Forum - Forum-tråd: Heads-up - go'e filmtilbud mv.

Heads-up - go'e filmtilbud mv.

  • ★★★★1

    Lidt flere små nyheder.

    Umbrella Entertainment har annonceret, at de til oktober udgiver en Frank Herbert's Dune (2000) & The Children of Dune (2003) Collector's Edition-boks.

    Boksen indeholder begge miniserier samt mere end fem timers extras fordelt på 4 x BD. Man får desuden nogle postkort, en plakat, en 160 siders hardback-bog om serierne og en model af Shai-Hulud, som man kan bygge i det LEGO-lignende Go! Brick-system. 

    Endnu mere spændende er måske Possession (1981) - Collector's Edition, en 4K UHD/ BD-combo af Zulawskis famøse skilsmissedrama med Sam Neill og Isabelle Adjani i hovedrollerne.

    Possession blev sidste år restaureret og udgivet i en super limited luksusudgave i Frankrig, og vi er mange, der siden har ventet på, at der ville komme en bedre, mere engelskvenlig version på markedet. 

    Umbrellas Possession Collector's Edition indeholder filmen på både 4K UHD og BD. Vi får desuden otte postkort, en plakat, en tyk slipcase og en hardback-bog på 160 sider. Udgivelsen er nummereret og limited til kun 1000 eksemplarer og kan kun købes direkte hos Umbrella. 

    Ekstramaterialet er en gentagelse af alt det, der hidtil har været udgivet om filmen, dvs. kommentarspor med Zulawski selv, forskellige interviews og den stærkt forkortede, amerikanske biografudgave af Possession med et alternativt soundtrack. 

    Der er dog to nye extras på 4K UHD'en - et nyt kommentarspor og et videoessay. 

    Det bliver spændende at se, om det bliver startskuddet til, at vi også kommer til at se nye udgivelser i UK og USA. I USA har det lille label Mondo Vision jo længe siddet på alle Zulawskis film, og deres blu-ray-boks af Possession går stadigvæk for at være en af de flotteste udgivelser på mediet. De skrev forrige år, at de arbejdede på en 4K-udgivelse, men i mellemtiden har der været rygter fremme om, at de ikke længere har rettighederne til filmen.

    I UK har filmen udsendt på en lige så flot BD af Second Sight, men den er udgået, og der er ingen, der ved, om de stadigvæk har rettighederne. 

    Personligt venter jeg nok og håber på, at vi enten får en flot boks fra Second Sight, eller at Mondo Vision opgraderer deres gamle boks til 4K - den indeholder nemlig også filmens sjældne elektroniske soundtrack. 

    --

    Curzon, der tidligere var kendt som Artificial Eye, har annonceret en stor Lars von Trier-boks med hele 14 x BD. 

    Boksen indeholder næsten alle von Triers spillefilm:

    The Orchid Gardener (short 1978)
    The Element of Crime (1984) - 3K Restoration
    Epidemic (1987) - 3K Restoration
    Medea (1988)
    Europa (1991) - 4K Restoration
    Breaking the Waves (1996) - 4K Restoration
    The Idiots (1998) - 4K Restoration
    Dogville (2003) - 3K Restoration
    The Five Obstructions (2003)
    Manderlay (2005)
    The Boss of it All (2006) - 4K Restoration
    Antichrist (2009)
    Melancholia (2011)
    Nymphomaniac: The Director’s Cut - Volumes I & II (2013)
    The House that Jack Built (2018)

    De fleste film har fået nye restaureringer, og derudover er der mere end 18 timers extras, inkl. kommentarspor og interviews med von Trier selv. 

    Den eneste mangel lader til at være Dancer in the Dark. Det kan muligvis skyldes, at rettighederne tilhører et andet selskab, men der er selvfølgelig også den mulighed, at Curzon ikke tør at stikke hånden i hvepsereden med henblik på kontroverserne omkring filmen.

    Lars von Trier-boksen udkommer den 25/9.

    Samme dag udsender Curzon også Breaking the Waves separat på 4K UHD. 

    --

    101 Films har annonceret en stor og meget flot blu-ray-boks af Christopher Nolans Memento (2000) i deres Black Label-serie.

