Ikke så meget en anmeldelse som en mini rant, men jeg synes godt nok kvaliteten af Reacher er faldet fra sæson 1 til 2. Serier har helt klart nogle klichéer og lidt klicheer kan jeg godt tilgive, men når de begynder at hobe sig op har jeg det lidt anstrengt.
Reacher serien begår blandt andet den klassiske "lad os zoome tættere ind på et billede og enhance" og wupti, pludselig er billedkvaliteten knivskarp, hvor den før var grynet.
Reacher er hvad jeg vil kalde en rigtig dad-serie og det er også okay. 1. Sæson var bestemt tilforladelig, men første afsnit var klart det bedste.
Dialogen i 2. sæson har jeg det godt nok svært med og så kan jeg simpelthen ikke klare gamer referencer, der tydeligvis er skrevet af manuskriptforfattere der ikke er gamere. Serien får simpelthen detaljer forkert og det irriterer mig grænseløst, når en central biperson skal forestille at være en gamer.
Finder heller ikke det nye person galleri interessant i 2. sæson og jeg må i 6 afsnit af anden sæson erkende at jeg kan ikke klare mere. Synes serien er krydset fuldstændig over i uinspireret politiserie, der kører på 30. sæson med gamer referencer skrevet af folk der aldrig har rørt en controller. Generelt er alt teknologi-baseret snak en omgang bævl der ikke har en skid med virkeligheden at gøre. Lidt kan jeg godt tilgive, men når det konstant hober sig op bliver det mere end jeg kan klare.
Klichéer og den ekstremt åbenlyse dialog, der nærmest er komisk ringe til tider, har endelig knækket mig. Farvel og tak, Reacher.
Så finder jeg måske også Reacher en lille smule for perfekt. Følte aldrig at han reelt var i fare da han er klogere end Sherlock Holmes og stærkere end Hulk... bliver sgu lidt ensformigt i længden.
Reacher 1. Sæson = 4/6 stjerner (men kun lige. Kvaliteten faldt lidt med de sidste afsnit. Første afsnit er både sæsonens + seriens højdepunkt af det jeg så)
Reacher 2. Sæson = 2/6 (gav dog op efter 6 afsnit)
