Der er vi så ikke enige - jeg kan sagtens se noget for underholdningens skyld - jeg behøver ikke at mærke meningen med livet, hver gang.
Næppe noget der giver top-karakterer - heller ikke fra mig. Men det er befriende at grine, en gang imellem.
Tror Guldager tænker, når nogen kritiserer noget og andre så forsvarer det med, at “man ikke skal tage det for seriøst, det er jo bare underholdning”. Af den grund alene bliver det jo ikke godt. Der findes også dårlig underholdning. Så der er jeg enig med Guldager. Det er et tåbeligt argument.
At du så måske mere tænker, at det er korrekt at Emmerich godt kan være svulstig udi det kvalmende, men at du ikke gider tage det seriøst, fordi det ofte er så langt ude åndsvagt at man næsten kun kan grine af det.
Det alene gør det jo ikke godt. Måske griner man ikke engang eller morer sig? Der er film af Emmerich der er sjove og andre der ikke er. Der er dog ingen der vitterligt ligner og føles som det store kvalitative værk mht indhold.