I dag tager jeg hul på The Mandalorian - sæson 2 (2020) med afsnit 1-3. Glæder mig meget at følge Din Djarin og Grogus videre rejse rundt i galaxen, som indtil videre har været det suverænt bedste i "Star Wars" universet siden den gamle film-trilogi og "Rogue One".
Den afsluttende duel i luften mellem The Mandalorian og emperiets nye leder Moff Gideon - hvor dusørjægeren hænger ude på Gideons rumskib - var lige kirsebæret på toppen af lagkagen oven på en perfekt sæson. Er også helt vild med Ludwig Goranssons score, der minder en del om Ennio Morricones musik. :)
I aften snupper jeg de sidste tre afsnit (4-6) af The Tourist - sæson 2 (2024), som indtil videre har været ligeså god og underholdende som sæson 1. Der var en helt fantastisk kidnapning og efterfølgende flugtforsøg i afsnit 1, hvor Jamie Dornan undervejs vælter ned af en lang bakke, hvor jeg sad helt ude på kanten af sædet i spænding samtidig med, at jeg grinte højlydt af alle de skøre indfald.
Den herlige balance og kontrast mellem spænding og humor mestrer serien heldigvis stadig til perfektion. Kemien mellem Jamie Dornan og Danielle McDonald er ligeledes et af seriens højdepunkter. Spændt på at se hvordan det hele ender ift. de forskellige plot-tråde. :)