Forum - Forum-tråd: Restaureret 4K-version af “Snehvide og de syv dværge” udkommer snart på Disney+

Restaureret 4K-version af "Snehvide og de syv dværge" udkommer snart på Disney+

  • ★★★★★★0

    Det var en helt enestående præstation - god lejlighed til at få et gensyn, og jeg skal da afgjort også have den på disk i den nye udgave.

    Wayne10-10-23 09:44

  • ★★★★★★0

    Uddrag fra et blogindlæg jeg skrev for nogle år siden;

    Walt Disney startede produktionen af filmen, allerede i 1934 – dengang var opgaven så stor og uoverskuelig, at hans bror Roy og hans kone Lillian forsøgte at tale ham fra at fuldføre det. Filmen havde et budget på 250.000 dollars, men endte med at koste $1,488,422.74 (mange penge i dag, men et vanvittigt beløb, dengang) – og Walt måtte tage lån i sit hus og vise udpluk fra filmen for at overbevise pengefolk om det fornuftige i at låne ham penge.


    Når vi sætter os til rette for at se en animeret film, så aner vi ikke hvor omfattende processen er inden den er færdig. Der skal skrives manuskript – som skal skrives om, flere gange før der er et fornuftigt grundlag. Der skal udvikles figurer – og modsat ikke animerede film, hvor skuespillere og omgivelser er som de er, så er absolut intet givet på forhånd. Og det giver selvfølgelig et væld af muligheder, hvor hver tegner har sin ide om hvordan den person, eller bygning skal se ud. Det er en omfattende opgave at skabe et helt nyt univers. Og særligt dengang, hvor alt blev gjort første gang.


    Ambitionen var verdens første tegnefilm i spillefilmslængde, med tale – og i fuldfarve!
    Lidt af en opgave, når man tænker på at hver enkelt billede skulle tegnes, farvelægges og times præcist, så det virkede naturligt. Den endelige udgave indeholdt mere end 1.500.000 færdige tegninger! En helt vild og enestående bedrift. En af de helt store opgaver var at der skulle være personer med i filmen – og ikke kun dyr, som man ellers havde arbejdet med. Det krævede studier af bevægelser, fra levende personer for at kunne gengive det naturligt.


    Filmen havde premiere i Carthay Circle Theatre (i Hollywood) den 21. december 1937 og modtog stående applaus bagefter.


    Da den bagefter kom i distribution, blev den en kæmpe box-office succes. Den omsatte for mere end fire gange mere end nogen anden film, med premiere i 1938. Filmen er, justeret for inflation, stadig blandt de 10 film med den største indtjening – nogensinde, og er udnævnt som verdens bedste tegnefilm.


    Ved Oscar uddelingen modtog Disney en Academy Honorary Award – den bestod af en normal Oscar statuette, og 7 små!

    Wayne10-10-23 10:17

  • ★★★★★0

    youtu.be/o4ZeTdOjLUk

    Elwood10-10-23 13:01

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen