Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★0

    Det lyder straks bedre :) Nu er titlen på den næste blevet ændret og hvad Scott finder på, kan sgu variere fra dag til dag :) Det er tilsyneladende ikke prequels i traditionel forstand, så måske bliver den næste 'noget helt andet'? 

    Babo15-05-17 10:45

  • ★★★★★★0

    Bare vent Babo, til Bruce har set den 10 gange på 3 dage. Så det enten verdens bedste film eller den værste;-P

    T. Nielsen15-05-17 10:57

  • ★★★★0

    Det lyder straks bedre :) Nu er titlen på den næste blevet ændret og hvad Scott finder på, kan sgu variere fra dag til dag :) Det er tilsyneladende ikke prequels i traditionel forstand, så måske bliver den næste 'noget helt andet'? 

    Jeg er meget enig med denne kommentar, at Ridley har lyttet til de mest højtråbende kritikere og dermed KAN have afveget fra Prometheus spørgsmålene. Dette mener jeg dog stadig kan besvares med næste film, men vi får se.

    www.alien-covenant.com/news/ridley-scott-says-prometheus-was-mistake10 gange kommer jeg ikke til at se den. I morgen med firmaet og lørdag med nevøerne. Det må være nok ;)

    Bruce15-05-17 11:16

  • ★★★★0

    Spørgsmålet er, hvor meget der reelt skal besvares, uden at komme til at virke søgt, men lad os nu se i det videre forløb og Scotts udtalelser skal man vist tage med et gran salt, har jeg erfaret. 

    Babo15-05-17 11:22

  • ★★★★0

    Toni Erdmann, 9/10

    Fantastisk drama, der giver rum til refleksion over, hvad lykke i grunden er for en størrelse og det gøres på en både vittig og særdeles vedkommende facon. Herligt portræt af de skæve eksistenser, som spiller helt eminent. Tiden fløj afsted selvom det er en lang film, men trækker altid en i handlingen og de mange sjove situationer. Jup, den levede op til hypen. 

    Babo15-05-17 11:43

  • ★★★★0

    Jauja - 3/10

    Pyha, den var svær at bide skeer med. Det er ikke man sætter på pga underholdningsværdien og det var jeg sådan set indforstået med. Men det er noget nær umuligt at relatere til denne kunstfilm, medmindre man komplet hengiver sig til den meditative side og bare lader sig forføre af smuk billedside. Det er bare ikke nok i min optik, selvom Viggo gør en fin indsats (dog lidt svær at forstå indimellem). Det er en smal sag og en tålmodighedstest, som ikke sagde mig en hujende fis. Men flot billedside. 

    Babo15-05-17 15:16

  • ★★★★★★0

    Alien: Covenant (2017)

     

    Der lægges fint ud, med at tage tråden op fra den dog ret middelmådige ”Prometheus”. Man kunne ellers frygte at instruktør Scott valgte at se helt bort fra denne, på grund af pres og omtale. Selv om jeg ikke var begejstret for den, ser jeg gerne at der følges lidt op på den og jeg synes dog der lå potentiale deri. Desværre serveres åbningen så også, hvor der stilles et par store spørgsmål, så den virker klodset og ekspositionstung, som skal vi lige have skåret ud i pap, at der skam er en eksistentialistisk undertone i filmen.

    Den ofte klodsede dialog forsætter igennem hele filmen, enkelte steder så man er tæt på at krumme tæer, kombineret med et ikke altid voldsomt velskrevet persongalleri. Værre er det dog næsten, at vi skal trækkes med scener, hvor robotterne David og Walter, der til forveksling begge ligner Michael Fassbender, lumre og firkantet filosoferer og citerer diverse. Fassbender er dog så heldigvis fantastisk i begge roller, trods lidt forudsigelige klicheer eller to, så man fascineres af ham. Han har samtidig en tvetydighed, som er herligt svært at tyde. Jeg fornemmer også, at han ikke kun er et instrument til at flytte handlingen videre, selv om han sine steder måske bruges sådan.

    Modsat ”Prometheus” får vi denne gang, hvis ikke masser, så en del Aliens smidt i hovedet og især i et par scener tidligt i filmen, virker det overraskende godt og væmmeligt. Naturligvis får vi også en chestbusterscene, hvad vi måske har set rigeligt før til at det chokerer. Her ender den så ufrivillig komisk, med Alien håndtegn og semireligiøs attitude. Jeg kan muligvis godt se, hvad de måske vil opnå i et større perspektiv, men i sig selv er scenen ganske dum.

    Handlingen er i bund og grund enkel, hvor en besætning lander i paradiset have, som viser sig at være en forgård til helvede. De større undertoner giver så hele fortællingen et stort strejf af at det hele i bund og grund er en værre gang nonsens. Lidt som man ser i film som ”Thor 2” og lignende. Men da det hele her er så selvhøjtideligt og meget seriøst/dystert, virker historien nok mindre kulørt, også i overført betydning og et ord som nonsens, er nok ikke det første man forbinder med dette her værk. Ikke desto mindre, er det en gang rodet fantasifuldt sci-fic der diskes op med.

    Der er så rigeligt med løse ender, hvis man giver filmen lidt eftertanke og nok mere end godt er. Eventuelle efterfølgere må vise om de magter at løfte den samlede historie, men indtil videre er der altså en del man nok ikke skal tænke dybere eller længere tid over, for så forekommer fortællingen hullet, mangelfuld og til tider overlæsset.

    Heldigvis er der skam habilt underholdende og også, om end mindre, spændende passager og sekvenser og det er ofte i dem, at filmen fungerer bedst, i enkeltdelene. Det virker som om de har forsøgt at ramme en balance mellem ”Alien”, ”Aliens” og ”Prometheus”. Der er dele der ligner disse tre, som har man ville byde på lidt af hvert. Det kan være prisværdigt og havde det fungeret, havde det været kunne ende fænomenalt. Jeg synes blot ingen af delene spiller optimalt i sin helhed og det føles mest som et sjusket misk mask af alt og så især intet i sidste ende. Der kan jeg faktisk heller ikke sige mig helt fri for at sidde og småkede mig i løbet af filmen. Det var heldigvis få gang og kortere perioder.

    Filmens tempo, nysgerrigheden efter hvor vi føres hen og de enkelte gode sekvenser gør sit til, at man det meste af tiden muligvis er tilpas fænget, jeg var. Jeg kom så beklageligvis ikke kommer op på den store klinge på noget tidspunkt.

    Filmens store cast, synes jeg ikke man får nok ud af. Hvad man end mener om håndteringen af karaktererne, så fylder de mentalt for lidt. Heldigvis er der et par af dem, hvis karisma bærer mere end selve rollen gør. Det redder lidt, i hvert fald mens filmen kører. Teknisk ser filmen også fin ud, som Scott’s film vel altid gør. Jeg følte mig dog ikke overvældet eller imponeret på samme måde, som jeg ofte har gjort af den visuelle side i hans film. Men flot er den da bestemt.

     

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen16-05-17 10:17

  • ★★★★★0

    Jeg er egentlig ret enig, i det du skriver, hr. T.Nielsen. Jeg fandt dog filmen interessant nok til gensyn om et års tid, så derfor smider jeg 6/10 efter den.

    David Lund16-05-17 13:21

  • ★★★★0

    9/10 herfra. Fantastisk film. 

    Babo16-05-17 13:27

  • ★★★★0

    Jeg skal med firmaet ind i aften til gensyn :) Ser jeg faktisk frem til!

    Bruce16-05-17 15:36

  • ★★★0

    Nåh, men jeg så også Alien: Covenant her i går aftes.

    Jeg synes, at den, i et forsøg på at være lige dele Prometheus og Alien, kommer til at sætte sig mellem to stole.

    Jeg kunne mægtig godt lide Prometheus og hele dens filosoferen over skabelse - ligesom jeg også rigtig godt kunne lide Alien og dens gys og gru.

    Problemet med Covenant er, at den forsøger at lave samme filosoferen - men fejler fuldstændigt. Den forsøger også at skræmme - og det gør den endnu værre.

    Den forsøger at være en direkte efterfølger til Prometheus - men den forsøger også at løsrive sig fra den. Det fandt jeg utroligt irriterende...

    Og så laver den dødssynden - et ualmindeligt halvhjertet forsøg på en slags twist, som var mere åbenlyst end regn på en sommerdag i Danmark..

    Underligt nok var jeg alligevel ganske glad, da jeg gik ud af biffen. Og her dagen efter har jeg egentlig lyst til at se den igen. Der var da alligevel lyspunkter at finde - åbenbart.

    HonoDelLoce16-05-17 15:59

  • ★★★★0

    Jeg spøgede. Jeg skal se den torsdag. :) Men godt med blandede oplevelser. Tror jeg. 

    Babo16-05-17 16:02

  • ★★★★0

    Springer over i aften og ser den med nevøerne i stedet lørdag :)

    Bruce16-05-17 17:03

  • ★★★★0

    Gensyn med Dirty Harry på BD. Ingen indvendinger. Det er bare godt! :)

    Babo16-05-17 17:05

  • ★★★★0

    Springer over i aften og ser den med nevøerne i stedet lørdag :)

    Jeg kan sådan set se den imorgen, men har sgu lige en oldboys fodboldkamp, så kan ikke nå begge dele :)

    Babo16-05-17 17:07

  • ★★★0

    Jeg synes, at den, i et forsøg på at være lige dele Prometheus og Alien, kommer til at sætte sig mellem to stole.

    Så med andre ord var Alien: Covenant præcis ligesom Prometheus? ;)

    Prometheus største problem var netop at den prøvede at være to forskellige ting på en gang og resultatet var at ingen af delene lykkedes.

    Essal16-05-17 18:16

  • ★★★★★★0

    Jeg er egentlig ret enig, i det du skriver, hr. T.Nielsen. Jeg fandt dog filmen interessant nok til gensyn om et års tid, så derfor smider jeg 6/10 efter den.

    Jeg havde ikke kæmpestore forventninger, men troede og håbede kraftigt på at den var lidt bedre end "Prometheus". Det var den (desværre!!!) ikke. Faktisk kan jeg være i tvivl om jeg ikke finder den værre? Men alt i alt, er de sikkert på samme niveau. Hvilket fandt du bedst?

    T. Nielsen16-05-17 18:33

  • ★★★★★0

    Jeg havde ikke kæmpestore forventninger, men troede og håbede kraftigt på at den var lidt bedre end "Prometheus". Det var den (desværre!!!) ikke. Faktisk kan jeg være i tvivl om jeg ikke finder den værre? Men alt i alt, er de sikkert på samme niveau. Hvilket fandt du bedst?

    Prometheus. Den er mere rodet og har flere fjollede ting, men jeg er fan af de eksistentielle overvejelser filmen igennem. Men de er nogenlunde på samme niveau kvalitetsmæssigt i min bog.

    David Lund16-05-17 18:53

  • 0

    Har den mange jumpscares?

    Kyllingebenet16-05-17 19:33

  • ★★★★★★0

    Gensyn med Dirty Harry på BD. Ingen indvendinger. Det er bare godt! :)

    Bare godt? Er den "vokset" lidt? Bilder mig ind du har set den før, hvor den var lidt mindre god?

    T. Nielsen16-05-17 19:56

  • ★★★★0

    Bare godt? Er den "vokset" lidt? Bilder mig ind du har set den før, hvor den var lidt mindre god?

    Jeg har set den med jævne mellemrum faktisk. Den er ret fantastisk. 

    Babo16-05-17 20:02

  • ★★★★★★0

    Sgt. Kabukiman N.Y.P.D.

    En politibetjent bliver ramt af en ond kabuki-ånd (kabuki er den japanske teaterstil med masser af sminke), og så går der Troma-fjolleri i den. Der er dog ikke så meget vold, splat og kemikalier som i andre film, men det er fin underholdning.

    6/10

    Guldager16-05-17 20:04

  • ★★★★★★0

    Jeg har set den med jævne mellemrum faktisk. Den er ret fantastisk. 

    Jamen jeg er da enig. Faktisk har jeg været enig i at den er fantastisk, siden jeg første gang så den i 80'erne:-D

    T. Nielsen16-05-17 20:25

  • ★★★★0

    Jamen jeg er da enig. Faktisk har jeg været enig i at den er fantastisk, siden jeg første gang så den i 80'erne:-D

    Clinten er bad ass, skurken er forrykt god, at jeg i nogle scener fik det dårligt når det omhandler børn. Så holder man jo bare ekstra meget med Clinten :) Og så er underholdningen i top!

    Babo16-05-17 20:41

  • ★★★★★★1

    Poultrygeist: Night of the Chicken Dead

    Hausu fra Japan, Society fra 1989 og David Lynch's film...Poultrygeist stinker dem alle i særhed! Uden tvivl den mest bizarre film, jeg nogensinde har set.

    6/10

    Guldager16-05-17 21:36

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen