Mange fine og troværdige folk havde også givet mig positive forventninger til Afflecks Batman-figur, og demiguderne skal vide, at jeg håbede til det sidste, at de havde ret, og at der i det mindste gemte sig en fed Batman i denne. Blev dog ikke helt overbevist, men håber stadig på en fed solofilm.
What we saw
★★★★★0
★0Vælger at sige til mig selv at dem der ikke kan lide de nye film med Supermand, ikke fatter en skid af universet :) Så jeg tilfreds og det det handler om :)
★★★★★★2Men hvad med filmene om Superman?
★★★★★1Vælger at sige til mig selv at dem der ikke kan lide de nye film med Supermand, ikke fatter en skid af universet :) Så jeg tilfreds og det det handler om :)
Og jeg siger til mig selv, at dem der kan lide den nye film om Superman, ikke fatter en skid af plot, narrativ og karaktertegning :)
4Lige et par lynhurtige anmeldelser:
The Maltese Falcon (1941)Jeg har hørt meget om denne film og har længe haft lyst til at se den. Den skuffede ikke. Snap dialog, en slesk Bogart og suspense der stadig spiller!
6/6
Rebecca:
Endnu en klassiker jeg har hørt snak om længe og derfor haft lyst til at se. Hitchcock når han er allerbedst, men også en mere gotisk stemning. Den betydning Manderlay tillægges og måden filmen starter på, mindede mig om Citizen Kane (som udkom året efter), hvilket jo ingenlunde er nogen dårlig association at få. Filmen får når den er bedst den drømme-/mareridtsagtige kvalitet, som også gjorde Vertigo og til dels Psycho så fremragende. Hele starten (efter den stemningsfyldte introduktion) halter en smule og virker noget stiv stemningsmæssigt i forhold til det der senere bydes på og derfor når filmen ikke helt topkarakter.
5/6
Network
Atter en møg skarp film. Der er scener i den her film, der bliver bevægende, alene pga. de kræfter der lægges i præstationerne. Og det til trods for at det er en film der kigger meget kynisk på fremtiden (eller ifølge manusforfatterne samtiden). Det er en brilliant og vigtig film, der viser at menneskelighed er noget vi skal arbejde for at bevare og siger utrolig meget om manipulation og hvor komplekst det er. Det er svært at udse sig nogen entydig helt i denne film. Skæv og mørk på sin egen måde og særdeles kraftfuld filmoplevelse.
6/6
Jurassic World
Bedste Jurassic Park film siden 1eren. Umiddelbart kan den fremstå som more is more, hvilket den til tider også er, men ikke hele vejen igennem. Den har gode momenter af suspense og lidt af den vidunderlige glæde ved dyrene er tilbage i scener, som ikke kun er vilde og spektakulære, men til tider også vækker fantasien og glæden ved denne, ligesom den første film. Karaktererne er noget svage og der er for mange af dem. Særligt i forhold til Vincent D'Onofrio bliver det tydeligt at filmen spilder nogle gode spillere, på ligegyldige roller. Og både børnene og Bryce Dallas Howards figur har det med enten at blive begrænset til statister eller blive kastet ud i sidehistorier som ikke fører nogen steder hen, men mest er der for at aktivere dem i fortællingen, som i sidste ende mest drejer sig om Chris Pratts heltegerninger. Slutningen - og flere øjeblikke før denne - er fuldstændig over the top, men jeg blev i høj grad revet med på rutsjebaneturen.
4/6
Easy A
Det bliver lidt svært at smide et tal efter denne her. Filmen er på mange måder utrolig charmerende og den er det uden at være dum. Den er ganske eksemplarisk, når vi taler nyere ungdomsfilm og præsenterer os for en intelligent hovedperson, der gerne vil gøre det gode, men også gerne vil bemærkes. Så selvom hun egentlig er meget uskyldig har hun også en egoisme og nogle impulser, som gør hende virkelig. Emma Stone er fremragende i hovedrollen og får i høj grad lov til at skinne her. Filmens øvrige karakterer får for manges vedkommende lov at stå lidt mere hen i det karikerede omend den intelligente dialog og filmens ikke for intensiverede tempo, trods alt giver luft til forskellige perspektiver og til at tildele en vis grad af personlighed til de fleste af figurerne. Easy A refererer selv gentagne gange til John Hughes og 80ernes ungdomsfilm. På mange måder bliver den en naturlig viderebygning på disse film, der forsøger at skildre det tulmultariske og ambivalente i ungdomslivet. Oprøret og kampen for at være unik ("være sig selv"), sat overfor ønsket om at passe ind og være del af et fællesskab. Nu fik jeg mig vist alligevel skrevet op til en 5er.
5/6
Jeg har også set "Over kanten" og "Ouija"... men dem er der næsten ikke engang grund til at snakke om...
Collateral19-04-16 20:20
- ★★★★★2
Og jeg siger til mig selv, at dem der kan lide den nye film om Superman, ikke fatter en skid af plot, narrativ og karaktertegning :)
Eller i bedste fald er ligeglade med disse ting og forventer noget helt andet af film end at de skal fortælle meningsfulde historier.
- ★★★★★★1
Frankenweenie (2012)
Der er noget forunderligt tiltrækkende ved Tim Burtons sært skæve univers, som passer rigtigt godt til den form for stop motion og de dertil særegne karakterer sat i en forstadsidyl, som der præsenteres her. Historiens inspiration er jo tydelig og udover referencerne til denne, hyldes diverse gammelkendte horrorklassikere fint i løbet af den ofte mere søde, end egentlig fængende fortælling. I hvert fald kan det føles som om at karaktererne og den handling de sendes rundt i, den aldrig helt letter og får fat i en som tilskuer. Det er fornøjeligt, uden at være helt sjovt og det er mildt underholdende, men med en kant af noget kedsommeligt.
Bedømmelse: 6/10
Tomorrowland (2015)
Der er mange gode ideer og sjove påfund i denne Disney produceret familie sci-fic, der er farverigt flot som få, på den der overkulørte facon der ligesom bare passer til selskabets image. Desværre er historien ikke nær så overraskende som den gerne vil være og de moralske pointer kan både føles for børnevenlige til os voksne og er nok skåret rigeligt firkantet ud. Men trods filmens svagheder så formår den stadig at underholde takket være en gennemført flot produktion, en fint castet karismatisk George Clooney, en handling der uden at virke forhastet ikke spilder tiden og så bydes der oveni på enormt overbevisende effekter. Jeg havde dog håbet at en instruktør som Brad Bird havde fået med ud af et sådant oplæg, der synes at passe godt til ham.
Bedømmelse: 6/10
X: First Class (2011)
Der er noget meget dragende og virkeligt spændende, ved den måde instruktør Vaughn og filmens manuskriptforfattere brillant smelter historiske begivenheder sammen med X-Mens ofte pumpede superhelteunivers. Egentlig sker der ofte ikke ret meget, hvis man søger action og tempo. Historien udspiller sig mere som en koldkrigsthriller, tilsat mennesker med særegne evner. Det gør den så også rigtigt rigtigt godt. Den er samtidig virkelig godt castet med blandt andet James McAvoy og især Michael Fassbender i nogle af de bærende roller.
Bedømmelse: 9/10
Sherlock Holmes and the Voice of Terror (1942)
I tredje ombæring med Basil Rathbone som mesterdetektiven Sherlock Holmes, er handlingen rykket frem til filmens samtid, frem for at foregår et lille halvt århundrede tidligere mere eller mindre. Om det har været Anden Verdenskrig der har ansporet dette træk, eller om det har været for at spare penge på produktionen ved jeg ikke. Uanset, så involveres Holmes og Watson i hvert fald i en sag spionage, nazister og terrorhandlinger. Ideen kunne muligvis godt fungere hvis historien er god og berettes spændende. Desværre bruger filmen mere tid på at italesætte og forklare, end at fortælle sin historie i handling.
Bedømmelse: 5/10
Idealisten (2015)
Ud af en vigtig fortælling om et stykke dansk historie vi (heller) ikke kan være så stolt af, rent politisk, er der kommet en jordnær thriller der med typisk dansk flair for det hverdagsagtige, formår at formidle sin historie uden voldsomme filmiske overdramatiseringer. Der er lidt for mange scener, der tydeligt er gamle arkivoptagelser til min smag. Om det har været et kunstnerisk valg eller et spørgsmål om kroner og ører kan jeg ikke vide, men det skabte uro i filmens flow for mit vedkommende. Men så takket være en velfungerende lydkulisse, der danner baggrund og skaber en stemning, lykkes det alligevel at gøre filmen både mere spændende, men også mere nærværende, end selve billederne alene lykkes med. I hovedrollen som journalisten der kommer på sporet af et coverup, gør Peter Plaugborg i øvrigt et rigtigt godt stykke arbejde.
Bedømmelse: 7/10
Punch-Drunk Love (2002)
Jeg har altid haft det vanskeligt med Adam Sandler som skuespiller/komiker. Jeg finder ham ganske enkelt irriterende, trættende og talentløs. Eller i hvert fald næsten talentløs. For i en mesterinstruktør som Paul Thomas Anderson’s hænder, der fungerer han hæderligt og overbevisende, i denne skæve romantiske komedie, hvis største force er dens ofte kreative filmsprog og lettere aparte personligheder. Historien har sine lidt døde perioder, muligvis ganske bevidst for at dvæle ved stemningen og som fortælling flytter den aldrig helt ind i kroppen på en. Nogen stor film er det så heller ikke og den virker som vil den heller ikke være det. Hvis den har en større eller dybere point, så har jeg i hvert fald ikke helt fanget den.
Bedømmelse: 7/10
T. Nielsen 6-07-18 18:48
- ★★★★1
Gode indlæg (igen)
Jeg er helt enig vedr. Idealisten. Solid thriller, men hævede sig aldrig op til det fantastiske, som håbet. Også enig vedr. Tomorrowland. Drønærgerligt at Bird ikke fik mere ud af et ellers interessant oplæg, men der var fine momenter undervejs, så helt tåbelig var den ikke. Og de moralske pointer var sgu fesne.
Punch-Drunk Love rater jeg også 7/10 og PTA's svageste film. Den er god, men forglemmelig i min bog. First Class rater jeg ikke så højt, men god er den.
- ★★★★★★0
Takker Babo og dejligt med respons!
T. Nielsen20-04-16 10:52
- ★★★★★★0
De sidste Shane Meadows-film. Det var ikke en ubetinget succes. Her er min samlede bedømmelse af hans film:
- Small Time(1996), 5/10
- Twenty Four Seven(1997), 5/10
- A Room for Romeo Brass(1999), 8/10
- Once Upon A Time in the Midlands(2002), 7/10
- Dead Man's Shoes(2004), 9/10
- This Is England(2006), 9/10
- Somers Town(2008), 6/10
- Le Donk & Scor-zay-zee(2009), 6/10
Shane Meadows' to første film, Small Time og Twenty Four Seven har et meget tydeligt amatørfilms-præg. Historien halter også, selvom ideen til Twenty Four Seven er god. Hans første gode film A Room For Romeo Brass, som er af den type film, der ender et helt andet sted end den starter: fra en komedie til en ret rå film. I Once Upon A Time in the Midlands minder lidt i stil om A Room for Romeo Brass, men den er ikke helt så skarp. De næste to film er de helt eminente Dead Man's Shoes og This Is England, og de er must-see film, hvis man gerne vil se gode britiske film - og derfor kan man roligt kaste sig ud i This Is England '86'88 og '90. Somers Town har et rigtig godt potentiale, og selvom den blot er middelmådig, vil jeg stadig anbefale den, for jeg tror, at andre vil få mere ud af den end mig. Hans nyeste film(for uden en Stone Roses-dokumentar fra 2013) er Le Donk & Scor-zay-zee, som er en mockumentary i bedste Spinal Tap-stil. Den er ikke et must overhovedet, men heller ikke spild af tid.
Konklusion: Shane Meadows er unik i de fleste af hans film, men han er ikke en ubetinget god instruktør. Men med udtagelse af hans to første film, kan jeg anbefale at se de andre - især Dead Man's Shoes og This Is England samt sidstnævntes efterfølgere.
- ★★★★★★0
Rick and Morty Sæson 1
Ret wacky animation. Rick er en genial opfinder, der tager sit barneban Morty med på en masse eventyr i forskellige dimensioner og planeter. Selvom Morty har en søster, en mor og en far, så er de ret ligegyldige for historierne. En stor del af humoren er parodier på populærkulturen, og det er tydeligt, at inspirationen til Rick kom fra Doc fra Back to the Future. Her er professoren bare en hel del mere ligeglad og fordrukken.
Det er en sjov og lidt vanvittig serie, men desværre er 2. sæson ikke på Netflix DK.
Jeg giver den 8/10 indtil videre.
- ★★★★★0
Rick and Morty Sæson 1
Ret wacky animation. Rick er en genial opfinder, der tager sit barneban Morty med på en masse eventyr i forskellige dimensioner og planeter. Selvom Morty har en søster, en mor og en far, så er de ret ligegyldige for historierne. En stor del af humoren er parodier på populærkulturen, og det er tydeligt, at inspirationen til Rick kom fra Doc fra Back to the Future. Her er professoren bare en hel del mere ligeglad og fordrukken.
Det er en sjov og lidt vanvittig serie, men desværre er 2. sæson ikke på Netflix DK.
Jeg giver den 8/10 indtil videre.
Den fik jeg også set fornyligt, og jeg var også ret så vild med den. Fuld af overskud og kreativitet.
- ★★★★★★1
Jeg har brugt eftermiddagen på et se to rigtig gode film, som er vidt forskellige.
The Martian
Jeg er ret vild med, når sci-fi prøver at være realistisk. Selvom det ikke er realistisk, kan jeg godt lide, at det føles sådan. The Martian føles i høj gad som en film, der kan lade sig gøre i fremtiden.Nogle instruktører vil proppe en masse forklaringer og action ind i historien, men Ridley Scott balancerer perfekt mellem drama, action og tekniske forklaringer. Jeg har ikke noget at udsætte på filmen, så derfor vil jeg komme med et par små detaljer, der irriterede mig - i en spoiler.
Det bliver lidt forceret følelsesmæssigt, at folk forsamles og jubler. Selvfølgelig er det min egen aversion mod disse crowd-scener, der spiller ind, men det irriterede mig.
Rich Purnell - astrodynamikkeren - er også ret træls. Det giver ingen mening, at han ikke siger noget til nogen om hans planer. Hvis andre folk var med fra starten, kunne det gå hurtigere og blive mere sikkert.
Den er lige på vippen til en karakter højere, men ender med at give den:
8/10
----
Brooklyn
Nogle film har simple historier, hvor det er meget vigtigt, at hovedpersonernes skuespil sidder lige i skabet. Brooklyn er en film, der ville fejle fælt, hvis det var middelmådigt skuespil. Ikke fordi historien er dårlig, men fordi den karakterdrevet. Heldigvis spiller Saoirse Ronan sit livs rolle, og hendes mandlige modstykke, den relativt ukendte Emery Cohen, gør det også rigtig godt.Historien er dejlig simpel, og der er tænkt over nogle gode detaljer i tidsbilledet af 1950'erne Brooklyn og det landlige Irland. Kulturmødet er til stede, men det er ikke fokus. Konflikten er ikke for dramatisk, og selvom musikken godt kan lide at diktere følelserne, så er det ikke forceret. Når der er drama, kommer det helt naturligt, og den formår endda at gøre det spændende. Der er ingen minutter, der føles irrelevante, og den veltimet hele vejen igennem
Brooklyn er et fantastisk drama, der på ingen måde larmer. Den flyder ikke over af store følelser, men den er heller ikke kold og ligegyldig. Og så laver Saoirse Ronan en perfekt præstation.
Indtil videre den bedste film fra 2015(har dog kun set 8...)
9/10 - og top250
- ★★★★0
Damn, du får nogle film ind på din top 250 :) Hvordan tager du egentlig højde for udskiftningerne?
Men altså, begge en 7'er i min bog. De er ganske vellavede, men rykkede ikke det store i mig.
- ★★★★★★0
Damn, du får nogle film ind på din top 250 :) Hvordan tager du egentlig højde for udskiftningerne?
Det er også lidt tilfældigt...man burde jo bare tage den nederste, men fordi det er flere år siden, jeg har set nogen af filmene, så tager jeg en film ud fra den nederste del af listen - mellem 200-250. Egentlig bare den jeg føler mindst for på listen. Men jeg har overvejet at lave det om til en "great movies"-liste med mine 9'ere og 10'ere. Men så vil der være 430 film og det er ikke nær så nørdet :)
Lige i dette tilfælde var det dog nr. 250, This Is England, som næsten lige er kommet på.
- 0
Første halvdel af The Martian fandt jeg fantastisk, anden halvdel næsten helt modsat. Som du selv er inde på, så genrerde disse jubelscener mig også en pæn del, samt ham den rapkæftede sorte gut. Åhh gud hvor var han dog irriterende.
Jeg var også ret træt af disse "Hør her nu gør vi sådan her-scener", for derefter at være vidne til hvordan disse teorier blive udført af Damon. Gaaaab.
Filmen skulle have holdt fokus på Matt Damons karakter, så havde filmen været langt bedre. Især havde det været spændende at se hvordan han rent følelsesmæssigt håndterede den årlange ensomhed.
Jeg venter lige med at se hvad du har skrevet om Brooklyn, da jeg nok selv napper den i aften.
- ★★★★0
Du rammer helt plet mht Martian, Fubar. Jeg kan i høj grad anbefale en anden overlevelsesfilm, All is Lost. Den gjorde alt det jeg synes er fedt ved sådanne film. Jeg følte ikke ret meget for Damons karakter.
- ★★★★★★0
Hov, jeg glemte en spoiler i mit indlæg :) - men det går nok. Er sådan set enig med både Fubar og Babo, men synes filmen og hans måde at overleve på er interessant nok til at bære det hele.
All Is Lost er bestilt :)
★★★★★0Jeg er helt nede på 5/10 til The Martian. Fandt den for det mest gabende kedelig =l
David Lund21-04-16 19:11
- ★★★★0
Skelo - bestemt, selvom jeg hurtigt gik lidt død i det mekaniske plot. Men fin film. Men glæd dig til All is Lost. Redford siger ikke mange ord, men det behøver han åbenbart ikke for at levere en kraftfuld, følelsesmæssig præstation.
- 0
All is Lost vil jeg holde øje med.
En anden film i samme genre er koreanske Castaway on the Moon. Fed, fed film.
Selvom dens budget sikkert er 1/10 af The Martians, så underholdte den mig laaaangt bedre. - ★★★★0
Hush (2016) - 5/10
Fik den lige set på netflix og jeg forstår ikke dens ellers fine omtale. Ser jeg bort fra den fine kvindelige præstation og en gennemarbejdet lydside, så fandt jeg filmen godt nok torskedum. Særligt skurkens plan og forsøg på at "lege" et sadistisk spil, inden han vælger at bryde ind i huset, fandt jeg godt nok tåbeligt. Den vinkel åbnede alle døre (høhø) for et væld af klicheer, hvilket var synd, for jeg synes det var et smart træk med at gøre hovedrollen døvstum. Det gav anledning til noget suspens og det var der også momentvis. Det er ikke helt skidt, medgivet, der er som sagt et par fine elementer, men jeg har set langt bedre homeinvasion film, og denne her er absolut ikke særlig mindeværdig.
- ★★★★★★0
Contact (1997)
Det er pænt længe siden, at jeg sidst så den og tænkte, at jeg ville give den et nyt forsøg, da jeg ikke helt kunne huske, hvorfor jeg ikke var så begejstret for den i sin tid.
Det viser sig faktisk, at jeg kan lide den endnu mindre efter denne omgang. Den videnskablige del er på sin vis ret interessant og jeg læste mig til, at Carl Sagan var med ombord, for at gøre netop videnskaben troværdig, hvilket måske kan forklare, hvorfor filmen rocker en forholdsvis høj rating på IMDb. Historien er også ok, selvom der er undertoner af, at man selvfølgelig skal have en tro, alt andet er tilsyneladende mærkeligt og unaturligt.
Filmens kvindesyn er dog noget der næsten ligger 20-30 år før filmen blev produceret og da jeg så filmen, blev et mantra fra visningerne af "The Room" i Husets biograf ved med at ringe i hovedet på mig: "because you're a woman", fordi det er vitterligt sådan Ellie behandles igennem hele filmen - hun ignoreres konstant, hun bliver konstant sat på sidelinjen og ingen gider rigtigt at høre på hende, til trods for at hun måske har gjort den største opdagelse nogensinde.
James Woods' karakter er håbløst karikeret og er tilsyneladende "ond" for at være det og det samme kan næsten siges om Tom Skerritts karakter, der får en scene på et par minutter, hvor man lige skulle sørge for at understrege, at han ikke var en komplet ass, så man måske kunne nå at føle et eller andet for ham, før han døde.
Det måske mest interessante ved filmen er, at hele scenen igennem ormehullet og hvordan den fremmede race beskrives, minder utroligt meget om noget fra Stargate TV-serien, og denne film udkom et par uger før, det første afsnit af Stargate udkom på TV i USA. Om Stargate også har hentet inspiration fra Sagan, ved jeg ikke, men det er et spøjst sammenfald.
★★★★0The Exorcist
Den her har været på min "list of shame" indtil sidste uge, da jeg fandt den på Netflix. Som jeg skrev på en anden side: "Jeg så den (for første gang!) for et par dage siden, og jeg må sige, den var virkelig fænomenal. Den har netop ikke travlt med at skulle skræmme, men sætter gradvist stemningen og trækker os ind i mørket. Meget imponeret." Det betyder dog ikke, at man ikke kan se, den er lavet i 1973. Til gengæld kan den noget, som de fleste gysere ikke får til at lykkes i dag, nemlig tage sig tid til at introducere rammerne og dermed bygge det hele op med steder og karakterer, før dæmonerne helt overtager showet. 5/6.
Det er fedt at høre, at den fungerede for dig. Jeg er dybt misundelig! :)
Eksorcisten er jo stort set altid med på diverse top 10-lister over de mest uhyggelige skrækfilm. Jeg har selv længe ærgret mig over, at jeg ikke fik set den som barn, hvor verden forekommer mere åben og mystisk. Jeg kender også en del mennesker, der stadigvæk taler om, dengang DR viste den en sen aften i midt-80'erne. Jeg turde desværre ikke selv at se den, og jeg fik først endeligt taget mig sammen til at gøre dey for få år siden, og der virkede den slet ikke på mig.
Altså jeg kan godt se, at det er godt håndværk. Men følelsesmæssigt sker der ingenting. Jeg er ret sikker på, at det er, fordi jeg har set så mange horror-film de sidste ti år, og der derfor skal en del til at skræmme mig nu. Man lærer jo efterhånden alle virkemidlerne at kende og kan forudse det meste. Men det er lidt mærkeligt, for en film som fx den originale Texas Chain Saw Massacre kan stadigvæk påvirke mig stærkt. Og den har jeg også først set i samme periode.
- ★★★★0
Exorcist er et mesterværk i følge mig. Jeg har desuden ikke set nyere film, der er ligeså skræmmende og ikke mindst kvalitative, som den.