Det var desværre en blandet fornøjelse. Taika Waititi har hevet den helt store suppegryde frem denne gang og har proppet den til randen med kulørte smagsindtryk, og det er desværre langtfra alt, der fungerer lige godt.
Det positive først:
Christian Bale var dog fremragende som Gorr The God Butcher og leverede en overbevisende præstion som en overdådig skurk, der samtidig også havde en sympatisk baggrund og menneskelige kvaler, som man kunne relatere til. Derfor ægrer det mig også, at der ikke blev brugt mere tid på hans forhistorie, som så samtidig også villet have betydet, at finalen ville have fået en større emotionel slagside.
Det andet højdepunkt var en helt igennem fantastisk morsom Russell Crowe, der bare gav den max gas som Zeus i en kropsnær gylden rustning og et herlig fimset lille skørt og små Carmen curlers krøller i det lange garn. Det var en herlig omgang excentriske løjer han havde gang i, og han fik perfekt udstillet den arrogance og selvfedme som den slags guder også kan have
Chris Hemsworth var atter i hopla som Thor og havde flere morsomme og badass scener - bl.a. kampen i New Valhalla, den sort/hvide sekvens på planeten, duellen mod Zeus, og så selve finalen. Men Taika Waititi skal passe meget på efterhånden ift, hvor meget humor han presser ned over karakteren. For der er bestemt også steder i filmen, hvor det kammer så meget over, at det bliver ren selvparodi af den ufede slags.
Så det negative:
Der er alt for meget humor med og alt for meget af selv samme humor, som ikke fungerer og falder flat til jorden. De to geder synes jeg var pænt irriterende, og så er Korg karakteren også temmelig anstrengende at have med på slæb. Den karakter fungerede i denne omgang slet ikke for mig.
Historien synes jeg også havde for lange passager midtvejs, hvor det stikker i for mange retninger og hvor filmen på den bekostning mister momenrum.
Natalie Portman var heller ikke super god i hendes præstation - hverken som Jane Forster eller som Mighty Jane, Goddess of Thunder. Synes kemien mellem hende og Chris Hemsworth var off i forhold til de to tidligere film, hvor hun var med. Måden hun bliver til Mighty Jane på, synes jeg også manglede en bedre forklaring i filmen. Det sker bare fordi hun er syg. Og sjovt nok er hun efter få dage som superhelt på niveau med Thor. Det gav heller ingen mening.
Jeg håber faktisk ikke, at Taika Waititi skal lave den næste Thor film, særligt ikke når det kammer over i så meget humor og så mange irrelevante afstikkere historie-mæssigt set, som det gør her.
Jeg kan med lidt god vilje svinge mig op på 6/10, men det skal i sidste ende dog mere ses som en ekstra hyldest til Christian Bale, Russell Crowe og Chris Hemsworth end filmen som helhed. :)
Tak for tilbagemeldingen ;-)
Jeg kan se at vi er temmelig enige om det hele. Jeg skulle nok have sparet turen i biffen og ventet på at den udkom hos Disney+.