Så kom den sidste film endeligt fra Indicator/ Powerhouses udsalg i sidste måned. Den forgangne uge har jeg fået:
Fra lechatquifume.myshopify.com i Frankrig:
La rose ècorchée (The Blood Rose) - fransk gotisk horror/ sexploitation fra 1970. Limited edition med dvd, BD og UHD (min første!)
Fra www.fabpress.com:
Dario Argento: Fear - the Autobiography - Argentos selvbiografi i den indbundne udgave, signeret af the man himself.
Og endeligt kom alle mine film fra udsalget hos www.powerhousefilms.co.uk:
William Castle at Columbia, Volume Two LE (boks)
The Wonderful Worlds of Ray Harryhausen, Volume One: 1955-1960 LE (boks)
The Wonderful Worlds of Ray Harryhausen, Volume Two: 1961-1964 LE (boks)
Hammer Volume One: Fear Warning! LE (boks)
Hammer Volume Three: Blood and Terror LE (boks)
Bloody Terror: The Shocking Horror of Norman J. Warren, 1976-1987 LE (boks)
The China Syndrome LE
The Legacy LE
The Collector LE
Big Heat LE
Berserk LE
Jeg er ret sikker på, at det er den største enkeltordre, jeg nogensinde har afgivet på film. Det eneste, der kommer i nærheden, er nok, dengang jeg købte den oprindelige Star Wars-trilogi i den store laserdisk-boks med bog og det hele.
Jeg ville egentligt blot have haft de to Hammer-bokse (jeg har i forvejen nummer to) og så Norman J. Warren-boksen, fordi den ser ud til at sælge ret godt, og jeg ikke helt turde at vente på, at den kommer på udsalg næste år. Men porto for de tre ting svarede næsten til prisen på en hel ekstra boks under udsalget, og så begyndte jeg at tænke, at jeg lige så godt kunne bestille lidt ekstra for at komme over grænsen til gratis porto.
Harryhausen-boksene og især den anden William Castle-boks (jeg har den første i forvejen) er sådan nogle, jeg længe har kigget på, men altid er sprunget over, fordi jeg syntes, at de var for dyre i forhold til de film, der var i. Men udsalgsprisen svarede nogenlunde til prisen for, hvad standardudgaverne kommer til at koste til sammen, når boksene engang er udsolgte, så jeg valgte at springe på.
Til gengæld sprang jeg deres Samuel Fuller at Columbia og Five Tall Tales (Budd Boetticher)-boksen, som jeg ellers havde kig på.
Det ærgrer jeg en lille smule over, men forhåbentligt bliver de ikke udsolgt inden næste års udsalg (Indicators bokse sælger heldigvis langsomt. Før udsalget var kun en eneste af alle deres bokse udgået. Under udsalget blev HarryHausen-boks nummer to udsolgt, og der er kommet en "low stock warning" på den første Hammer-boks. Men det er alt på de år, de trods alt har eksisteret.)