Den blu-ray bliver jo i hvert fald must-have.

Moovy TV: Moovy TV og Monty Python på CPH:DOX
Siden de for første gang troppede op på BBC i 1969, har den engelske komikertrup Monty Python maltrakteret millioner af lattermuskler - senest i sidste års udsolgte liveshows i London, som udgør omdrejningspunktet i den blændende dokumentar "Monty Python: The Meaning of Live", som er med på årets CPH:DOX.
Dokumentaren består både af fornøjelige klip fra de succesfulde liveshows og dybdeborende interviews med gruppens medlemmer: Eric Idle, Terry Gilliam, Terry Jones, John Cleese og Michael Palin.Moovy TV mødte filmens producer, Holly Gilliam, som er Terrys datter, samt filmens instruktør, Roger Graef, som flere gange har arbejdet sammen med Monty Python i årenes løb.
Vi fik bl.a. løftet sløret for Monty Pythons spændende fremtidsplaner, og Gilliam og Graef kom med deres bud på, hvorfor vi stadig taler om Monty Python her snart 50 år efter deres første optræden."Monty Python: The Meaning of Live" vises i Dagmar 14. november kl. 19.00, og billetter kan bestilles via CPH:DOX' hjemmeside. Du kan læse meget mere om Monty Pythons tidligere og fremtidige bedrifter på montypython.com.