Den sidste uges tid er det blevet til et par film:
Ida
Jeg havde store forventninger til Ida, og de blev desværre kun delvis indfriet. Den er absolut smuk filmet, men jeg kunne ikke rigtig relatere til historien.
7/10
----
Of Horses and Men
Of Hores and Men er også en smuk filmet film med en meget minimalistisk historie. Men det fungerer. Det flotte islandske landskab er akkompagneret af et soudtrack med trommer og kor. Det er mere en lokal samfundsbeskrivelse fremfor en egentlig historie, men den er fængslende.
8/10
----
JCVD
Som så mange andre fra min generation, er jeg vokset på med Van Damme. JCVD er en slags meta-Van Damme-film, hvor han spiller en fiktiv udgave af sig selv. Han reflekterer over sin karriere i filmen - især i en fremragende dialog. Men rammen virker ikke helt for mig. Når det er en meta-JCVD-film er den rigtig god, men når den er sin egen actionfilm er den knap så god
6/10
----
Friday Night Lights
Billy Bob Thornton er en high school football-træner i en football-fanatisk by. Alle går med liv og sjæl op i deres lokale football-hold. Filmen er skidegodt filmet, men historien følger en genkendelig rute.
7/10
----
Cinema Verite
En fiktionaliseret historie om starten til reality-tv. I 1970'erne siger en familie ja til at lade sig filme - instruktøren er en glimrende James Gandolfini. Den kommer dog ikke under huden på fænomenet, og derfor bliver det blot en historie om et forlist ægteskab.
6/10
----
The Man Without a Face
Mel Gibson er en fremragende instruktør - og The Man Without A Face er hans instruktørdebut. Det er ikke en storladen og bombastisk film, men en historie om en drengs venskab med en lokal outcast - den vansirede Mel Gibson. Den er en fin og rørende lille film.
7/10
----
Empire Records
Historien om en flok alternative unge, der alle arbejder for Empire Records, er en herlig skæv film.
8/10
----
The Flamingo Kid
Måske for den en for høj karakterer, men jeg har en lille ting for Matt Dillon. Han er ikke en specielt god skuespiller, men han har en helt speciel ungdomrebelsk 80'erstil over sig.
7/10
----
The Men Who Stare At Goats
En quirky lille fætter med et fantastisk cast
7/10
----
The Judge
Robert Duvall og Robert Downey Jr. er absolut geniale, men historien er helt og aldeles forudsigelig.
7/10
----
White Bird In A Blizzard
Gregg Araki er en af mine favorit-independent-instruktører. White Bird in a Blizzard er ikke hans bedste, og det skyldes et mærkeligt skuespil. Det er ret konsekvent hele vejen rundt, så jeg ved ikke om det er bevidst, men det virker lidt OFF.
6/10