Forum - Forum-tråd: Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser

Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser

  • ★★★★★1

    Jeg har bemærket, at de fleste nævner denne som den værste “Harry Potter” film til dato. Det lover sgu ikke godt =(

    David Lund15-11-18 08:28

  • ★★★★★2

    Det lyder som om problemet er lidt det samme med denne som med den sidste og kan spores tilbage til netop J. K. Rowlings manglende forståelse af filmdramaturgi. Man kan ikke skrive en film, som man skriver en bog. I den første "Fantastiske Bæster"-film var tempo og fokus også dybt problematiske. Jeg husker især en scene, hvor Newt viser sin muggle-ven rundt i kufferten, og det føles som en evighed, mens han introducerer det ene magiske væsen efter det andet. I grunden en typisk J.K. Rowling-scene, for der er også masser af den slags i bøgerne, hvor der kan gå flere sider med magiske jellybeans, men for at en film skal engagere, så må den være mere fokuseret på historien, det som står på spil og de enkelte karakterers kamp for at lykkes.

    Disse anmeldelser er en trist nyhed, for jeg havde virkelig håbet, at det skulle lykkes med det næste kapitel. Der skulle jo være nok potentiale for en god historie med Dumbledore vs. Grindelwald-relationen, og jeg syntes også det virkede spændende med Jude Law i rollen. Men øv, så venter jeg nok også med at se denne til den muligvis rammer Netflix...

    Lars!15-11-18 11:09

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen