Det lyder jo rigtig godt. Giv endelig en tilbagemelding på filmen, når du har set den. :)
Aftale ;-)
De bedste julefilm : En top 25 julekalender!
★★★★★★1- ★★★★★★1
Låge nr 8.
The Grinch (2018)
Fra en munter musikalsk deroute i dekadencens højborg - fyldt med sjov og spas i ægte Dean Martin stil - skal vi nu igen et smut over i det animerede univers, og denne gang bliver det i form af den nyeste version af Dr. Seuss klassiske børnebogs-fortælling om den bitre grønne trold Hr. Grinch og hans isnende foragt for julens fortryllende verden af magi og glæde.
---
Mens sneen daler engleblidt ned over den muntre købstad Hvemstrup, er der højt humør blandt byens gæve borgere, som netop er i færd med at hænge den årlige julepynt op til den helt store aften, hvilken borgmesteren har lovet vil blive den mest julede jul nogensinde.
Klar over dette ekstra pres på de voksne tager den bette Cindy Lou (Cameron Seely) - der elsker julen - det på sin kappe at gøre dagene mindre stressfyldte for sin enlige mor til tre Donna (Rashida Jones) og skiver derfor fluks et brev til julemanden i håbet om, at han kan hjælpe den lille familie. Men brevet bliver væk efter en vild kælketur til posthuset og så er gode råd dyre.
Men ikke alle har det på samme måde hvad julen angår og da slet ikke den gustne eneboer Hr. Grinch (Benedict Cumberbatch), der hader højtiden af et godt hjerte skyndt det, at hans bitre pumpeværk er to størrelser for småt. Bedre bliver humøret ikke ligefrem, da Hr. Grinch og hans trofaste væbner hunden Max nødtvunget må drage til byen efter nye forsyninger, alt imens synet af den megen julepynt næsten får den olme trold til at kaste op i lårtykke stråler.
Da Hr. Grinch tilmed efterfølgende via sin jubel-optimistiske nabo Bricklebaum (Keenan Thompson) bliver informeret om, at de netop dette år vil gå amok i julesjov, har han endeligt fået nok og lægger herefter en diabolsk plan om, at fjerne alt der har med julen at gøre i Hvemstrup ved at forklæde sig som Santa Claus og destruere samtlige gaver og dekorationer.
Hvad Hr. Grinch bare ikke ved er, at Cindy Lou og hendes venner vil fange julemanden så han kan hjælpe den bette tøs med hendes mission og snart må den bitre trold derfor konstatere, at hans egoisme og had højst sandsynligt hverken er godt for ham selv eller hans omgivelser.
---
I denne tredje udgave af "The Grinch", som også er min yndlings-filmatisering af den legendariske historie, er det hhv. Scott Mosier - bedst kendt for sit mangeårige samarbejde med Kevin Smith - og Yarrow Cheney - manden bag "Grusomme Mig" serien - der i fællesskab står for at bringe Hr. Grinch og Hvemstrup tilbage på det hvide lærred for fuld musik og i en farvestrålende smuk og sprudlende animationsform, der vil overvinde selv de mest kyniske hjerter.
Allerede i introduktionen af den festlige by Hvemstrup bliver man nemlig klar over, hvilket legesygt og charmerende overflødighedshorn man har med at gøre, når Mosier og Cheney tager os med ud på nogle herligt kreative køreture blandt gader og stræder, hvor detaljegraden i de mange kulørte påfund er svært imponerende. Ja, byen bare emmer af liv og glade dage og står som sådan derfor i perfekt skærende kontrast til Hr. Grinch lettere dystre og isolerede domicil.
Dog er den grønne trold ikke helt alene og undervejs hans både grotesk morsomme indre og ydre dannelsesrejse, samt jagt efter at knuse julen under sine sure tæer, får han tiltrængt selskab af sin herlige lille og super loyale hund Max og en ordentlig bamse af en rensdyr kaldet Fred, der begge bidrager fornøjeligt og kærligt til et af historiens allervigtigste budskaber om ensomhed og isolation.
For Dr. Seuss fortælling har nemlig masser af substans og tyngde gemt blandt de mange spøjse optrin og skælmske løjer - bid mærke i gedebukken med den smukke røst - hvilket er en af årsagerne til dens status som klassiker. I kølvandet på de allerede eksisterende temaer flettes der så tilmed yderligere et smukt budskab ind om julens ægte værdier som sammenhold og næstekærlighed kontra materialisme og kapitalistisk frås, hvilket kommer bedst til udtryk i Hr. Grinch duel mod den kække Cindy Lou.
Alt dette gør "The Grinch" til en både klukkende morsom, herlig opfindsom og rørende, samt eftertænksom fabel, der så absolut fortjener en plads i Julefilmenes glorværdige hall of fame.
Den rammer helt perfekt med et godt budskab og masser af humor - jeg har allerede set den to gange.
★★★★★0Jeg er glad for det er denne udgave og ikke den middelmådigt irriterende udgave med Carrey (eller følger den mon?)
Ja, den nye udgave er også i mine øjne klart bedre end den version med Jim Carrey, som jeg egentlig aldrig har brudt mig om. Så derfor kan jeg også berolige dig med, at den udgave ikke vil dukke op på listen. :)
★★★★1Jeg er glad for det er denne udgave og ikke den middelmådigt irriterende udgave med Carrey (eller følger den mon?)
Det håber jeg ikke. Det er den eneste Carrey film, hvor jeg direkte blev irriteret på ham og næsten ikke kunne holde ud at se filmen færdig.
- ★★★★★0
Den rammer helt perfekt med et godt budskab og masser af humor - jeg har allerede set den to gange.
Ja, jeg er også helt vild med den og har også set den et par gange efterhånden. Elsker dens budskaber og humor - den running joke med gedebukken er helt genial - samt måde den er animeret på. Det ser forrygende flot ud på BD. :)
- ★★★★★1
Det håber jeg ikke. Det er den eneste Carrey film, hvor jeg direkte blev irriteret på ham og næsten ikke kunne holde ud at se filmen færdig.
Den er ikke på listen. :)
★★★★★★0Det håber jeg ikke. Det er den eneste Carrey film, hvor jeg direkte blev irriteret på ham og næsten ikke kunne holde ud at se filmen færdig.
Vi er meget enige:-D
T. Nielsen 9-12-20 09:36
★★★★★0Det kan godt være at The Grinch fra 2000 ikke er en særlig god film, men i det mindste kickstartede den denne unge dames karriere.
- ★★★★★1
Låge nr 9.
Merry Christmas Mr. Bean (1992)
Fra et skæppeskønt animeret univers og en mavesur men elskelig grøn trolds udfordringer med at håndtere julens bedste og værste sider, skal vi nu på besøg hos en skæv tegnefilmsagtig personage fra London og følge den folkekære særling Mr. Beans kvaler med højtiden, i hvad der efterfølgende skulle vise sig at blive en af de mest sete og beundrede Christmas Specials nogensinde.
---
Mens julen nærmer sig sin hyggelige ankomst med hastige skridt, er den distræt pudseløjerlige nærigrøv og deltids egoist Mr. Bean (Rowan Atkinson) hoppet i sin lille gule morris mascot og drønet ned til det lokale Magasin for at lede efter et godt tilbud, så han ikke skal bruge alt for mange af sine surt optjente penge på den slags halløj som gaver og pynt.
Efter nonchalant at have sonderet terrænet opdager Mr. Bean til sin store fornøjelse et krybbespil stående som dekoration og straks går han i gang med sin egen alternative udgave af det lille Jesus barns fødsel. Kort efter må han dog stoppe sit kreative show, da chefen for butikken efterhånden mister tålmodigheden.
Lidt efter tøffer Mr. Bean dog atter i højt humør rundt på det lokale julemarked til tonerne fra frelsens hærs orkester, da han render på sin kæreste i skikkelse af den blåøjede Irma Gobb (Mathilda Ziegler), der længselsfuldt har udset sig en overdådig diamantring som sit største ønske. Selv om han ikke er meget for at svinge hævekortet, gør han alligevel sit bedste for at please sin udkårnes krav og haster derefter desperat videre i jagten på et storslået juletræ.
Men Mr. Bean må snart sande, at langtfra alt går som præsten prædiker - særligt når man som ham tror, at man kan tage hele molevitten på øjemål i allersidste øjeblik - så da først den overdådige julemiddag går helt i kage og kæresten efterfølgende får et hysterisk anfald er gode råd dyre for den tossegode og uheldige nørd, der må indse at han nok ikke foreløbigt kommer på julemandens liste over artige børn trods sine mange anstrengelser for at omfavne julen.
---
Ud over at være en utrolig populær Christmas Special som efterhånden er blevet vist fast hvert år på DR - og har opnået stort set samme status som "90 års fødselsdagen" - markerede den klukkende morsomme "Merry Christmas Mr. Bean" også det sidste samarbejde mellem Rowan Atkinson og hans faste makker - den brillante Richard Curtis - i deres legendariske tv-serie. Curtis skulle dog senere vende tilbage i filmen "Mr. Beans Holiday", der afsluttede den lange saga om den spøjse starut med den sære mumlen og det kvabsede kropssprog.
Om det har været det første umiddelbare farvel fra Richard Curtis, der har gjort udslaget ift niveauet og kvaliteten i historien og de mange herlige og veltimede jokes, skal jeg lade være usagt men faktum er i hvert fald, at "Merry Christmas Mr. Bean" er et af de absolut sjoveste og mest underfundige højdepunkter i sagaen - og i Rowan Atkinsons karriere som komiker - der intelligent og absurd udstiller julen i al sin glorværdige og næstekærlige glans, men som også på mest sorthumoristiske facon udstiller dens bitre skyggesider.
Rowan Atkinson fremprovokere disse to sider af den store julemønt på mesterlig vis, skiftende ind og ud imellem hinanden, i tre herlige vignetter der opdeler de to traditionsrige juledage, hvor Mr.Bean både understreger hvor uhæmmet gavmild han kan være når det passer ham og samtidig også hvor ekstremt egoistisk, barnlig, nærtagende og grådig han også kan være, hvis tingene ikke lige går som han havde udtænkt det, eller han er i det rette humør.
Men nedenunder er der stadig en charmerende og genkendelig person gemt også i de perioder, hvor han opfører sig som en skiderik og derfor holder man alligevel med ham trods alle de ulykker, som han bevidst eller ubevidst forårsager i jagten på at holde den perfekte jul.
- ★★★★★★1
Låge nr 9.
Merry Christmas Mr. Bean (1992)
Fra et skæppeskønt animeret univers og en mavesur men elskelig grøn trolds udfordringer med at håndtere julens bedste og værste sider, skal vi nu på besøg hos en skæv tegnefilmsagtig personage fra London og følge den folkekære særling Mr. Beans kvaler med højtiden, i hvad der efterfølgende skulle vise sig at blive en af de mest sete og beundrede Christmas Specials nogensinde.
---
Mens julen nærmer sig sin hyggelige ankomst med hastige skridt, er den distræt pudseløjerlige nærigrøv og deltids egoist Mr. Bean (Rowan Atkinson) hoppet i sin lille gule morris mascot og drønet ned til det lokale Magasin for at lede efter et godt tilbud, så han ikke skal bruge alt for mange af sine surt optjente penge på den slags halløj som gaver og pynt.
Efter nonchalant at have sonderet terrænet opdager Mr. Bean til sin store fornøjelse et krybbespil stående som dekoration og straks går han i gang med sin egen alternative udgave af det lille Jesus barns fødsel. Kort efter må han dog stoppe sit kreative show, da chefen for butikken efterhånden mister tålmodigheden.
Lidt efter tøffer Mr. Bean dog atter i højt humør rundt på det lokale julemarked til tonerne fra frelsens hærs orkester, da han render på sin kæreste i skikkelse af den blåøjede Irma Gobb (Mathilda Ziegler), der længselsfuldt har udset sig en overdådig diamantring som sit største ønske. Selv om han ikke er meget for at svinge hævekortet, gør han alligevel sit bedste for at please sin udkårnes krav og haster derefter desperat videre i jagten på et storslået juletræ.
Men Mr. Bean må snart sande, at langtfra alt går som præsten prædiker - særligt når man som ham tror, at man kan tage hele molevitten på øjemål i allersidste øjeblik - så da først den overdådige julemiddag går helt i kage og kæresten efterfølgende får et hysterisk anfald er gode råd dyre for den tossegode og uheldige nørd, der må indse at han nok ikke foreløbigt kommer på julemandens liste over artige børn trods sine mange anstrengelser for at omfavne julen.
---
Ud over at være en utrolig populær Christmas Special som efterhånden er blevet vist fast hvert år på DR - og har opnået stort set samme status som "90 års fødselsdagen" - markerede den klukkende morsomme "Merry Christmas Mr. Bean" også det sidste samarbejde mellem Rowan Atkinson og hans faste makker - den brillante Richard Curtis - i deres legendariske tv-serie. Curtis skulle dog senere vende tilbage i filmen "Mr. Beans Holiday", der afsluttede den lange saga om den spøjse starut med den sære mumlen og det kvabsede kropssprog.
Om det har været det første umiddelbare farvel fra Richard Curtis, der har gjort udslaget ift niveauet og kvaliteten i historien og de mange herlige og veltimede jokes, skal jeg lade være usagt men faktum er i hvert fald, at "Merry Christmas Mr. Bean" er et af de absolut sjoveste og mest underfundige højdepunkter i sagaen - og i Rowan Atkinsons karriere som komiker - der intelligent og absurd udstiller julen i al sin glorværdige og næstekærlige glans, men som også på mest sorthumoristiske facon udstiller dens bitre skyggesider.
Rowan Atkinson fremprovokere disse to sider af den store julemønt på mesterlig vis, skiftende ind og ud imellem hinanden, i tre herlige vignetter der opdeler de to traditionsrige juledage, hvor Mr.Bean både understreger hvor uhæmmet gavmild han kan være når det passer ham og samtidig også hvor ekstremt egoistisk, barnlig, nærtagende og grådig han også kan være, hvis tingene ikke lige går som han havde udtænkt det, eller han er i det rette humør.
Men nedenunder er der stadig en charmerende og genkendelig person gemt også i de perioder, hvor han opfører sig som en skiderik og derfor holder man alligevel med ham trods alle de ulykker, som han bevidst eller ubevidst forårsager i jagten på at holde den perfekte jul.
Jeg har garanteret set den mere end 10 gange - og alligevel bliver jeg i godt humør ved hvert gensyn :-)
- ★★★★★1
Jeg har garanteret set den mere end 10 gange - og alligevel bliver jeg i godt humør ved hvert gensyn :-)
Det er gaven, der bliver ved med at give. :)
"Merry Christmas Mr. Bean" er bare helt genial. Især scenerne med krybbespillet og Frelsens Hær orkestret og så da han lytter til børnekoret i sin lejlighed, er jeg færdig af grin over. :D
- ★★★★★★1
Merry Christmas Mr. Bean
Kæresten får en lidt anden gave, end hun håbede :-)
Hvis man lige skulle få lyst til at se de 25 minutter, så er de her;
- ★★★★★1
Kæresten får en lidt anden gave, end hun håbede :-)
Haha, ja det må man sige. Man kan sagtens forstå hendes frustrationer. :)
- ★★★★★1
Låge nr 10.
A Charlie Brown Christmas (1965)
Fra et par mildt sagt kaotiske juledage i muntert selskab med gode gamle Mr. Bean og en herlig Christmas Special skal vi nu have fat i endnu en af slagsen, men denne gang bevæge os over i et illustreret univers igen og en smuttur tilbage til 60'erne for at besøge Charles M. Schultz vidunderligt voksenkloge Peanut-sjak af børn, med den evigt filosoferende Charlie Brown og hans lidt for kække hund Snoopy i spidsen.
---
Mens sneen daler ned på den mest bedårende måde og det meste af den lille sovebys gæve unger og hunden Snoopy hygger sig gevaldigt på skøjtebanen, er sidstnævntes ejermand Charlie Brown (Peter Robbins) ikke ligefrem selv i det bedste humør og har mere end svært ved at finde glæde ved tanken om højtidens komme.
Da hans evige jammer og mavesure klagesang til sidst går hans bedste ven Linus (Chris Shea) for meget på nerverne, anbefaler han derfor fluks Charlie at kigge forbi deres nemesis - skolens ubestridte superstræber og erklærede kapitalist Lucy (Tracy Stratford) - der netop har åbnet sin egen biks, hvor hun mod betaling - naturligvis - giver psykologisk rådgivning til lidt for trælse og jule-deprimerede typer som Charlie Brown.
En god portion lommepenge fattigere, men dog knap så sortsynet, har Lucy anbefalet Charlie at stå i spidsen for skolens årlige krybbespil, da hun er sikker på, at den udfordrende opgave lige er det der skal til for at distrahere hans tanker og få julehumøret tilbage på rette spor. Det er dog alt sammen nemmere sagt end gjort særligt, når alle omkring Charlie - selv Snoopy - synes mere fascineret af materielle goder og hundedyre kunstfærdige dekorationer end julens sande budskab.
For at give resten af slænget et vink med en vognstang beslutter Charlie sig derfor lettere indigneret til at købe et slidt men vaskeægte juletræ i stedet til krybbespillet i håbet om, at det kan hjælpe de andre på vej til at forstå, hvad julen egentligt står for og hvilke værdier den repræsenterer.
---
På overfladen ligner "Peanuts" - eller "Radiserne" som de hedder på dansk - et tegnefilms-univers, som udelukkende er rettet mod de mindste børn. Men lytter man godt efter den stærkt satiriske og samfundskritisk klukkende morsomme dialog, samt betragter den drilske hund Snoopys stumfilms- fortolkninger af hverdagssituationer og politik især, vil man hurtigt opdage at Charlie Brown og Co's eskapader i allerhøjeste grad er skrevet med et voksent publikum i tankerne trods dens ofte nuttede udtryk.
Netop dette er denne ultra-populære Christmas Special - der har gået sin sejrsgang i USA og resten af verden i flere årtier i træk - endnu et fantastisk eksempel på, og Charles M. Schultz holder da bestemt heller ikke igen med de spydige og snedige kommentarer undervejs sin drilske julefortælling, hvor hans traditionelle og herligt naive og idealistiske helt og hovedperson Charlie Brown skal forsøge at navigere rundt blandt kapitalisme og konsumerisme kontra ægte værdier som medmenneskelighed, fællesskab og god gammeldags hygge.
En af de sjoveste og mest sigende scener på den konto er, da Charlie pænt forarget kommer på kollisionskurs med sin provokerende hund Snoopy, der frem for at hjælpe ham med krybbespillet er langt mere interesseret i at pimpe sit hundehus med overdådig pynt og vinde byens store julepynts-konkurrence helt i kapitalismens og materialismens ånd.
Som modvægt hertil bliver Charlies skrabede men ægte juletræ derfor en altafgørende faktor i duellen mellem de to sider af Julen og udgør et utrolig smukt symbol på højtidens nærvær og sammenhold, som vil gå lige i hjertet på både børn og voksne.
- ★★★★★★1
Haha, ja det må man sige. Man kan sagtens forstå hendes frustrationer. :)
Fra en af de andre i serien, husker jeg især da han skal male stuen :-)
- ★★★★★★1
Låge nr 10.
A Charlie Brown Christmas (1965)
Fra et par mildt sagt kaotiske juledage i muntert selskab med gode gamle Mr. Bean og en herlig Christmas Special skal vi nu have fat i endnu en af slagsen, men denne gang bevæge os over i et illustreret univers igen og en smuttur tilbage til 60'erne for at besøge Charles M. Schultz vidunderligt voksenkloge Peanut-sjak af børn, med den evigt filosoferende Charlie Brown og hans lidt for kække hund Snoopy i spidsen.
---
Mens sneen daler ned på den mest bedårende måde og det meste af den lille sovebys gæve unger og hunden Snoopy hygger sig gevaldigt på skøjtebanen, er sidstnævntes ejermand Charlie Brown (Peter Robbins) ikke ligefrem selv i det bedste humør og har mere end svært ved at finde glæde ved tanken om højtidens komme.
Da hans evige jammer og mavesure klagesang til sidst går hans bedste ven Linus (Chris Shea) for meget på nerverne, anbefaler han derfor fluks Charlie at kigge forbi deres nemesis - skolens ubestridte superstræber og erklærede kapitalist Lucy (Tracy Stratford) - der netop har åbnet sin egen biks, hvor hun mod betaling - naturligvis - giver psykologisk rådgivning til lidt for trælse og jule-deprimerede typer som Charlie Brown.
En god portion lommepenge fattigere, men dog knap så sortsynet, har Lucy anbefalet Charlie at stå i spidsen for skolens årlige krybbespil, da hun er sikker på, at den udfordrende opgave lige er det der skal til for at distrahere hans tanker og få julehumøret tilbage på rette spor. Det er dog alt sammen nemmere sagt end gjort særligt, når alle omkring Charlie - selv Snoopy - synes mere fascineret af materielle goder og hundedyre kunstfærdige dekorationer end julens sande budskab.
For at give resten af slænget et vink med en vognstang beslutter Charlie sig derfor lettere indigneret til at købe et slidt men vaskeægte juletræ i stedet til krybbespillet i håbet om, at det kan hjælpe de andre på vej til at forstå, hvad julen egentligt står for og hvilke værdier den repræsenterer.
---
På overfladen ligner "Peanuts" - eller "Radiserne" som de hedder på dansk - et tegnefilms-univers, som udelukkende er rettet mod de mindste børn. Men lytter man godt efter den stærkt satiriske og samfundskritisk klukkende morsomme dialog, samt betragter den drilske hund Snoopys stumfilms- fortolkninger af hverdagssituationer og politik især, vil man hurtigt opdage at Charlie Brown og Co's eskapader i allerhøjeste grad er skrevet med et voksent publikum i tankerne trods dens ofte nuttede udtryk.
Netop dette er denne ultra-populære Christmas Special - der har gået sin sejrsgang i USA og resten af verden i flere årtier i træk - endnu et fantastisk eksempel på, og Charles M. Schultz holder da bestemt heller ikke igen med de spydige og snedige kommentarer undervejs sin drilske julefortælling, hvor hans traditionelle og herligt naive og idealistiske helt og hovedperson Charlie Brown skal forsøge at navigere rundt blandt kapitalisme og konsumerisme kontra ægte værdier som medmenneskelighed, fællesskab og god gammeldags hygge.
En af de sjoveste og mest sigende scener på den konto er, da Charlie pænt forarget kommer på kollisionskurs med sin provokerende hund Snoopy, der frem for at hjælpe ham med krybbespillet er langt mere interesseret i at pimpe sit hundehus med overdådig pynt og vinde byens store julepynts-konkurrence helt i kapitalismens og materialismens ånd.
Som modvægt hertil bliver Charlies skrabede men ægte juletræ derfor en altafgørende faktor i duellen mellem de to sider af Julen og udgør et utrolig smukt symbol på højtidens nærvær og sammenhold, som vil gå lige i hjertet på både børn og voksne.
Charles M. Schultz er en kynisk poet - som sjældent giver antihelten Charlie Brown en sejr - selv Snoopy er en vinder i forhold til ham. Jeg elsker radiserne, alligevel - for det gode ender altid med at vinde over det onde - og vi ved altid hvordan hver person vil reagere. Man kan aldrig blive træt af dem - og denne er en af de bedste.
Den animerede udgave, som kom for et par år siden, fungerede helt i Schultz ånd, og er bestemt værd at se.
★★★0
Fra en af de andre i serien, husker jeg især da han skal male stuen :-)
Mener det er nytårsaftensdag - en knallert i malingen ikke? :)
- ★★★★★★0
Mener det er nytårsaftensdag - en knallert i malingen ikke? :)
Præcis - tror det er en Puch Maxi ;-)
Nå - det er gas. Nem måde at male på - tænk hvis det holdt i virkeligheden :-)
- ★★★★★0
Mythbusters testede det af.
Præcis - tror det er en Puch Maxi ;-)
ha ha, ved sgu ikke lige hvorfor jeg brugte det ord :)
Kanonslag må være mere rigtigt.
- ★★★★★★0
ha ha, ved sgu ikke lige hvorfor jeg brugte det ord :)
Kanonslag må være mere rigtigt.
Det gav gode billeder ;-)
★★★★1Låge nr 9.
Merry Christmas Mr. Bean (1992)
Også stor klasse.
Prøver at fange den hvert år og ser den med børnene. De synes heldigvis også at det er mega sjovt.
- ★★★★★0
Også stor klasse.
Prøver at fange den hvert år og ser den med børnene. De synes heldigvis også at det er mega sjovt.
Ja, man kan se den Christmas Special igen og igen og den bliver bare ved med at være sjov. Rowan Atkinson og Richard Curtis var geniale i deres måde at skrive historierne på, i deres humor og i den timing der var i de forskellige jokes. :)
- ★★★★★1
Fra en af de andre i serien, husker jeg især da han skal male stuen :-)
Det er så vidt jeg husker fra Mr. Bean's nytårs special, som DR også viser fast hver år. Det er også helt genialt lavet både den indledende fase og så den store payoff på joken tilsidst mht væggen. :)
Starten på den special hvor han er på tilbudsjagt og efterfølgende må køre hjem på en ret alternativ måde, er dæleme også sjovt lavet. :D
- ★★★★★★0
Også stor klasse.
Prøver at fange den hvert år og ser den med børnene. De synes heldigvis også at det er mega sjovt.
Hvor kan den fanges?
T. Nielsen11-12-20 10:30
