I forbindelse med mit arbejde som præst er jeg kommet i kontakt med en, som er blevet "publically shamed", hvis man skal bruge et af de moderne ord. Der er blevet spredt løgne om hende af en mand, som ville hævne sig på hende, efter hun afviste ham - og hun oplever at blive udelukket af sociale sammenhænge, og at mennesker, hun tidligere snakkede meget med, nu helt ignorerer hende. Hun ved ikke hvad manden har sagt, men hun ved at det er hans værk, da han selv havde truet med at han ville gøre dette. Så står jeg som en som gerne vil hjælpe - men hvad gør man? Det lyder helt sygt at et menneske kan blive udsat for sådan noget. Det fik mig til at tænke på filmen "Jagten". Nogen tips til hvad jeg som meget udenforstående kan gøre for at hjælpe denne dame med at få noget værdighed tilbage?
Det lyder meget komplekst og som en temmelig tidskrævende omgang problemløsning. Men det lyder heller ikke som om, det er noget godt netværk, hun kommer fra. Hun er måske ikke klar til at finde et nyt og bedre netværk endnu, men jeg synes, det lyder som, hvad hun egentlig har brug for.
Hvorfor synes hendes tidligere omgangskreds, at hun er den utroværdige?
Hvorfor er hendes tidligere omgangskreds så vigtig for hende, hvis de ikke har tillid til hende?
Hvordan kan forbandelsen være en velsignelse for hende, selvom forholdene forbliver uændrede?
Hvilken slags værdighed har hun egentlig brug for og hvorfra kommer en sådan værdighed?