Tilbage i 30'erne og 40'erne var superhelte og tegneserie-filmatiseringer jo også meget populære i form af de mange serials, der også blev vist i biografen. Her kunne man bl.a. se serials som Batman & Robin, Superman, Captain Marvel/Shazam, Green Hornet, Green Archer, Fantomet, Rocketeer, Flash Gordon og Buck Rodgers. Og i samme periode kørte der også flere Tarzan film, der især var populære med den karismatiske Johnny Weissmuller i hovedrollen.
Alt dette ændrede dog intet på, at 30'erne og 40'erne var to årtier, hvor der blev lavet utallige klassikere og store Hollywood film så som "Gone With The Wind", "The Wizard of Oz", "The Maltese Falcon", "Frankenstein", "Now, Voyager", "Double Indemnity"... og således kunne man blive ved med at nævne klassiker efter klassiker.
Så på trods af at superheltefilm og tegneserie-filmatiseringers popularitet var enorm i disse årtier -hvilket bl.a. skyldtes deres spirende optimisme og heltedåd der stod i skærende og tiltrængt kontrast til den store depression og anden verdenskrigs lidelser - ja så fjernede de ikke fokus fra andre typer film eller fjernede folks lyst til at se disse film.
Så kan man argumente for, at superhelte og tegneserie-filmatiseringer dengang mere var målrettet et børne og ungdoms-publikum og at de var så billigt producerede, at studierne havde råderum til at lave både denne type let underholdning og de store Hollywood produktioner samtidig, og det er sådan set også rigtigt nok. Det ændrer bare ikke på pointen om, at superhelte og tegneserie-filmatiseringer generelt var meget populære hos hele familien USA grundet deres optimistiske form for eskapisme og at disse mange produktioner inde for samme genre ikke fjernede lysten til at se alle mulige andre typer film, som Hollywood dengang kunne tilbyde.
Hvis vi så tidsmæssigt springer frem til i dag, er problematikken omkring popularitet vs lyst til at lave et varieret udbud af små og store film stort set den samme bortset fra, at produktionerne til superhelte og tegneserie-filmatiseringer budgetmæssigt er steget markant. Mange elsker den ofte let fordøjelige eskapisme men nyder stadigvæk at se alle mulige andre former for film og tv-serier, så derfor er panikangsten hos Scorsese, Coppola mf. ubegrundet.
Når de og andre filmagere så tilmed har den fordel -modsat tidligere - at der idag ud over biografen er utallige platforme/streamingstjenester, som man kan få sit produkt solgt til og vist frem på, synes kritikken at klinge hult og ligegyldigt.