Hvis jeg har virket negativ og lidt på tværs, så er det kun fordi, jeg har det svært med visse religioners tilgang til Biblen og religion. Blandt andet JV og ungjordskreationisme.
Ellers er jeg på trods af min egen stålfaste ateimse meget respektfuld overfor religion, og jeg er helt med på, hvad Davenports kollega mener, når han siger, at han ikke vil diskutere Noahs Ark og sådanne ting.
For i øvrigt, Davenport, så er der rigtige mange trosretninger, der ikke missionerer. Og jeg tænker lidt, at din kollega er meget glad for hans frikirke, og man vil jo altid gerne vise noget frem, man er begejstret for. Så du skal da helt sikkert tage derhen, men jeg ikke vil ikke gøre det med det formål at stille kritiske spørgsmål.
Det med at tale i tunger synes jeg selv var meget påtaget, indtil jeg fik forklaret hvorfor, man gør det. Det skyldes, at der ikke findes noget sprog, der kan udtrykke, hvad man egentlig føler. Der er simpelthen ikke nogen ord, der er stærke nok til at udtrykke ens følelser, så man taler i tunger.
Men jeg har et spørgsmål til jer, der tror på et efterliv af enhver art:
Jeg har set nogen sige, at ufødte har en plads i himlen. Men hvis man ikke tror det, og i stedet tror på, at man først eksisterer ved undfangelsen(og her skal vi ikke ind på den næsten umulige diskussion om, hvornår man er levende og/eller menneske), så vil jeg gerne stille et spørgsmål: hvad er forskellen på at være ikke-undfanget og død? Begge del er ikke-eksistens, og det begreb har jeg det helt fint med. Jeg er godt klar over, at man efterlader sig et korpus, mens alligevel vil jeg betegne det som ikke-eksistens, altså samme tilstand som før man bliver født.