Anmeldelse: A Quiet Place

Halvanden times stramt fortalt og neglebidende intensitet går direkte i makspulsen.

Mystikken er kommet snigende ind fra højre med "A Quiet Place". I skrivende stund har John Krasinskis uanmeldte gæst af en sensation sneget sig op på 100 % på Rotten Tomatoes og dermed skabt en uventet hype, der på sin vis afspejler filmens virkemidler i sig selv med sin simple, men enormt effektive præmis.

Kernefamilen Abbott har bosat sig på en isoleret gård, hvor de forsøger at overleve fra dag til dag. Verden, som de kender den, er nemlig blevet ramt af en global monster-epidemi, hvor lyde tiltrækker de drabelige bæster – og ingen har endnu fundet ud af, hvordan de bekæmpes. Udover at skulle forholde sig til at beskytte deres to ældre børn venter forældrene et nyt barn – en omstændighed, der ikke gøres nemmere af, at selv den mindste menneskelige fejl kan udløse en kæderække af fatale udfald.

Endelig er der nogen i Hollywood, der har forstået det. Hvordan en gennemarbejdet og stramt fortalt film skal drejes, uden at vi skal trækkes rundt i 180 minutters action og CGI-helvede. John Krasinski har skrevet, instrueret, produceret og spiller hovedrollen i årets indtil videre suverænt bedste gyser, samtidig med at konen Emily Blunt er lokket med ombord – hvilket mærkes på det homogene slutprodukt. Selv ved andet gennemsyn er "A Quiet Place" en sand fornøjelse, hvilket cementerer, at horror-genren er godt i gang med en ny guldalder i Guds eget land.

Halvanden times stramt fortalt og neglebidende intensitet går direkte i makspulsen, når stilheden brydes af selv de mest hverdagslige og banale elementer. Som forældre skal man nemlig være på vagt for at beskytte sine børn. Specielt i en verden, hvor konsekvenserne ikke er rullende øjne eller irriteret pegefinger foran munden tysse-gestik i det offentlige rum, når et barns ubekymrede handlinger ender ud i højlydt leg eller et glas, der vælter. Frygten for sit afkoms sikkerhed er det overdøvende bagvedliggende tema i "A Quiet Place", der i sin stilfærdige fortælleform udmunder i en monsterfilm-omskrivning af den angst for tab og sorg, som kun forældre forstår.

Naturligvis er Krasinskis tredje produktion som instruktør ikke kun forbeholdt forældre. Intensiteten er overvældende stort set fra start til slut, hvor især filmens sidste halve time er en nervepirrende sædekantsoplevelse. Alskens genre-tricks og tangenter presses i bund, i hvad der bedst kan beskrives som et djævelsk mix af den franske klassiker "Frygtens pris" og "Børnehjemmet". Kemien mellem de fire skuespillere slår gnister, når familien samles i et rørende sammenhold. Selvfølgelig med de problemer, der især kan være med egoistiske teenagebørn – der kan være svære at kommunikere med. Kontrast og dualitet mellem det stille familieliv, der gør alt for at tilpasse sig og overleve under de postapokalyptiske forhold, modsat lydfølsomme monstre og misforståelse og mangel på opmærksomhed mellem forældre og børn, rammer ikke én eneste falsk tone.

Skuespiller-ægteparret John Krasinski og Emily Blunt har med "A Quiet Place" skabt en mindre gyser-sensation og en potentiel kultfilm. Med simple værktøjer og eminent genreforståelse formår Krasinski som instruktør at mobilisere en forrygende underholdende, medrivende og rørende lille indie-film på 95 minutter, som ikke taler ned til publikum. Dette bør fremover være obligatorisk pensum i Hollywood.

Se Moovy TV til blodig forpremiere på "A Quiet Place":

A Quiet Place

Kommentarer

A Quiet Place

  • ★★★0

    Jeg er ikke mindre hyped nu :)

    Jeg synes nu Hollywood har vist mange tendenser på det seneste med stripped-down film. Dunkirk var endda en big studio film. Men ellers film som 10 Cloverfield Lane, Dont Breath, Green Room. Jeg synes ikke det er en sjældenhed. 

    Babo 6-04-18 17:50

  • 0

    Enig med anmelderen. Den var vild!

    jarlen 6-04-18 17:55

  • ★★0

    Jeg er ikke mindre hyped nu :)

    Jeg synes nu Hollywood har vist mange tendenser på det seneste med stripped-down film. Dunkirk var endda en big studio film. Men ellers film som 10 Cloverfield Lane, Dont Breath, Green Room. Jeg synes ikke det er en sjældenhed. 

    Det vil jeg give dig ret i - der er på det seneste kommet en solid bølge særligt inden for gysergenren. De holder sig dog sjældent på halvanden time. Jeg rettede, dog måske lidt for implicit, fingeren mod primært visse big budget studioer. :)

    Dolphinfriendly 6-04-18 18:21

  • ★★★0

    Det vil jeg give dig ret i - der er på det seneste kommet en solid bølge særligt inden for gysergenren. Jeg rettede, dog måske lidt for implicit, fingeren mod primært visse big budget studioer. :)

    Strammere koncepter vil også gave rigtig mange af de store. 

    Babo 6-04-18 18:32

  • ★★★0

    Jeg holder stadig på 8/10, som en rigtig, rigtig god film. En simpel, men god præmis med alt på spil for familien. Den holder tilskueren konstant i jerngreb. Jeg kunne også lide tanken om, at familien ikke kun forsøger at overleve, men også trives på en måde og sørger for at bringe familiens arv videre (med nyt barn på vej). 

    På minussiden må jeg desværre fremhæve en håndfuld billige jumpscares med volume på fuld skrue, i stedet for have tilliden til stemningsopbygning. Jeg kan næsten fornemme Bay har været lidt for meget indover her, som producer. 

    Derudover, så synes jeg metoden til at besejre monstrene på, virkede i mine øjne lidt som en cop out. Det havde i dette tilfælde været mere oplagt med en dyster slutning med Blunt og datteren parat med geværet alene, som havde efterladt mig med en mere tilfredsstillende fornemmelse. 

    Babo12-04-18 09:22

  • 0

    En rigtig god og intens gyser, som jeg gerne så flere af. Men jeg har nogle små-problemer med den, der alligevel irriterer mig så meget, at jeg ligger "nede" på en 4/6.

    Jeg synes at de fleste af de første jump scares faktisk fungerede rigtigt fint, men enig i, at det blev for billigt i sidste ende. Jeg kunne dog rigtigt godt lide brugen af stilhed vs lyd i det meste af filmen, men den overdrevne brug af monstrene ødelagde den stemning for mig.

    Angående plottet..

    De har lavet en perfekt overvåget gård, men deres afledning skal de løbe 100m væk fra gården for at aktivere. Det burde være forholdsvist simpelt for en mand, der kan ordne så meget andet, at sætte noget smartere op, når de har været der i over et år.

    Det søm.. Det har intet at gøre der. Naturligvis havde de fjernet det allerede på dag 1, når nu det sad midt i deres foretrukne sti ned af trappen.

    Hvorfor hulen bliver hun gravid? De er et intelligent par, der på trods af sorgen over deres mistede søn, helt sikkert burde overveje problematikken ved at bringe et nyt barn til lige præcis den verden de lever i.

    Og når nu hun er blevet gravid, så sørg for pokker da at lave et ordentligt beskyttelsesrum! Grav dybere! I har 9 måneder til det!!

    Angående slutningen, så er jeg helt enig med Babo:

    Helt enig med Babo, der går alt for meget Mars Attacks i den. Allerede første gang man ser datteren har man også regnet ud, at hun og hendes handicap bliver det, der redder dagen. Jeg havde håbet på, at de overraskede os.

    I sidste ende har jeg det med A Quiet Place, som jeg har det med The Descent. To super fede og anderledes gysere, som jeg gerne vil have flere af, men..

    Less is more, lad være med at lade monstrene få så store roller, hold dem hellere lidt mere i baggrunden og spil mere på det uvisse! Jeg synes at en film som It Comes at Night fungerede meget bedre og mere intenst i slutningen end AQP gør.

    dyg17-04-18 21:18

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen