Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    Idealisten (2015)

    Jeg sad og pillede lidt ved C More, som jeg har adgang til via YouSee (desværre kan jeg ikke nøjes med internet og er tvunget til at betale over 400 kr. om måneden, men det er en anden snak). Der fandt jeg sørme Idealisten, som jeg havde været nysgerrig efter at se, efter den havde været oppe at vende på Moovy, som noget af det første Johan lavede.

    C More er godt nok noget hø, men det er filmen ikke. Bortset fra lidt problemer med pacingen, er det en rigtig fornuftigt fortalt historie med nogle stærke præstationer. Jeg ser ikke vanvittigt mange danske film, så en stor del af skuespillerne var ukendte for mig, lige bortset fra Thomas Bo Larsen, som næsten virkede en kende malplaceret. Og så havde jeg lidt svært ved at sluge Uffe Ellemann-Jensen-præstationen, selvom det var lykkedes dem at ramme stemmen ret godt. Jeg ved ikke, om det er faktiske optagelser med Ellemann-Jensen, de har brugt og skuespilleren blot mimer til dem.

    Bortset fra de småting, er det en rigtig habil film og jeg kunne desværre ikke nyde Peter Albrechtsens lyd, men det må jeg gøre en anden gang.

    Iron Man (2008)

    Jeg fik lyst til at gense den og det er stadig den bedste live-action superheltefilm derude. Jeg håber på, at Marvel giver Favreau endnu en film at lege med i fremtiden.

    Zero Cool19-05-16 09:23

  • ★★★★★★0

    A Matter of Faith

    Der er spoilers - men du får ikke set filmen alligevel...

    Der må lige komme en disclaimer i starten her - jeg er ateist og jeg stor fortaler for et naturvidenskabeligt verdenssyn. Dog synes jeg ikke, at tro og videnskab udelukker hinanden eller er modsætninger - det er to sfærer, som man ikke kan eller ska blande sammen. Religion og tro er bare ikke det samme, og religion og naturvidenskab spiller ikke så godt sammen.

    Især i USA har der været rigtig meget sammenstød mellem kreationister og science-undervisningerne. Kreationisterne og fortalere for intelligent design vil rigtig gerne have det ind i science-undervisningen, og 13% af bilogilærerne i high school er fortaler for kreationisme(link).

    A Matter of Faith lander direkte ned i den debat, og der er helt tydelig en kreationistisk film. Der er en ret stor filmindustri i USA med kristne familiedramaer, og jeg har faktisk ikke set nogen af dem. Det siger sig selv, at jeg er meget kritisk over for filmen til at starte med, og at jeg allerede har konkluderet, at dens budskab er forkert.

    Historien kort: en kristen pige begynder på college, og her får hun en rigtig populær professor, der underviser i evolution. Hun kan godt lide ham, og selvom hun ikke rigtig begynder at tvivle på sin tro, er det nok til, at faderen bliver bekymret for datterens tro.

    Jeg ser den nok lidt anderledes end tiltænkt: i stedet for en opløftende film om en pige, der bliver reddet fra at miste sin tro, ser jeg en pige, der bliver afholdt fra at udvike sit intellekt. Anti-intellektualismen er så åbenlys, og de såkaldte gode argumenter, som der er for kreationisme, er slet ikke gode. De er alle hørt for: "hvis vi stammer fra aber, hvorfor ligner din mor, mormor eller oldemor så ikke aber; aber kommer fra aber, mennesker kommer fra mennesker". Der er også den klassiske med, at der ikke findes nogen beviser for evolution, selvom der er rigelig.

    Men - er filmen så god? Hvis man kan se en film med et afsindigt afskyeligt indhold og finde den god, så kan et kristent familedrama vil også være god? Og langt hen ad vejen er den faktisk ikke dårlig. Den kammer lidt over til sidst, men det er ikke atypisk for feel good familiefilm. Den er vel ok lavet, faktisk.

    Selvfølgelig er jeg ikke målgruppen, og jeg kan ikke se bort fra, at den er gennemsyret af dårlige "argumenter" og en ret voldsom ensidig retorik (og nej, det er ikke kun fordi, jeg er uenig. Dokumentarfilm såsom Religulous og The Unbelievers irriterer mig også). Det var da interessant at se et vaskeægte kristent, ærke-amerikansk("hvem beder folk til, når de er ude for en ulykke? Gud" - næææh, ikke hvis man er tilhænger af en ikke-abrahamsk religion) familiedrama.

    4/10

    Guldager19-05-16 21:53

  • ★★★★★★0

    Jeg er ved at være igennem første sæson af Elementary.

    Serien havde nok ikke den letteste start, fordi den udkom efter Sherlock, hvis jeg ikke husker helt galt og der er ingen tvivl om, at Sherlock er en bedre serie overall. Elementary er dog slet ikke uden evner og giver mig lidt den samme følelse som House, hvilket selvfølgelig giver god mening, da House i den grad er baseret på Sherlock Holmes-figuren.

    Samspillet mellem de to hovedpersoner, samt Gregson og Bell fungerer rigtigt godt. Ligesom Sherlock, er det lykkedes at opdatere Sherlock Holmes-figuren på en måde, så han fungerer i moderne omgivelser. Selvom serien foregår i New York, er det fedt at de ikke har gjort Holmes til amerikaner og det er virkelig cool, når de hiver britiske skuespillere ind til mindre roller, fordi Holmes tidligere har boet i London og har samarbejdet med Scotland Yard.

    Da Ms. Hudson dukkede op, gik det op for mig, at jeg faktisk ikke havde savnet hende i serien, men deres spin på figuren er ret morsom.

    Ligesom Sherlock Holmes-filmene, viser Elementary, at der sagtens kan eksistere flere vellykkede udgaver af samme figur på samme tid. Så jeg bruger sikkert de næste uger on/off til at se anden og tredje sæson af Elementary, fordi jeg er sgu blevet ret hooked.

    Zero Cool20-05-16 11:16

  • ★★★0

    Bruno: Det er en af de serier, der svinger utroligt meget fra afsnit til afsnit, synes jeg - men hvor de rigtigt gode afsnit mere end så rigeligt opvejer de mindre gode af slagsen.

    I den seneste sæson (som enten netop er eller er lige ved at være afsluttet) kommer der en virkelig interessant figur ind i universet, der simpelthen kort og godt løfter serien et niveau.

    Det er stadig ikke på niveau med "Sherlock", men jeg synes også det er umådeligt vigtigt at huske på, at det grundlæggende er to helt forskellige ting. Lidt som at sammenligne "Sherlock"-serien med Robert Downey Jr's Sherlock Holmes-film.

    HonoDelLoce20-05-16 14:18

  • ★★★★★★0

    Den amerikanske model vil nok give mindre gode afsnit hist og her, fordi de producerer så mange afsnit pr. sæson, mens der jo kun er tre afsnit pr. sæson i den britiske udgave.

    Og ja, de to serier er helt forskellige størrelser. Man kan nok aldrig helt lade være med at sammenligne, men det er ret imponerende, at vi har tre ret fornuftige fortolkninger af samme figur, der "lever" på samme tid. Jeg tror måske også, at måden de udgives på, hjælper lidt på sagen. Det er snart seks år siden, vi sidst så RDJ's udgave, men de optager åbenbart en treer i år, mens næste sæson af Sherlock vist først kommer til næste år.

    Zero Cool20-05-16 15:51

  • ★★★★★★0

    Better Call Saul (sæson 2)

     

    Jeg skal gerne indrømme, at summen af de enkelte afsnit nok er bedre end facit af hele sæsonen. Ikke fordi den efterlader et svagt indtryk. Serien er forsat velskrevet, med fine dialoger med bid og underfundighed, godt skuespil og flere spændende subplots. Indrømmet, sæson 2 træder måske lidt oftere vande end første, men ellers er den tæt på at holde niveauet. Alligevel sidder jeg med følelsen af, at serien blot er en pause, et hyggeligt frikvarter med tilsatte rå elementer til at give det lidt krydderi. Som dette fungerer den så også ret optimalt.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen20-05-16 21:00

  • ★★★★★★0

    Southpaw (2015)

     

    En film bygget på og proppet med klicheer kan såmænd godt fungere. Men så skal de være brugt bedre og mere raffineret end her, hvor melodramaet dovent slæber sig af sted, mens man som tilskuer undrer sig over, at nogen har følt trang til at fortælle denne trætte boksehistorie.

    Fortællingen mærkes da heller ikke på en som tilskuer. Den sætter sig ej trods det, eller nok nærmere på grund af at der spilles svulstigt på samtlige følelsespornoagtige klicheer man kan tænke sig til. Kurt Sutter der har skrevet manus, har i sin egen ret en form for forståelse for disse gadetyper, set i forhold til det publikum han vil nå, som han også viste med rockerserien ”Sons of Anarchy”. Der ramte han sit kernepublikum med sine pumpede twist og patosfyldte drama. Det samme prøves her, men uden samme underholdningsmæssige værdi.

    Jake Gyllenhaal gør det såmænd fint nok i en svagt skrevet hovedrolle, som mange dårligere skuespillere ville falde helt igennem på. Teknisk har instruktør Fuqua som altid også godt styr på tingene, på den der måde der så indrømmet kan blive lidt trættende i al dens leflen for sit publikum.

     

    Bedømmelse: 4/10

    T. Nielsen20-05-16 21:20

  • ★★1

    Kurt Sutter der har skrevet manus

    Det må indimellem være hårdt for danskere bosat i USA at læse end credits og opleve de undrende blikke fra det øvrige publikum ...

    BN20-05-16 21:52

  • ★★★★★★0

    Ja forestil dig en film hvor Robert Knepper og Kurt Sutter begge er indover.

    T. Nielsen20-05-16 21:56

  • ★★0

    Ja forestil dig en film hvor Robert Knepper og Kurt Sutter begge er indover.

    Det er lidt ligesom at præsentere en amerikaner for en dokumentarfilm om Middelfart = middle fart. Han må tro, vi laver grin med ham.

    BN20-05-16 22:06

  • ★★★★★★0

    Ha den har jeg også tænkt over :-D

    T. Nielsen20-05-16 22:09

  • ★★★★0

    Sutter Kurt. Nåh ham :)

    Babo20-05-16 22:17

  • ★★★★★★0

    Sherlock: Episode: The Abominable Bride (2016)

     

    Jeg er normalt stor fan af serien her, der forekommer mig langt mere original end det meste andet vi har set på film og tv om mesterdetektiven Sherlock Holmes. Dette specielafsnit der er hensat til det 19 århundrede hvor romanerne oprindeligt foregår, modsat resten af serien, kunne dog sjældent for alvor fange min interesse. Jeg synes ganske enkelt at fortællingen svævede for meget rundt udi det semibizarre, uden at blive voldsomt fascinerende eller spændende. Cumberbatch og Freeman udgør heldigvis forsat et mageløst par, der hæver indtrykket, når resten fejler.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen21-05-16 06:52

  • ★★★1

    Det er lidt ligesom at præsentere en amerikaner for en dokumentarfilm om Middelfart = middle fart. Han må tro, vi laver grin med ham.

    Ha den har jeg også tænkt over :-D

    Der er en af Jackass-filmene (mener jeg, men det kan faktisk også være, det er i et af afsnittene fra TV-serien), hvor de kører igennem Danmark (for at komme til Sverige, vist nok), hvor de kører forbi Middelfart og får sig en god griner over de par vejskilte :)

    HonoDelLoce21-05-16 15:32

  • ★★★★★★0

    Demolition Man (1993)

     

    Larmende og ujævn, men voldsomt underholdende actionfilm med en herlig ”kom lad os smadre det hele” attitude. Wesley Snipes er maniereret overspillende, men så det er sjovt, som skurken, mens Stallone i vanlig stoisk stil er en prøvet helt der vågner i en fremtid, hvor han pudsigt nok er det mest menneskelige, i hvert fald på overfladen. Bullock er mere sød end god, som sidekick og obligatorisk romance for helten.

     

    Bedømmelse: 7/10

     

    Sudden Death (1995)

     

    Underholdende, om end ret klichetung ”Die Hard” klon, hvor Van Damme må gå så grusomt meget igennem for at vinde sig egen, men også sine børns respekt igen, efter at være gået ned i jobbet som brandmand. Teknisk er det godt lavet, i en håndfast gammeldags stil med ramasjang der virkelig tiltaler mig og der er heldigvis masser af den. Så kan jeg godt leve med og bare smile af filmens mange fjollede eller direkte tåbelige indfald, den overdrevne selvglade onde skurk og en historie der forekommer så uoriginal at det næsten er en præstation. Set som Van Damme film, hører den til hans mere strømlinede, men for mig også blandt de bedre.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 6-07-18 18:53

  • ★★★★0

    Et par pudsige gensyn eller er det ældre syn? De ligger godt nok langt tilbage for mig, men tror ikke jeg vil synes om dem idag. 

    Babo21-05-16 18:34

  • ★★★★★★0

    Næ, det er gensyn fordi jeg hygger med mig at se dem såmænd. Længere er den ikke.

    T. Nielsen21-05-16 18:37

  • ★★★★★★1

    Demolition Man er en af de eneste af Slys rendyrkede actionfilm, jeg stadig hygger mig med, ellers foretrækker jeg klart de mere seriøse roller, som den første Rocky, First Blood, Cop Land osv.

    Historiemæssigt er der mange ting, der ikke hænger sammen, men det betyder ikke alverden, fordi den bare er underholdende.

    Zero Cool21-05-16 18:43

  • ★★★★★★0

    Jeg kan nu også stadig hygge mig med Cliffhanger. Men ellers er hans bedste film klart Rocky og First Blood.

    T. Nielsen21-05-16 18:53

  • ★★★★1

    Cliffhanger er helt ok. Har en svaghed for instruktør Harlin. The Long Kiss Goodnight er virkelig en jeg synes er spas. 

    Babo21-05-16 19:06

  • ★★★★★★0

    Den er faktisk ret god spas, enig. Female Bourne'nish:-)

    T. Nielsen21-05-16 19:14

  • ★★0

    Sudden Death (1995)

    Husker tydeligt en kommentar der faldt, da traileren til filmen blev vist i biografen:

    Trailer-voiceover'en: "Sudden death"

    En herre i salen til sin sidekammerat: "Sudden noget lort."

    BN21-05-16 19:52

  • ★★★★★★0

    Ha en god fin dag!

    Guldager21-05-16 20:44

  • ★★★★0

    Kurt & Courtney - 8/10

    Virkelig modig dokumentar af Nick Broomfield om hvordan folk omkring Cobain så ham og ikke mindst at gå imod Courtney Love og folk der støttede hende, til at få lavet denne dokumentar. Den berører samtidig mange af de teorier om Cobains mystiske død, særligt interviews med privatdetektiven Tom Grant, som til dato tror det har været et mord, bygget på nogle  ret solide facts. Vi kommer også flot bagom berømmelsen og hvad det har betydet, så overall absolut seværdig dokumentar, uden helt at kunne hamle op med "Montage of Heck". Desværre er der ikke brugt Cobains musik i filmen, da Courtney ejer rettigheder og truede med at sagsøge Broomfield. 

    Babo21-05-16 23:18

  • ★★★★★★0

    The Long Kiss Goodnight (1996)

     

    Dejlig amoralsk actionspektakel af den gammeldags skole, hvis historie er som taget ud af Robert Ludlums roman ”The Bourne Identity”, der på dette tidspunkt kun fandtes på film som den ganske habile mini-serie af samme navn. Her har den fået et kvindeligt twist, med en fin subtekst, der nok mere skyldes manusforfatter Shane Black end instruktør Renny Harlin, om en barns kærlighed til sin mor og det at anstrenge sig for at gøre sit bedste, lige giver den lidt mere end øjet først ser.

    Uden at skulle tillægge dette aspekt for stor kunstnerisk vægt, er det dog først og fremmest en god, sine steder lettere fjollet action- og spændingsfilm, hvor især Samuel Jackson gør hvad han er så fantastisk til, nemlig at lukke lumre spydigheder og platte oneliners ud, så det er en fryd. Geena Davis er også fin i hovedrollen, selv om det er Jackson der dominerer billedet når han er på.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen22-05-16 07:53

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen