Jeg kan huske, da "Band of Brothers" første gang blev vist på DR's flow-tv, hvor jeg hver uge glædede mig til det næste afsnit og sørgede for, at jeg ikke havde nogen aftaler. Serien var og er helt sublim, og jeg har nok set den 3-4 gange efterfølgende på dvd og streaming.
"The Pacific" var derimod en skuffelse af flere årsager. Den var mindre fokuseret og mindre intens, mere pompøs og mindre nøgtern, og man fulgte ikke på samme måde de samme figurer hele vejen igennem. Jeg har prøvet at gense den, men nåede kun et par afsnit.
Umiddelbart ligner "Masters of the Air" mere "The Pacific" end "Band of Brothers", synes jeg...