A Matter of Faith
Der er spoilers - men du får ikke set filmen alligevel...
Der må lige komme en disclaimer i starten her - jeg er ateist og jeg stor fortaler for et naturvidenskabeligt verdenssyn. Dog synes jeg ikke, at tro og videnskab udelukker hinanden eller er modsætninger - det er to sfærer, som man ikke kan eller ska blande sammen. Religion og tro er bare ikke det samme, og religion og naturvidenskab spiller ikke så godt sammen.
Især i USA har der været rigtig meget sammenstød mellem kreationister og science-undervisningerne. Kreationisterne og fortalere for intelligent design vil rigtig gerne have det ind i science-undervisningen, og 13% af bilogilærerne i high school er fortaler for kreationisme(link).
A Matter of Faith lander direkte ned i den debat, og der er helt tydelig en kreationistisk film. Der er en ret stor filmindustri i USA med kristne familiedramaer, og jeg har faktisk ikke set nogen af dem. Det siger sig selv, at jeg er meget kritisk over for filmen til at starte med, og at jeg allerede har konkluderet, at dens budskab er forkert.
Historien kort: en kristen pige begynder på college, og her får hun en rigtig populær professor, der underviser i evolution. Hun kan godt lide ham, og selvom hun ikke rigtig begynder at tvivle på sin tro, er det nok til, at faderen bliver bekymret for datterens tro.
Jeg ser den nok lidt anderledes end tiltænkt: i stedet for en opløftende film om en pige, der bliver reddet fra at miste sin tro, ser jeg en pige, der bliver afholdt fra at udvike sit intellekt. Anti-intellektualismen er så åbenlys, og de såkaldte gode argumenter, som der er for kreationisme, er slet ikke gode. De er alle hørt for: "hvis vi stammer fra aber, hvorfor ligner din mor, mormor eller oldemor så ikke aber; aber kommer fra aber, mennesker kommer fra mennesker". Der er også den klassiske med, at der ikke findes nogen beviser for evolution, selvom der er rigelig.
Men - er filmen så god? Hvis man kan se en film med et afsindigt afskyeligt indhold og finde den god, så kan et kristent familedrama vil også være god? Og langt hen ad vejen er den faktisk ikke dårlig. Den kammer lidt over til sidst, men det er ikke atypisk for feel good familiefilm. Den er vel ok lavet, faktisk.
Selvfølgelig er jeg ikke målgruppen, og jeg kan ikke se bort fra, at den er gennemsyret af dårlige "argumenter" og en ret voldsom ensidig retorik (og nej, det er ikke kun fordi, jeg er uenig. Dokumentarfilm såsom Religulous og The Unbelievers irriterer mig også). Det var da interessant at se et vaskeægte kristent, ærke-amerikansk("hvem beder folk til, når de er ude for en ulykke? Gud" - næææh, ikke hvis man er tilhænger af en ikke-abrahamsk religion) familiedrama.
4/10
