Forum - Forum-tråd: Fox planlægger endnu en gang at reboote deres "X-Men"-univers

Store ændringer på vej i Fox' "X-Men"-univers

  • ★★★★★★0

    Efter min bedste overbevisning, beviser Apocalypse, at X-Men-universet i dén grad trænger til fornyelse.

    Jeg håber virkelig, at Fox får en aftale på plads med Marvel, så det kan komme på rette køl. Man behøver ikke engang at flette de to universer voldsomt meget sammen, da X-Men ofte har levet i næsten et "lommeunivers" i tegneserierne, hvor alle andre Marvel-figurer selvfølgelig har eksisteret, men mutanterne har kæmpet deres egne kampe mod deres egne fjender, uden nødvendigvis at have ret meget kontakt med resten af verden.

    At flette X-Men-universet ind i Marvel-universet giver også en masse andre fordele, ikke mindst i forhold til den del af Marvel-universet som foregår i rummet, da man kan introducere en masse racer, som ellers ikke er mulige at bruge.

    Uanset hvad, er franchisens nuværende stand virkelig tvivlsom, ikke mindst fordi at Fox gerne vil skubbe J-Law i front og at man stadig sovser rundt i de samme problemstillinger og med de samme figurer igen og igen og igen, uden at tage hensyn til kontinuitet overhovedet.

    Zero Cool10-11-16 17:43

  • 0

    Meget enig, Bruno. Apocalypse var godt nok en tam omgang. Jeg ser også meget gerne et reboot. Og udover Wolverine, så har jeg egentlig heller ikke svært ved at se andre i det respektive roller. Men ja, lige netop Wolverine har jeg godt nok svært ved at se andre end Jackman. Håber i det mindste, at vi får en værdig afslutning på ham til næste år. Og sikke en skuffende lille rolle han havde i Apocalypse :-(

    Nagash11-11-16 08:37

  • ★★★★★0

    En ny omgang Wolverine med Tom Hardy? :) 

    Lars!11-11-16 09:43

  • ★★★★★★0

    Hvis de rebooter X-Men, ville jeg foretrække skuespillere som i højere grad ligner de figurer som de spiller. Jackman har været ganske god i rollen, men han er alt for høj.

    Zero Cool11-11-16 09:59

  • 0

    Til Bruno

    Skal Magneto så også være en hårdt pumpet hvidhåret ældre herre?

    Personligt var jeg ret begejstret for den første X-MEN-film, idet jeg syntes de havde fundet nogle skuespillere, som lignede figurerne fra tegneserierne. At Hugh Jackman er for høj i forhold til tegneserie-udgaven var aldrig et problem for mig, da jeg tit har svært ved at se i tegneserierne, at han er så lav, som de beskriver ham i tegneserierne.

    Men jo de må gerne reboote X-MEN-universet nu. Apocalypse var nærmest undergangen for den franchise i dens nuværende form.

    Kviesgaard11-11-16 11:38

  • ★★0

    Som ikke-tegneserie-fan og modstander af evigheds-serier er jeg ganske godt tilfreds med de seks film, der er lavet. Jeg gider ærligt talt ikke se endnu et reboot med endnu en udskiftning af skuespillerne. Og uden Hugh Jackman som Wolverine er jeg i det hele taget ret ligeglad med fremtidige film i serien.

    BN11-11-16 11:49

  • ★★★★★★0

    Kviesgaard, ja da. Det er ikke verdens største udfordring at finde en herre der kan fylde rollen og farve hans hår gråt/hvidt.

    Zero Cool11-11-16 12:18

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen