Trailer: De nuttede minions stjæler billedet i ny skæppeskøn trailer til "Grusomme mig 4"
Gru har fået en krævende søn i nyeste kapitel om den populære superskurk.
Superskurken Gru (der ikke er så ond endda) vender snart tilbage i "Grusomme mig 4".
Nu har vi så fået en ny trailer til at forsøde ventetiden inden den snarlige premiere. Den kan ses herunder.
Siden sidst er Gru-familien blevet udvidet med Gru Jr., som ikke ligefrem gør Grus liv mindre stressfyldt og plagsomt.
Se også: Gru har fået en søn og nye fjender i første tempofyldte trailer til "Grusomme mig 4"
Animationsfilmen introducerer også nye, hævngerrige fjender i skikkelse af Maxime Le Mal og hans femme fatale af en partner, Valentina, der tvinger familien Gru til at gå under jorden i et safe house.
Heldigvis er Grus karakteristiske gule minions vanen tro med på eventyret, der byder på masser af tempo, action, rappe replikker og finurlige optrin.
Stemmeskuespillet i den amerikanske version leveres af stjerner som Steve Carell, Kristen Wiig, Will Ferrell og Sofia Vergara.
"Grusomme mig 4" åbner i de danske biografer den 4. juli, og traileren kan ses her: