Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★0

    Halloween (1978)

    6/6

     

    The Thing (1982)

    6/6

    De to film der skulle have topkarakter fik det også. Det er det vigtigste. Hvis de have fået under 6 stjerner så havde der været bøf mellem os. ;)

    Jeg har aldrig set "They Live" og jeg skammer mig også over det. 

    Essal 8-07-17 17:26

  • ★★★★0

    Tingen er helt klart 10/10 og Halloween 9/10. Begge har høj gensynsværdi. 

    Babo 8-07-17 17:22

  • ★★★★0

    Million Dollar Baby - 9/10

    Dejligt gensyn med Clintens Oscar-vinder, som er fuld af stærke følelser. På mange måder konventionel, indtil det sidste akt, som vender op og ned på det hele og skaber debat om aktiv dødshjælp. Det havde jeg overhovedet ikke set komme dengang. Det var et godt træk af en garvet instruktør. Stadig superb film. 

    Babo 8-07-17 17:22

  • 0

    et gensyn med en håndfuld John Carpenter-film.

    John Carpenters film var meget ofte på "programmet", når min fætter og jeg og en tredje kammerat (samt lejlighedsvis min lillebror) i sin tid med jævne mellemrum afholdt vores egen lille film-marathon, hvor vi havde lejet 4-5 videofilm (eller sommetider helt op til 8-9 stykker) og begyndte tidligt på aften/sidst på eftermiddagen og fortsatte til langt ud på natten, indtil vi alle - en for en - var faldt i søvn. De film vi ikke fik set færdig om aftenen eller natten, satte vi i visse tilfælde på næste dag - det afhang lidt af om det var nogle film, vi havde store forventninger til.

    'Halloween' og 'The Thing' var vi alle ret begejstret for. 'Halloween' var og er en virkelig effektiv gyser, hvor uhyggen ligger i den fortættede, klaustrofobiske stemning, og hvor selve drabene er hurtigt afviklede kulminationer på den suspense, der forud er opbygget - på noget nær samme måde som i tilfældet med Sergio Leones Dollar-trilogi, hvor det var alt det forudgående og ikke selve drabene der blev lagt vægt på. Og 'The Thing' er også en aldeles fremragende og stemningsfyldt film, som jeg idag synes endnu bedre om end dengang, hvor jeg ikke havde samme værdsættelse af dens dystre tone. Det grundlæggende plot kan jo egentlig godt minde lidt om Ridley Scotts 'Alien', men de to film føles forskellige, og 'The Thing' er sin egen og gjorde stort indtryk på mig sidste gang jeg så den.

    Det er 33-34 år siden jeg så ''Escape from New York', men jeg husker den som en underholdende b-film. Jeg ved ikke, hvad jeg vil mene om den idag, så jeg burde nok tage mig et gensyn med den snarest muligt.

    De to andre, 'They Live' og 'Price of Darkness' kan jeg ikke huske om jeg har set. Måske den førstnævnte.

    Trods min begejstring for 'The Thing' er min favorit blandt John Carpenters film nok 'Starman', hvori Jeff Bridges leverer en fantastisk præstation, ja, faktisk giver os hvad man på mange måder kunne kalde en "Rainman" fire år før Dustin Hoffman gjorde det (og et "creepy smile" længe før Arnold Schwarzenegger gjorde i den forlængede udgave af T-2). Rumvæsenets kejtethed og uvanthed med at være i en menneskekrop giver sig til udtryk gennem en masse små "ticks", akavede ansigtsudtryk og en stiv gangart. Jeff Bridges "ejer" bare den film med sin afdæmpede facon og sit ofte uudgrundelige ansigt.  

    (BN) 8-07-17 17:23

  • ★★★1

    Halloween har aldrig rigtigt gjort noget for mig. Jeg anerkender helt klart dens tekniske kvalitet og dens enorme indflydelse på genren, men den har aldrig kunnet påvirke mig. Sikkert fordi jeg først så den, efter at jeg allerede havde set bunker af imitationer. Det bliver pludseligt svært at se originaliteten så (jeg har i øvrigt samme problem med Eksorcisten).

    Det kunne jeg godt forestille mig. Det er blevet imiteret så hyppigt. Jeg tror, den eneste slasher jeg så inden Halloween var den første "Friday the 13th"-film, og den har jeg altid synes var lidt noget crap (indtil de sidste 20 forrygende minutter).

    Escape From NY har jeg aldrig været den vilde fan af, selvom det da var sjovt at gense den på 35mm forrige år i Cinemateket. Det er muligvis også en af de film, jeg først fik set, efter at jeg havde set en masse efterligninger. 

    Igen, det kan jeg sagtens forestille, mig var et problem. Den var en af de film, jeg så, da jeg var teenager (jeg tror, Kanal 2 viste den), og jeg slugte den fuldstændig med hud og hår. :)

    Jeg mødte forøvrigt Caspar Vang fra Uncut.dk, som du vist kender, da jeg vaklede ned til Føtex, og han er en kæmpestor fan af "Prince of Darkness." Så du er bestemt ikke alene. :)

    Benway 8-07-17 17:54

  • ★★★0

    Trods min begejstring for 'The Thing' er min favorit blandt John Carpenters film nok 'Starman', hvori Jeff Bridges leverer en fantastisk præstation, ja, faktisk giver os hvad man på mange måder kunne kalde en "Rainman" fire år før Dustin Hoffman gjorde det (og et "creepy smile" længe før Arnold Schwarzenegger gjorde i den forlængede udgave af T-2). Rumvæsenets kejtethed og uvanthed med at være i en menneskekrop giver sig til udtryk gennem en masse små "ticks", akavede ansigtsudtryk og en stiv gangart. Jeff Bridges "ejer" bare den film med sin afdæmpede facon og sit ofte uudgrundelige ansigt.  

    Jeg er også ret begejstret for "Starman", men jeg har den ikke, så det blev ikke til noget gensyn i denne omgang. Det er en så atypisk Carpenter-film men en fin demonstration af, at han altså også kan andet.

    Udover det savnede jeg lidt et gensyn med "Mouth of Madness", som jeg heller ikke ejer, men som jeg også har en meget stor svaghed for.

    Benway 8-07-17 17:55

  • ★★★★★0

    Rigtig fedt med nogle Carpenter-film! Så kan sygdom ikke være så slemt igen. Jeg er ret enig med det skrevne og karaktererne - lige på nær They Live som ville score 5/6 her.

    David Lund 8-07-17 18:03

  • ★★★0

    Rigtig fedt med nogle Carpenter-film! Så kan sygdom ikke være så slemt igen.

    Jeg kan klart anbefale det som behandling! :)

    Benway 8-07-17 18:22

  • ★★★★2

    Midnight Run - 8/10

    Første syn. Superherlig buddy-action/komedie med De Niro og Grodin i topform. Jeg blev meget positivt overrasket over, hvor god dialogen, skuespillet og plottet var og havde bange anelser forinden om denne, taget i betragtning af den er fra 80'erne og ikke alt fra det årti tåler syn i dag, specielt i denne genre, men det gør denne i høj grad. Den føles stadig frisk, aldrig overgearet, men altid med et glimt i øjet og sans for god stil. Super film! 

    Babo 8-07-17 22:57

  • ★★★★1

    Jeg må få købt den, Midnight Run. Ikke set den i snart 30 år.

    Bruce 9-07-17 13:08

  • ★★★★★0

    Midnight Run - 8/10

    Første syn. Superherlig buddy-action/komedie med De Niro og Grodin i topform. Jeg blev meget positivt overrasket over, hvor god dialogen, skuespillet og plottet var og havde bange anelser forinden om denne, taget i betragtning af den er fra 80'erne og ikke alt fra det årti tåler syn i dag, specielt i denne genre, men det gør denne i høj grad. Den føles stadig frisk, aldrig overgearet, men altid med et glimt i øjet og sans for god stil. Super film! 

    Helt enig! "Midnight Run" er en af de bedste action-komedier i genren. Jeg elsker den film. :) 

    NightHawk 9-07-17 13:59

  • ★★★★0

    Jeg kan faktisk ikke komme på en, der er bedre, men måske fordi jeg generelt ikke synes buddy action/komedie er noget ved. Jeg er dog vild med Kiss Kiss Bang Bang også. 

    Babo 9-07-17 14:15

  • ★★★★★0

    Fra 80'erne synes jeg også "Beverly Hills Cop", "48 Hrs." og "Tango & Cash" hører til blandt de bedste.

    Jeg er i øvrigt også vild med "Kiss Kiss, Bang Bang". :) 

    NightHawk 9-07-17 14:32

  • ★★★★0

    Ikke den store fan af disse må jeg tilstå :)

    Babo 9-07-17 15:02

  • ★★★0

    "Midnight Run" er en herlig og vildt underholdende film. :)

    I den genre har jeg altid haft en kæmpesvaghed for "48 Hrs". Den er så velinstrueret og - i modsætning til mange film fra genren - gendigt gritty. Det kan godt være, at der fortælles mange vittigheder, men selve volden er brutal. Hvilket den i øvrigt altid er i Walter Hills film. Jeg holder også meget af, at den er så bramfrit politisk ukorrekt. Det ville være utænkeligt at lave en actionkomedie med så mange racerelaterede spændinger i dag. Derudover så er James Horners soundtrack blændende. :)

    Benway 9-07-17 15:18

  • 0

    Jeg holder også meget af, at den er så bramfrit politisk ukorrekt. Det ville være utænkeligt at lave en actionkomedie med så mange racerelaterede spændinger i dag.

    Så sandt, så sandt.

    Politisk korrekthed er en af tidens allerstørste hæmsko og påvirker bestemt ikke filmkunsten i en positiv retning. Når der idag skal skrives manuskripter/historier og vælges skuespillere, drejer det sig efterhånden mere om f.eks. køns- og race-kvoter og hensyn til såvel minoriteter som censuren, end det handler om talent, naturlig inspiration og loyalitet mod et forlæg.

    (BN) 9-07-17 16:48

  • ★★★★0

    "Midnight Run" er en herlig og vildt underholdende film. :)

    I den genre har jeg altid haft en kæmpesvaghed for "48 Hrs". Den er så velinstrueret og - i modsætning til mange film fra genren - gendigt gritty. Det kan godt være, at der fortælles mange vittigheder, men selve volden er brutal. Hvilket den i øvrigt altid er i Walter Hills film. Jeg holder også meget af, at den er så bramfrit politisk ukorrekt. Det ville være utænkeligt at lave en actionkomedie med så mange racerelaterede spændinger i dag. Derudover så er James Horners soundtrack blændende. :)

    Get Out er racesatirisk omgang. 

    Babo 9-07-17 17:07

  • ★★★★0

    Så sandt, så sandt.

    Politisk korrekthed er en af tidens allerstørste hæmsko og påvirker bestemt ikke filmkunsten i en positiv retning. Når der idag skal skrives manuskripter/historier og vælges skuespillere, drejer det sig efterhånden mere om f.eks. køns- og race-kvoter og hensyn til såvel minoriteter som censuren, end det handler om talent, naturlig inspiration og loyalitet mod et forlæg.

    I hvilke film opleves politisk korrekthed? 

    Babo 9-07-17 17:09

  • ★★★0

    Get Out er racesatirisk omgang. 

    Men det er vel netop også noget andet.

    Benway 9-07-17 18:34

  • ★★★★0

    Men det er vel netop også noget andet.

    Jeg er ikke med. Der er også racespændinger i den. Begelow er på vej med en ret dramatisk film om dette. Og hun plejer være kontroversiel. Lidt en anden genre, men altså. 

    Babo 9-07-17 19:00

  • ★★★0

    Men det er netop en anden genre.

    Benway 9-07-17 19:02

  • 0

    I hvilke film opleves politisk korrekthed? 

    Jeg sigter til eksempelvis snakken om en sort James Bond + film der viger udenom at skildre rygning (uanset at filmen måske foregår på en tid hvor nærmest alle røg i bestemte kredse og ved bestemte lejligheder) og/eller bruge racistiske udtryk såsom "nigger" (selvom filmen foregår på en tid og i et miljø hvor slaveejere og andre tiltalte de sorte på den måde). Jeg sigter til snakken om at kvinder skal have ligeså mange hovedroller som mænd og at vi skal have flere kvindelige instruktører. Jeg sigter desuden til det der med, at alle racer helst skal være ligeligt repræsenteret på film, og kritikken af at hvide/kaukasiske skuespillere sommetider vælges til at spille mellemøstlige eller asiatiske karakterer.

    Jeg sigter til enhver tendens eller tilbøjelighed blandt filmfolk til ikke at skildre eller vise bestemte ubehagelige ting, fordi det jo kunne støde nogen. I den forbindelse tænker jeg bl.a. på filmfolk, der viger udenom nogle historiske facts, fordi det måske er ubehageligt at blive mindet om eller fordi det gør en bestemt epoke, et bestemt folkeslag eller en bestemt person mindre glamourøs. Og på samme måde med filmfolk, der går op i at tækkes eller behage feministiske grupper eller andre toneangivende interessegrupper i samfundet..

    Hvornår og i hvor høj grad det har påvirket en given film, vil udover et gennemsyn af filmen også kræve at man læser eller ser interviews med den pågældende instruktør og nogle af hans skuespillere, så man får et indblik i de tanker der ligger bag filmen og måden den er lavet på. 

    Der er også mange scener i ældre film, som man bare VED, at de ikke ville lave på samme måde nutildags. F.eks. scenen med den lille pige der bliver skudt i 'Sidste nat på station 13'. Men der kunne graves hundredvis af eksempler frem, hvor nutidige røster vil mene: 'Nej, det er for hårdt eller barskt at vise sådan noget i en film'. Og meget af den politiske korrektheds argumentation går på den ubeviste og urimelige påstand om, at en film ellers vil få nogen til at efterligne de frygtelige gerninger eller blot de dårlige vaner eller den uhyrlige opførsel, som ses hos personer i filemn. 

    (BN)10-07-17 11:21

  • ★★★★★★1

    Snakken om Bond har vi efterhånden haft nogle gange, men lad mig gentage hvad jeg har sagt før i lidt kortere form.

    Ja, det giver 100% mening at gøre Bond til en hvid mand, hvis historien foregår under den kolde krig af ret åbenlyse grunde, eksempelvis fordi en anden hudfarve end hvid ville have problemer med at komme i bestemte sociale lag, ville ikke være troværdig som rig forretningsmand mv. En Bond i den moderne verden kan dog have en hvilken som helst hudfarve, som man ser på gaden i England, fordi selvom der stadig er issues med racisme og den slags, er det bestemt ikke unormalt at se andre hudfarver i gadebilledet, det er ikke unormalt at alle hudfarver er at finde i alle sociale lag og uanset hudfarve, vil man stadig kunne have en front som eksempelvis rig forretningsmand.

    Så kommer det næste argument typisk, at det ikke er tro mod forlægget. Sandt, men det er der godt nok meget der ikke er i de 55 år, som den "rigtige" Bond-filmserie har eksisteret, alt fra Bonds bil og valg af våben, til figurer som er markant anderledes i bøgerne end i filmene. Så enten er det i orden at lege med materialet, eller også er det ikke i orden at lege med materialet.

    Til resten: Jeg kan i øvrigt ikke se problemet i, at man prøver at få film til at se ud som verden omkring en ser ud og at man prøver at skabe en eller anden fornuftig balance mellem køn og hudfarve. Vi er trods alt cirka lige mange mænd og kvinder på planeten. Og at der skal være ligeså mange kvinder og mænd i hovedroller, samt en ligelig fordeling af hudfarve, er jo bare fjollet at skrive, fordi det er jo på ingen måde rigtigt - det drejer sig blot om repræsentation.

    Tidligere lavede man westerns og sminkede hvide mænd til at spille indianere, samtidig med at man ofte fremstillede indianere som de onde, selvom det jo i praksis ofte var den anden vej rundt. Det samme gjorde sig gældende med andre hudfarver og nationaliteter, helt op i 80'erne. Det er vel ikke sådanne tilstande, vi skal kæmpe for at bevare.

    Man skal ikke mange uger og måneder tilbage i 2017, for at finde film i biografen, hvor børn bliver slået ihjel. Ikke alle film er lavet for alle mennesker og lejlighedsvis laver man R-rated film, hvor der bl.a. vises ubehagelige ting, bl.a. børn der bliver dræbt. Kodeordet er naturligvis "målgruppe" - jo bredere den er, jo flere forskellige interesser forsøger man at ramme, ikke at det nødvendigvis giver et dårligt produkt, bare et anderledes produkt, end hvis man laver en film til en smal målgruppe.

    Zero Cool10-07-17 12:39

  • ★★★★1

    Du nævner ingen konkrete eksempler. Bond er ikke blevet sort endnu, for resten. 'Nigger' eksemplet kan jeg ikke genkende. Det bruges stadig i periode film. 

    Der må for min skyld gerne være flere kvinder i hovedroller. Hvorfor skulle det være forkert? Hvide skuespillere der skal spille mellemøstlige roller, kan medgivet være for plat. 

    Mht pigen, der bliver skudt i en Carpenter film, så er det vand ovenpå de voldsomme og fucked uppe film, der laves i dag. Har du set A Serbian film? Sikkert ikke. Trier og Noe har rykket så mange grænser, at den scene du fremhæver, føles næsten komisk. Så jeg forstår ikke helt din kritik. 

    Babo10-07-17 12:52

  • ★★★0

    Jeg komme til at tænke på den klassiske krigsfilm "The Dam Busters" fra 1955.
    Det er jo en autentisk historie og eskadronen havde en hund som maskot ved navn "Nigger", som bliver kørt ned på et tidspunkt.

    En genindspilning har været på tale og debatten går så på om man skal kalde dyret noget andet eller holde sig til virkeligheden.
    Måske godt eksempel på hvordan tiderne ændre sig og hvad der måske ikke blev opfattet som stødende dengang, bliver opfattet sådan idag.

    Aranyhajú Nyárszépe10-07-17 13:52

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen