

    Batman V Superman: Dawn of Justice - 7/10

    [...] og så er jeg nødt til at fremhæve Zimmer og Junkie XLs soundtrack; synes ikke rigtig jeg har set nogen snak om det. Det er jo fuldstændigt forrygende. 

    Enig. Det var nemlig noget, filmen gjorde helt super, efter min mening. 

    Lars!27-04-16 14:14

  • ★★★★★★0

    Triple-britisk:

    Performance

    Jeg har det svært med en del film fra slut 60'erne og start-70'erne. De bærer så tydeligt præg af deres samtid i en grad, som ikke rigtig findes i andre perioder. Performance er en af disse, og det falder ikke i min smag. Det er ikke en decideret ringe film, men jeg har set den 40 år for sent.

    5/10

    ----

    London To Brighton

    Jeg havde glædet mig til denne, men jeg blev ret skuffet. Der er ikke noget at udsætte på hverken produktion eller skuespil, men blev aldrig for alvor engageret i de to kvinders skæbner. En bedre instruktør kunne have fået meget mere ud af historien. Det bliver dog lidt bedre hen i mod slutningen.

    6/10

    ----

    24 Hour Party People

    En rigtig stilfuld film fra en speciel instruktør, Michael Winterbottom. Selvom Madchester-scenen, Joy Division eller New Order aldrig har sagt mig noget, så nød jeg at se fortællingen om den. Dog føles filmen lidt ufokuseret til tider. På et tidspunkt siger Tony Wilson, at filmen ikke handler om ham. Men det gør den altså også. Og hans studio, natklub og et par bands. Det er både et tidsbillede og et portræt, og jeg synes ikke balancen passer helt godt.

    Det lyder ret negativt, men det er så blændende fortalt og med en god og forfriskende stil, at den alligevel lander ret højt. 

    8/10

    Guldager27-04-16 14:42

  • ★★★★0

    Good Kill (BD) - 6/10

    Det er historien om det amerikanske militær og anvendelse af de effektive droner, som en effektiv krigsførsel mod bekæmpelse af terror. Til sådanne opgaver leder militæret typisk efter unge gamere af diverse krigsspil, for mere kræves der reelt ikke for at betjene en joystick og sidde bag en skærm langt væk fra farezonen. Instrueret af Andrew Niccol (mest kendt og anerkendt for Gattaca). Det her kunne have været en langt mere interessant film med en spændende vinkel på krigsførsel, men Niccol insisterer desværre alt for meget på at etablere et klichefyldt privatliv mellem Ethan Hawke og hans kone i filmen. Hun er træt af han aldrig er hjemme og bla bla, behøver man sige mere? Hawke er major og tidligere kamppilot, som naturligvis er dybt plaget af dårlig samvittighed, og så ved man hvor det hele fører hen. Der var rigtig fine momenter undervejs med godt skuespil og virkelig lækker billedside, som Niccol altid har mestret så flot. Men filmen spiller på den mest sikre hest og afviger desværre aldrig fra det forudsigelige. Gattaca var afgjort lyspunktet i karrieren. 

    Babo28-04-16 09:27

  • ★★★★★0

    Marvel's Jessica Jones

    En fin lille serie om privatdetektiven Jessica Jones, som forfølges af minder fra en periode af hendes liv, hvor hun blev kontrolleret af Kilgrave - en britisk mand med evnen til at få mennesker til at gøre præcis hvad han vil. Da det viser sig, at Kilgrave ikke er død, som hun troede, beslutter hun sig for at tage kampen op. Dette er plottet i den første sæson, og jeg fandt den ganske spændende som en "katten efter musen"-saga med en masse følelser i spil og flere spændende opgør mellem dem. Jeg må dog også indrømme, at kvaliteten synes at svinge overraskende meget fra afsnit til afsnit. Der er mange karakterer, jeg ikke faldt for på nogen måde, som af og til kom ind og stjal meget tid, særligt i de sidste par afsnit, som syntes bare at udsætte finalen (fordi Netflix tilfældigvis havde bestilt 13 i stedet for 9 afsnit). Jeg kunne rigtig godt lide tonen. Krysten Ritter er suveræn som "cut the crap" undvigende kælling (positivt ment), og David Tennant er mere end en habil skurk. På sit bedste overgår den Daredevil med længder, men Daredevil var til gengæld mere stabil i kvalitet og underholdningsniveau. Jeg ser frem til, at de evt. slår pjalterne sammen. 4/6. 

    Lars!28-04-16 11:04

  • ★★★★★0

    Der er en lille crossover i Season 2 af Daredevil, mest blot sådan en der indikere de foregår i samme univers, ikke nogen stor scene blot lille sjov ting.

    Elwood28-04-16 11:07

  • ★★★★★0

    Der er en lille crossover i Season 2 af Daredevil, mest blot sådan en der indikere de foregår i samme univers, ikke nogen stor scene blot lille sjov ting.

    De holder bestemt heller ikke skjul på, at Jessica også bor i Hell's Kitchen, endda benytter samme hospital, etc.. 

    Lars!28-04-16 11:39

  • ★★★0

    Ja, er hende lægen/sygeplejersken fra DareDevil ikke netop med i Jessica Jones også?

    HonoDelLoce28-04-16 12:45

  • ★★★★0

    Ældre gensyn. 

    Spider-Man - 7/10

    Det er en film, der ikke for alvor holder for mig længere, men jeg føler mig alligevel i godt selskab filmen igennem. Der er noget grimt, kikset og plastikagtig over denne film, som konstant tipper over i det ufrivilligt komiske. Men jeg morer mig. Ihvertfald til dels. Det er en fin fortalt forhistorie, men falder desværre også lidt i den pladderromantiske fælde. Effekterne er stive og actionscenerne er virkelig ikke gode, men Raimi har altid et glimt i øjet, som får det hele til at glide nemmere ned. 

    Spider-Man 2 - 8/10

    Bedre efterfølger med mere på spil, bedre action og bedre skurk. Typisk, men god, opskrift på en bedre efterfølger. Desværre er den (som nævnt i tidligere tråde og debatter) dateret rent teknisk, men kan man se bort fra det, så er den ganske god spas og tilmed vellykket. 

    Babo28-04-16 12:52

  • ★★★★★★0

    Jep, hun er en gennemgående figur fra Marvel-universet, som ganske sikkert dukker op i de efterfølgende serier også. Figuren bruges faktisk også i bl.a. en af de bedste Doctor Strange-historier fra nyere tid, så der er et lille håb om, at Netflix-serierne for alvor bindes sammen med resten af MCU, når både Doctor Strange og Spider-Man holder til i New York.

    Zero Cool28-04-16 12:50

  • ★★★★★0

    Rosario Dawson!! :D 

    Lars!28-04-16 12:51

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen