Marvel og LEGO laver ny Avengers-film

Superheltegruppen The Avengers kommer under kærlig og klodset behandling på Disney+ i næste måned.

Disney har efterhånden opbygget en tradition for jævnligt at udgive animerede LEGO-film baseret på "Star Wars"-franchisen på Disney+, men nu kaster selskabet sig over en anden stor filmserie. Denne gang er turen nemlig kommet til Marvels kulørte superhelteunivers, MCU.

LEGO og Marvel har løftet sløret for en kommende LEGO-special med titlen "LEGO Marvel Avengers: Code Red".

Se også: Se den gakkede trailer til "Lego Star Wars Summer Vacation"

Det er indtil videre sparsomt med detaljer om filmens plot, men vi kan vanen tro godt forvente masser af gakket og velkendt LEGO-humor.

Filmens plakat, der hylder teaser-plakaten til "Avengers: Endgame", kan ses i fuld størrelse herunder. Og mon ikke den første trailer er lige på trapperne.

Du kan opleve løjerne på klo(d)s hold, når "LEGO Marvel Avengers: Code Red" udkommer på Disney+ den 27. oktober. 

Kommentarer

Marvel og LEGO laver ny Avengers-film

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen