Forum - Forum-tråd: Benedict Cumberbatch er Thomas Edison i trailer til "The Current War"

Benedict Cumberbatch er Thomas Edison i trailer til "The Current War"

  • ★★★★0

    Spændende. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke ved, om jævnstrøm eller vekselstrøm "vandt" i sidste ende, eller om begge bruges i dag...

    Og var Nikola Tesla virkelig en del af gamet, eller er det mere et nod til Elon Musk? :)

    chandler75 9-09-17 19:30

  • ★★★★★★0

    Jeg skal ikke gøre mig alt for klog på historien, men jeg tvivler på at Musk har noget som helst med det at gøre.

    Så vidt jeg har forstået, stod begge bag en masse supervigtige opfindelser, som har været med til at skabe den moderne verden, men Tesla var ikke specielt god til at "markedsføre" sig selv, så han stod i skyggen af Edison i årevis. Indenfor det sidste årti eller lidt mere, er hans bidrag til historien dog blevet gravet frem og han har så småt fået den anerkendelse, som han ikke fik mens han var i live.

    Vekselstrøm er hvad vi har i stikkontakterne i dag og jævnstrøm bruges vist også i andre sammenhænge.

    Zero Cool 9-09-17 19:47

  • 0

    Rigtig spændende. Håber dog ikke de tager alt for mange historiske krumspring.

    Nagash 9-09-17 20:55

  • 0

    Rasmus Drews, vi bruger skam begge typer idag. Hvor vidt om der er en vinder er svær at opstille.

    Kigger man på industrien, så bruger den ofte vekselstrøm-drevne konstruktioner til at udvikle jævnstrøm-drevne. Fx. mobiltelefoner. Det fleste elektrisk drevne systemer i en hustand er jævnstrøm-drevne. Når vores mobiltelefon skal oplades, får opladeren vekselstrøm fra stikkontakten, der så konverteres i trafoen til jævnstrøm, som batteriet i telefonen lagrer. Der er nogle karakteristiske fordele og ulemper ved begge to - derfor spiller de i to forskellige boldgader. Begge deler vinderpodiet imo.

    Langt de fleste elektriske nørder fanboyer Tesla (og med god grund). Ud fra traileren tolker jeg at Edison fremstilles som en sympatisk/arbejdende helt og vinder fordi han er amerikaner. Det ville jo også være atypisk for Hollywood at gøre andet.

    Bobby Long 9-09-17 21:56

  • ★★★0

    Edison var notorisk kendt som en hensynsløs bølle i forbindelse med opfindelser og patenter. Både i forbindelse med elektricitet (Tesla og ham kunne ikke fordrage hinanden), men også i forbindelse med bl.a. kinetoskopen, hvor han tog hele æren for opfindelsen af en fremviser med levende billeder. Til trods for at han nakkede idéen fra Muybridge.

    Jeg kan ikke helt huske det, men der var vist også noget med at bl.a. DW Griffith blev jaget fra New York af Edisons håndlangere i forbindelse med nogle rettigheder - og endte i Californien. Det blev så én af årsagerne til at Hollywood opstod, pga. Griffiths enorme økonomiske succes med "The Birth of a Nation" (den betegnes som filmhistoriens første egentlige blockbuster), der bl.a. lagde fundamentet til MGM - udover de lavpraktiske fordele ved at optage i solrige omgivelse, selvfølgeligt. Måske andre ved præcis hvordan dét hang sammen mht Edison og Griffith - eller om det blot er noget, som jeg bilder selv ind. :)

     
    Som Bobby Long er inde på, bliver portrættet af Edison formentlig temmeligt langt fra, hvor usympatisk han rent faktisk var.

    Dolphinfriendly10-09-17 02:42

  • ★★★★★0

    Epic Rap Battle of History, viser faktisk en ganske fin forskel på de to herre, selv om det er humor, så er det stadigvæk et ganske fin hurtig portræt af de to herre.

    Link

    Elwood10-09-17 13:18

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen