Men - det kommer jo an på, om man er musikinteresseret eller ej? Jeg kender mange på min alder og ældre, der kun kan nævne det, der bliver spillet i radioen, men jeg har også mødt mange teenagere, der kender til rockens historie. Og sådan har det vel altid været - i 50'erne var der sikkert også folk, der ikke kendte til musikhistorie og kun hørte populær-musik, og så var der dem, der også brokkede sig over det.
Der hvor jeg ser en forandring, er i forhold til udgivelser - streaming har gjort, at albums i ringere grad er gennemtænkt fra start til slut.
On a sidenote: ældre mennesker, der brokker sig over ungdommen morer mig altid lidt. Det var ikke bedre i "gamle dage", og hvis man ser det fra ungdommens perspektiv, så giver det ingen mening - de har jo ikke den samme referenceramme. Tingene er forandret - det er klart - det hedder udvikling, og hvis man ikke kan lide den, så er det ikke de unge, der har et problem, men en selv der ikke har fulgt med.
Ovennævnte indlæg af Guldager er et godt eksempel på hvor grueligt galt det kan gå, når man ikke har sat sig ind i det, man udtaler sig om, men gerne vil lyde lidt klog.
Og det samme kan siges om Brunos indlæg her:
Mon ikke det har mere med omgangskreds at gøre, end det er et spørgsmål om, at det hele var meget bedre i gamle dage?
Udover at det IKKE er et spørgsmål om omgangskreds, men et spørgsmål om alle mulige unge mennesker, jeg støder på "in real life"og på nettet (det kalder man ikke en "omgangskreds"), må jeg også spørge:
Hvor og hvornår i alverden har jeg sagt, at "det hele var meget bedre i gamle dage"???
Fakta er, at jeg har sagt det stik modsatte af hvad de herrer falskeligt påstår:
Jeg har udelukkende talt om den digitale tidsalder, hvilket vist næppe kan kaldes "gamle dage"! Hvis begrebet "gamle dage" skal give mening i en sammenhæng, der handler om det tekniske udstyr, der benyttes til at distribuering og afspilning af film og musik, må "gamle dage" nødvendigvis handle om dengang alting var anderledes på det område. Men bemærk, at det 2015 var det første år hvor det digitale salg af musik overgik det fysiske salg.
Fra gaffa.dk: "Flere og flere betaler for den digitale musik på nettet. 2015 blev det første år, hvor indtægterne fra salg af digital musik globalt set overgik salget af fysiske formater såsom cd'er. Det viser en ny rapport fra musikselskabernes internationale brancheorganisation, IFPI. Indtægterne fra digital musik, altså stream og download, bidrager nu med 45 procent af det samlede musiksalg og overhaler dermed det fysiske salg, som nu udgør 39 procent af salget. Desuden udgør de såkaldte "performance rights" – indtægter for radio- og tv-stationers samt spillesteders brug af musik – 14 procent og "Synkronisering", indtægter for brug af musik i film og reklamer, 2 procent af salget."
45 procent (stream og download) mod 39 procent (cd'er). Er dette en enorm forskel, der gør, at enhver med forkærlighed for cd'er er at betegne som en person, der lever i fortiden og "ikke har fulgt med" (som Guldager så gammelklogt udtrykker det)?
Næh. Så længe situationen stadig er tæt på at være fifty-fifty, har undertegnedes holdning nul og niks at gøre med "gamle dage".
Ydermere talte jeg om internettet og kaldte det "uvurderligt og uovertruffent" med hensyn til at være en "hjælp til at kortlægge mange kunstneres karriere og diskografi" og "gå på opdagelsesrejse i de mangfoldige musikalske skatte, der findes". ... Hvad har det med "gamle dage" at gøre?
Og hvis nogen her skulle være i tvivl, har jeg heller ikke den mindste smule imod playlister på telefoner og YouTube m.v. Jeg har skam selv playlister på både YouTube og YouSee, som jeg benytter til at høre musik. Nej, min pointe var, at til at lave egentlige, varige samlinger af sin favoritmusik, er sådanne playlister ikke et særlig effektivt redskab.
I det hele taget er det temmelig kikset at forsøge at hænge mig ud som en gammeldags, tilbageskuende person, når jeg - som allerede nævnt - kan lide film og musik fra stort set ALLE årtierne i det 20. og 21. århundrede. (Jeg siger "stort set", fordi det især er fra jazzens fødsel/gennembrud i 1920'erne, at der dukker musik op, der er noget for mig.)
Jeg skrev: "Hvorfor snyde sig selv, når der er lavet så meget godt? Og hvorfor ikke have det, så man til enhver tid kan hive en given film eller et givent musiknummer frem fra samlingen?"
Mine p.t. største favoritter fra musikverdenen er:
Sia (hendes seneste tre albums)
Lana del Rey
Beach House
Schiller (dannet i 1998)