    Boksen kommer i en flot, tyk slipcase med en steelbook indeni. Man får også en konvolut med replikaer af Leonards Polaroid-fotografier, noter og en ølbrik fra Ferdy's Bar. Derudover er der hele to booklets - en med et essay om filmen, og en med Jonathan Nolans novelle, som filmen er baseret på. Der er en række gamle extras fra tidligere udgivelser, bl.a. det såkaldte kronologiske cut (kun i SD) og en pæn bunke helt nye extras i form af forskellige interviews med både skuespillere, instruktør og forfatter og forskellige folk fra filmholdet samt et kommentarspor.

    Memento - limited edition udkommer den 25/9. 

    thomsen 4-08-23 17:57

  • ★★★★0

    Det ser ud til, at rygterne om en boks fra Arrow med den brasilianske Coffin Joe-serie er sand. Folk har i hvert fald fundet postkort fra den i Arrows seneste udgivelser.

    Coffin Joe og seriens skaber José Mojica Marin er popkulturelle institutioner i Brasilien. Den amoralske bedemand Zé do Caixão (= Coffin Joe), der er besat af tanken om at få en søn med "den perfekte kvinde," dukkede første gang op i filmen At Midnight I'll Take Your Soul i 1964 og fortsatte sine forbrydelser gennem en hel serie af film, sidst i Embodiment of Evil fra 2008. Marin, der selv spillede bedemanden, blev senere populær både som talkshow-vært og som vært, der præsenterede korte horror-historier på brasiliansk fjernsyn.

    Serien har haft en lidt kummerlig tilværelse på fysiske medier. Det for længst hedengangne, amerikanske label Fantoma udsendte tilbage i 2003 en kisteformet boks på dvd med de første tre film i serien, og det var den første officielle udgave i et andet land. Nogle år senere udkom en stor boks i UK fra Anchor Bay (dengang de havde en engelsk afdeling) med hele ni film. Fælles for de to var dog, at de indeholdt tudsegamle transfers fra vhs-tiden. Der var simpelthen ikke andet til rådighed.

    Synapse forsøgte at råde bod på det i 2017, men måtte igen nøjes med at udsende de tre første film på dvd og den nyeste film på BD. De fandt ud af, at der ikke rigtigt var den store tradition for at passe godt på film i Brasilien, og at de originale filmruller var i for dårlig stand til, at de kunne løfte opgaven med nye transfers.

    Arrow har nu tilsyneladende noget nyt på vej, og vi ved ikke meget andet end, at det skulle være en boks. Hvilke film og hvor mange, og i hvilken tilstand de er i, må fremtiden vise.

    Jeg står i hvert fald klar med VISA/ Dankortet, den dag de åbner op for forudbestillinger. 

    thomsen 5-08-23 11:36

  • ★★★★0

    Læste lige, at THG (The Hut Group), der ejer en lang række webshops og bl.a. også Arrow, har solgt Zavvi fra igen.

    Forhåbentligt betyder det, at Zavvi snart igen vil åbne op for bestillinger fra andre lande. 

    thomsen 6-08-23 13:10

  • ★★★★★1

    @ Thomsen - 

    Fedt med "Pandoras Box" og "Lars Von Trier" boksen på Blu-ray. Jeg har godt nok den flotte digipack af "Pandoras Box" fra Criterion på DVD men er bestemt nysgerrig efter at kunne se dette mesterværk i HD. 

    Mht. Lars Von Trier boksen så har jeg det gamle set fra Arteficial Eye, plus "The House That Jack Build", samt "Dancer In the Dark" på Blu-ray. Men det er stadigvæk hele 8 film ekstra, som man får ved at købe den nye boks,  så det vil jeg helt sikkert købe trods lidt dobbelt dip på nogle af titlerne. I det hele taget er det bare super fedt endelig at kunne eje alle hans film på Blu-ray.

    Så mangler vi bare lige et boks-set med "Riget : sæson 1-3" på Blu-ray.

    Mange tak i øvrigt for alt det arbejde du laver i tråden med at holde os andre film-nørder opdaterede på nye udgivelser, tilbud og når gamle titler er ved at udgå. :)

    NightHawk 6-08-23 15:32

  • ★★★2

    Blev også nysgerrig angående Von Trier boksen, kunne se der kommer en større og måske bedre udgivelse i November? edition-limitee.fr/index.php/15-blu-ray-dvd/7909-lars-von-trier-coffret-integrale-blu-ray-edition-collector-limitee

    MOVIE1000 6-08-23 16:23

  • ★★★★★2

    Kino Lober har snart en ny udgave af Sneakers klar.

    4K UHD Brand New HDR/Dolby Vision Master.

    Elwood 7-08-23 12:58

  • ★★★★0

    Lidt nyt fra Second Sight:

    The Hitcher (1986) har længe været en efterspurgt titel på Blu-ray. Som nogle måske husker, så gik der i lang tid rygter om, at Arrow havde rettighederne. Og der har været forskellige forklaringer på, hvorfor filmen endnu ikke er udkommet i HD - der har både været tale om tvivl om rettighederne, og at man ikke kunne finde andet end slidte biografprints af den.

    Arrow viste sig at være en and, eller også droppede de den bare, da de ikke kunne løse problemerne. Men for et par år siden afslørede Second Sight så, at de havde fået fat på rettighederne. Hvad mere er - da de først var gået i gang med projektet, lykkedes det dem pludseligt at opstøve filmens originale negativ og lave en aftale om at restaurere det og bruge det. Alt det har selvfølgelig trukket udgivelsen ud, og mange folk har spurgt sig selv og Second Sight om, hvornår vi kan købe den på disk. Svaret er, at vi være tålmodige lidt endnu. Second Sight har i dag skrevet følgende på SoMe:

    THE HITCHER UPDATE
    We have now completed restoration and grading and will shortly be doing QCs. Due to the agreement with a third party that allowed us access to the original negative certain conditions needed to be met. This included approval of release date. This is currently looking like it will be February at the earliest.
    We had hoped to release this year but unfortunately this is not something we can control. The access to the negative was essential and we were happy to agree to this restriction.
    Thanks for bearing with us, the final result will be worth the wait!

    Så februar som det tidligste. Formentligt fordi rettighedshaveren inden da vil prøve at sende den restaurerede version ud i biograferne, eller også fordi de har solgt rettighederne i andre lande end UK til andre labels og har lovet, at SS ikke for lov til at sætte sig fuldstændigt på markedet ved at sende deres disk ud først. Men på vej er den altså.

    Endnu en nyhed fra SS: Jeg skrev længere oppe, at Umbrella snart sender Zulawskis famøse mesterværk Possession ud i Australien på 4K UHD (og BD), og at vi nu ventede på at se,  om Second Sight i UK eller Mondo Vision i USA også ville annoncere en udgave - og Second Sight har lige skrevet, at de også har filmen på vej:

    POSSESSION 4K!
    A very special edition of this classic is in the works!
    Featuring our own new restoration supervised by camera operator Andrzej J. Jaroszewicz and Daniel Bird based on grading notes by Andrzej Zulawski, new exclusive bonus content and more!

    Jeg venter klart på at se, hvad Second Sight vil diske op med. Umbrellas disk ser ud til at være direkte baseret på det franske 4K-transfer fra sidste år. Det blev kritiseret for at være for lyst og ikke svare overens med de gamle engelske og amerikanske blu-rays, der begge var taget fra et ældre transfer, som var godkendt af Zulawski selv, inden han døde. 

    Jeg håber, at vi får en udgave, der ser bedre ud - gerne med HDR, som den franske disk vistnok ikke har - og så måske extras i form af den amerikanske biografudgave med et andet score (som er med på Umbrellas udgivelse) og det originale, elektroniske soundtrack på cd (som er med i Mondo Visions gamle boksudgave). Der er i hvert fald ingen grund til at bestille den hjem fra Australien nu. 

    thomsen 8-08-23 18:23

  • ★★★1

    Jeg har dendér blaffer på Blu-ray fra Tysken.

    NSF 8-08-23 18:45

  • ★★★★0

    Jeg har dendér blaffer på Blu-ray fra Tysken.

    Åh, den havde jeg overset. Men er der ikke noget med, at den er baseret på et gammelt transfer fra dvd-dagene?

    thomsen 9-08-23 16:59

  • ★★★★0

    Lidt nyheder til oktober:

    Det ser umiddelbart ikke ud til, at Universal har tænkt sig at udgive flere af deres klassiske monsterfilm i 4K i år. De sidste to år har vi fået en ny opsamling med henholdsvis fem og fire film.

    Til gengæld slår de de tog eksisterende opsamlinger sammen og udgiver en ny boks med ni film på otte 4K UHD-skiver.

    Boksen får en del omtale i disse dage pga. det ret, skal vi sige særprægede valg af cover-art. 

    Tjek selv her: Amazon.com: Universal Classic Monsters Limited Edition Collection - 4K Ultra HD + Digital [4K UHD] : Various, Various: Movies & TV

    Forsiden skulle være lavet af en kunstner, som har stået for at lave nogle lignende billeder af de gamle monstre på væggene i Universal Studios i L.A.

    --

    Lionsgate har annonceret en 4K-udgivelse af Frank Darabonts fine Stephen King-filmatisering The Mist fra 2007. The Mist var en af de tidlige blu-ray-udgivelser, og den trænger i høj grad til at blive opgraderet i forhold til transfer og komprimering. Udgivelsen kommer til at indeholde hele fire diske - 2 x 4K UHD og 2 x BD med både biografudgaven og den alternative udgave i sort/ hvid, som Darabont fik lavet. 

    --

    Warner udgiver endeligt The Exorcist på 4K til oktober. Den kommer i forskellige versioner. I USA er der mange, der brokker sig over, at en eller anden art director har syntes, at det ville være smart at designet nyt artwork til filmen for at trække de unge til. I UK kommer der både en standardudgave og en meget limited luksusudgave. Den sidste skulle kun kunne fås hos Amazon og indeholder bl.a. BFI's bog om filmen. 

    --

    I oktober genudgiver Universal også den klassiske science fiction-/ horrorfilm It Came From Outer Space (1953). Den kommer i to versioner - en standardudgave med både 4K UHD og BD, og en limited edition såkaldt Universal Essentials Collection, der desuden indeholder en slipcase, et vendbart cover, en lille filmstrimmel, fire postkort samt en booklet. 

    It Came From Outer Space har været efterspurgt et stykke tid, fordi den gamle, amerikanske Blu-ray er udgået, og den engelske udgave indeholder ikke filmens oprindelige 3D-version. Den nye udgave indeholder en 2D-version på 4K UHD og 2D og 3D-udgaver på almindelig blu-ray, uanset om man køber samlerudgaven eller den billigere standardudgave. 

    thomsen 9-08-23 17:18

  • ★★★1

    Åh, den havde jeg overset. Men er der ikke noget med, at den er baseret på et gammelt transfer fra dvd-dagene?

    Pas, jeg synes kvaliteten er ret fornuftig. Jeg så den lige efter jeg købte den og jeg mindes at den et uden nævneværdig støj, står ret godt og har helt fine farver. 

    NSF 9-08-23 18:02

  • ★★★★★★1

    Der er også gode tilbud her: www.moovy.dk/forum/bland-selv/Salg-af-bokssaet-fra-Indicator-samt-100-Danske-Filmklassikere

    :)

    Men mere seriøst: hvor er det bedst at komme af med brugt kvalitet?

    Guldager 9-08-23 18:13

  • ★★★★0

    De forskellige samlergrupper på FB er nok det bedste bud.

    Jeg har en ven, der sælger ud konstant (og også køber stort hjem under udsalg til videresalg). Han sælger lidt på markeder og sådan, men film ryger primært på FB. Hvis de så ikke er røget, når han har haft dem på et par gange og forsøgt at sætte priserne ned, så tager han resten med ind i Accord (den store brugtkæde herovre) og sælger eller bytter til noget, han ved, han bedre kan sælge). 

    Det er en god pris på de fem Columbia-bokse, og jeg kunne godt overveje dem. Men det ville sikkert være et problem blandt samlere, at båndene rundt om er væk. Det er der nogle, der går meget op i. 

    thomsen10-08-23 11:14

  • ★★★★0

    Indicator har lige annonceret deres udgivelse i november, og det er endnu en stor overraskelse, som ingen nok  havde forventet:

    The Criminal Acts of Tod Slaughter - Eight Blood-and-Thunder Entertainments, 1935-1940

    Norman Carter ("Tod") Slaughter (1885-1956), var en engelsk skuespiller og teatermand, som blev landskendt i UK for sine mange roller som over-the-top, vanvittige forbrydere og mordere i en lang række skuespil og film. 

    I 1920'erne var han leder af et mindre andenrangsteater i London, som gjorde det berygtede franske Grand Guignol-teater kunsten efter (indenfor de rammer, som den britiske censur tilladte) ved at genopsætte gamle melodramaer fra Victoriatiden og skrue godt op for det makabre indhold. Han nåede bl.a. at spille rollen som den morderiske barber Sweeney Tod mere end 2000 gange. 

    I løbet af 1930'erne kastede han sig over filmen, og han regnes i dag for at være den første rigtige, engelske horrorstjerne, på linje med Boris Karloff. En slags Vincent Price før Vincent Price, hvis man tænker på spillestilen. Men modsat Karloff så lod Tod Slaughter sig aldrig lokke til USA og forblev hele sin karriere i hjemlandet

    Tod Slaughters film har været sørgeligt oversete både blandt fans og historikere, og det skyldes nok især, at de kun har været tilgængelige i billige dvd-udgaver, der har været overført fra slidte, ukomplette og dårlige prints. 

    Den eneste undtagelse er en blu-ray-udgave fra Kino af filmen The Face at the Window (1939), som udkom for tre år siden.

    Nu kommer der så en hel boks med otte af de film, Tod Slaughter indspillede i løbet af 1930'erne sammen med producenten George King. 

    Alle filmene er såkaldte "quota quickies," dvs. billige og hurtigt producerede film, som primært var lavet, fordi en engelsk lov fra 1927 havde bestemt, at en bestemt procentdel af filmene i de britiske biografer skulle være lavet i hjemlandet. Fordelen ved den ordning var, at filmene ofte var så billige at producere, at producenterne blandede sig udenom og lod filmskaberne få frie hænder.

    Der er ingen tabte mesterværker iblandt, men de er et interessant indblik i en periode, ikke mindst fordi de er lavet, efter BBFC indførte den berygtede H-rating (H for "horrific") for at dæmme op for 1930'ernes horror-bølge fra USA (Frankenstein, Dracula m.fl.). Dvs. at Tod Slaughter og co. både forsøgte at ramme det samme marked, som de amerikanske film havde vist eksisterede, men også måtte navigere gennem nogle meget strenge censurforanstaltninger, og derfor kun kunne antyde en masse ting i handlingerne.

    The Criminal Acts of Tod Slaughter - Eight Blood-and-Thunder Entertainments, 1935-1940 indeholder filmene  MARIA MARTEN, OR THE MURDER IN THE RED BARN (1935), SWEENEY TODD: THE DEMON BARBER OF FLEET STREET (1936), THE CRIMES OF STEPHEN HAWKE (1936), IT’S NEVER TOO LATE TO MEND (1937), THE TICKET OF LEAVE MAN (1937), SEXTON BLAKE AND THE HOODED TERROR (1938), THE FACE AT THE WINDOW (1939), CRIMES AT THE DARK HOUSE (1940).

    Seks er filmene har fået helt nye 2K-restaureringer, for første gang baseret på de originale nitrat-negativer, som findes i BFI's nationale filmarkiv. En af filmene har fået en 2K-restaurering fra et "dupe-positive", og The Face at the Window har fået en HD-remaster (formentligt fordi der eksisterede et nyere transfer, som Kino anvendte til deres BD i 2020).

    Der er som sædvanlig masser af extras: Kommentarspor på syv af filmene, interviews med Tod Slaughters familie, video-essays om Slaughter, hans faste kompagni af skuespillere m.fl. samt interviews med Slaughter selv, hans første filmoptræden i stumfilmstiden osv. Desuden får man en bog på 120 sider med flere essays.

    Indicator tilbyder 10% rabat ved forudbestilling, og denne gang kan man få en paperbackudgave af biografen Mr. Murder - The Life and Times of Tod Slaughter med i en bundle. Rabatten gælder indtil annonceringen af december måneds udgivelser.

    The Criminal Acts of Tod Slaughter - Eight Blood-and-Thunder Entertainments, 1935-1940 udkommer den 20/11 og kan forudbestilles her:

    Bundle – Lime Wood Media Ltd (powerhousefilms.co.uk)

    Frem til den 21/8 holder Indicator desuden et lille udsalg på bestemte bokse, hvor de giver en stigende rabat. Dvs. at hvis man køber én boks, får man 5% rabat, to bokse giver 10% rabat, tre 15% osv. - helt op til 40% rabat. Der er dog den hage, at det kun gælder for helt bestemte titler, og man må kun bestille en af hver boks. 

    Box Set Bonanza – Lime Wood Media Ltd (powerhousefilms.co.uk)

    thomsen10-08-23 15:11

  • ★★★★★★0

    Men det ville sikkert være et problem blandt samlere, at båndene rundt om er væk. Det er der nogle, der går meget op i

    De havde også kostet 100-150 kr mere per boks, hvis jeg havde båndet.

    Jeg finder lige nogle samler-grupper så :)

    Guldager10-08-23 18:02

  • ★★★★★★0

    Hvad hedder grupperne? Synes kun jeg kan finde se normale køb og salg grupper

    Guldager10-08-23 18:38

  • ★★★★1

    Warner Archives udgivelser i september:

    Before Night Falls (2000) - anmelderrost drama med Javier Bardem som en forfulgt cubansk digter.

    Christopher Strong (1933) - melodrama med Katherine Hepburn i sin anden filmrolle.

    Palmetto (1998) - neo-noir med Woody Harrelson og Elisabeth Shue, instrueret af den tyske nybølgeinstruktør Volker Schlöndorff

    Saratoga (1937) - romantisk komedie med Glark Gable og Jean Harlow. Harlow døde som kun 26-årig af en nyresygdom, en måned før filmen fik premiere.

    Westward the Women (1951) - western

    Cats Don't Dance (1997) - animationsfilm

    thomsen16-08-23 10:55

  • ★★★★1

    Criterion (US) har annonceret deres udgivelser i november:

    Jackie Chan - Emergence of a Superstar - 4 x BD med filmene Half a Loaf of Kung Fu (1978), Spiritual Kung Fu (1978), The Fearless Hyena (1979), Fearless Hyena II (1983), The Young Master (1980) og My Lucky Stars (1985)

    Der er både kantonesiske og engelske lydspor (for de film, der havde et), nye undertekster, kommentarspor, nye og ældre interviews med bl.a. Jackie Chan selv m.m.

    Udkommer den 7/11.

    The Last Picture Show (1971) - 1 x 4K UHD/ 2 x BD-combo eller 2 x BD - ny 4K-restaurering af Peter Bogdanovich' nyklassiker. 

    Der er kommentarspor med bl.a. Peter Bogdanovich og Cybil Shepherd, tre making-of-dokumentarer, uddrag af et tv-interview fra 1972 med Francois Truffaut, der taler om hele New Hollywood-bølgen m.m.

    Desuden får man Texasville (1990), Bogdanovic' egen opfølger i både biografudgaven samt en s/h director's cut produceret af Bogdanovich og filmens fotograf. 

    Udkommer 14/11.

    Days of Heaven (1978) - 4K UHD/ BD-combo eller BD - Terrence Malicks flotte, drømmende film Med Richard Gere som stålarbejderen, der flygter langt ud på landet i Texas og gemmer sig, efter at han ved et uheld er kommet til at slå en overordnet ihjel.

    Days of Heaven har været udgivet tidligere på BD fra Criterion, men forsvandt igen, da de mistede rettighederne. Det ser desværre ud til, at Criterion følger deres kedelige tendens med genudgivelsen med blot at genoptrykke den gamle BD og så reservere det nye 4K-transfer til 4K UHD'en. Dvs. at hvis man køber den rene BD-udgave, så får man altså kun filmen i det lidt ældre 2K-transfer.

    Udkommer 14/11.

    Mean Streets (1973) - 4K UHD/ BD-combo eller BD - Martin Scorseses gennembrudsfilm med et par unge Harvey Keitel og Rober De Niro i rollerne som små gangstere i Little Italy i NY.

    Ny 4K-restaurering, godkendt af Scorsese og Thelma Schoonmaker, interviews, samtaler m.m. samt et scene-specfikt kommentarspor med Scorsese. 

    Udkommer 21/11.

    La cérémonie (1995) - BD eller dvd - thriller om en stille, underdanig stuepige, der bliver hyret til at føre hus for en rig familie. Hun bliver venner med den lokale postmester, der opfordrer hende til at gøre oprør, med voldsomme konsekvenser. Claude Chabrols 49. film. Manuskriptet er bl.a. skrevet af krimiforfatteren Ruth Rendell.

    Ny 4K-restaurering, scenespecifikke kommentarer af Chabrol, ældre interviews med de medvirkende, en introduktion til filmen af Bong Joon-Ho og en episode af Observations on Film Art om brugen af offscreen-lyd fra Criterion Channel. 

    Udkommer 28/11. 

    thomsen16-08-23 11:58

  • ★★★★1

    Studio Canal udgiver Michael Powells skandaleramte psykologiske horrorfilm Peeping Tom (1960) i en splinterny 4K-restaurering i november. 

    Her er et link til den franske udgave med en udgivelsesdato den 30/11, men det varer nok ikke længe, inden den engelske udgave også kommer op til forudbestilling.

    Det bliver interessant at se, om Criterion følger op med en amerikansk udgivelse om nogle måneder, ligesom de gør i september med Studio Canals restaurering af The Trial.

    thomsen16-08-23 12:19

  • ★★★1

    Prey kommer på BD og UHD BD i oktober:

    bloody-disgusting.com/home-video/3775498/emmy-nominated-predator-movie-prey-finally-coming-to-4k-and-blu-ray-this-october/

    NSF17-08-23 22:20

  • ★★0

    Prey kommer på BD og UHD BD i oktober:

    bloody-disgusting.com/home-video/3775498/emmy-nominated-predator-movie-prey-finally-coming-to-4k-and-blu-ray-this-october/

    About fucking time...har ventet på den siden den udkom på streaming tjeneste... håber lidt på et samlet boxset i ultra HD med alle film også...samme måned som min 44 årige fødselsdag, så håber på kontanter i fødselsdagsgave som evt kan bruges på filmen...

    Ryder66617-08-23 22:48

  • ★★★★0

    Severin har annonceret deres udgivelser i oktober:

    Cushing Curiosities - 6 x BD boks - Peter Cushing huskes i dag nok bedst for sine talrige roller i Hammer Films klassiske skrækfilm og for birollen som Grand Moff Tarkin i Star Wars. Men han havde en ret alsidig karriere. Severin har gravet dybt i arkiverne for at finde nogle af de mindre kendte titler fra Cushings karriere, men det er svært ikke at få en mistanke om, at boksen lige så godt kunne have heddet "The Ones We Could Get the Rights to". Der er i hvert fald kun få på listen over indholdet, der kan være nogens førstevalg - og derfor er denne boks nok også mest for entusiaster og hardcore Cushing-fans.

    Boksen indeholder:

    Cone of Silence (1960) - en af Peter Cushing sjældne skurkeroller, hvor han spiller en pilot, der forsøger at forhindre og afspore en undersøgelse af et flystyrt. Udråbt af BFI til at være en af Cushings ti mest essentielle film. 

    Nyt 2K-transfer fra en negativkopi i BFI's arkiv og mere end tre timers extras i form af interviews m.m.

    Suspect (1960)/ The Man Who Finally Died (1962) - to britiske thrillers - den ene om spionage, den anden om en sammensværgelse, der trækker tråde tilbage til nazisterne. 

    Kommentarspor på begge film.

    Sherlock Holmes (1968) - Peter Cushing spillede allerede den kendte detektiv i en Hammer-film fra 1959, men i 1968 vendte han tilbage til rollen i en tv-serie. Desværre er de fleste af episoderne gået tabt, som så meget andet britisk fjernsyn fra den tid (jf. fx det tidlige Doctor Who), men boksen indeholder de seks afsnit, der har overlevet, fordelt på to diske. 

    Kommentarspor, illustreret audiointerview med Cushing, BBC countdown clock, overlevende fragmenter af tabte episoder m.m.

    Bloodsuckers (1971) - en af de mest berygtede film i Peter Cushings Karriere. Cushing spiller en professor, der leder efter en ung kollega, der er forsvundet i Grækenland, og render ind i ritualmord og et unikt greb på vampyrmyten. 

    Filmen er restaureret fra det originale negativ med ekstra materiale fra et nyligt opdaget arkivprint, og der skulle dermed være tale om den mest komplette version nogensinde. 

    Kommentarspor, interviews og en kortfilm som extras.

    Tender Dracula (1974) - en af de mest bizarre film i Cushings karriere, og den eneste hvor han selv spillede vampyr. En stor horrorsstjerne (Cushing) trækker sig tilbage, og to manuskriptforfattere og nogle letpåklædte kvinder drager mod hans slot for at få ham til at omgøre beslutningen. Vold, orgier, piskning og romantik (!) følger. 

    Ny 2K-transfer fra det originale negativ, godkendt af instruktøren, kommentarspor og interviews.

    Det hele kommer selvfølgelig i en boks, og der følger en moppedreng af en bog på 200 sider med, skrevet af filmhistorikeren Jonathan Rigby, som også skrev bøgerne til Severins to Christopher Lee-bokse.

    Officiel udgivelse ca. den 17/10, men bestillinger fra webshoppen vil allerede blive sendt fra omkring midten af september.

    --

    Clear Cut (1991) - standardudgave af denne canadisk folk-horrorfilm, der tidligere er udkommet som en del af den store folk-horror-boks.

    Udkommer 17/10.

    thomsen18-08-23 13:39

  • ★★★★★1

    Excuse me one more thing...

    Kino Lorber udgiver den klassiske Columbo serie i to BD boxsets restored in 4K men det er ikke UHD, så det er fortsat almindelig BD, fordelt over 2023 i November med den klassiske æra fra 1968-1978, og i 2024 kommer så 1989-2003 Revival afsnittene i en anden boks, begge fyldt med masser af nye interviews, og andre godbider.

    Hidtil har den eneste anden boks været en japansk udgave, som har været pæn dyr at få hjem, så satser på det her blit noget mere overkommeligt, udgivelsen blir Region A Locked.

    Elwood20-08-23 10:19

  • ★★★★0

    Kino er blevet en af mine favorit-labels det seneste år. De satser helt klart på kvantitet, men de er ikke som Mills Creek og lignende labels, hvor de sparer på kvaliteten - i langt de fleste tilfælde har deres titler den bedste tilgængelige master (og de er begyndt oftere og oftere selv at få dem lavet), og modsat til Mills Creek og co. så er kompressionen generelt altid fin.

    Selvfølgelig er der ting, der går galt undervejs, og her har Kino desværre vist sig at være dårlige til at rette fejl. Der var fx problemer med 4K-udgaven af Silence of the Lambs, hvor de første 20 minutter er i et forkert color space, og Kino nægtede at gøre noget ved det, fordi det var den master, de havde fået fra MGM. Og der er andre eksempler med forkerte lydspor o.l. Men i betragtning af hvor mange film de udgiver, så er procentdelen virkelig lav.

    Det eneste, der er irriterende, er, at de ikke sender ud af landet - selvfølgelig pga. rettighederne. De har ellers måske industriens bedste udsalg, ca. fire gange om året, hvor man kan købe Blu-rays  for $10 og under og 4K UHD'er for $18. 

    thomsen20-08-23 12:10

  • ★★★★★1

    Jeg sad lige og kiggede på kommende Mediabooks og kunne se, at Plaion Pictures udgiver Return of the Living Dead - Part II på Blu-ray i Tyskland d. 26 oktober, hvor Part III i øvrigt også bliver udgivet samme dag. De er begge region B og indeholder en ganske solid bunke ekstramateriale.

    Det er så vidt jeg husker første gang, at Part II er udgivet på BD i Europa. 

    www.amazon.de/James-Karen/dp/B0CD1HLMCJ/ref=mp_s_a_1_1

    NightHawk20-08-23 14:04

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen