Jeg græd også anden gang
Anmeldelse: Avengers: Endgame (Blu-ray)
Selvom flere af Marvel-filmene sagtens kan stå på egne ben, udgør denne sammenkobling et overvejende positivt punktum.
Som titlen antyder, er "Avengers: Endgame" kulminationen på det led, der har bundet de sidste 21 MCU-film sammen – nemlig fortællingen om Evighedsstenene. Det ville være fuldkommen håbløst at starte med den nu 22. film i rækken, for ikke alene går man glip af den overordnede fortælling, men filmen her fungerer som en nærmest direkte fortsættelse til sidste års "Avengers: Infinity War". Her led Avengers et stort nederlag, der efterlod hele universet med kun halvt så mange beboere som tidligere. Selvom "Avengers: Endgame" springer lidt i tiden – på mere end én måde – fungerer den altså som en direkte reaktion på denne konsekvens. Der er mange tråde, der skal udredes, og selvom der undervejs er flere plothuller og løse ender end normalt, er det trods alt en tilfredsstillende og følelsesladet afrunding af sagaen.
"Avengers: Endgame" er en film, der tester sit publikums hukommelse. Den måde, plottet udfolder sig på, refererer på nostalgisk og kløgtig vis til mange af de tidligere MCU-film uden den helt store forklaring. Filmens tre timers spilletid flyver uanfægtet forbi på trods af det ellers afdæmpede tempo og den ofte melankolske stemning. Marvels film er dog generelt kulørte og humoristisk anlagte, så det er ikke helt problemfrit at vælge denne rute, da "Avengers: Endgame" virker en smule ubalanceret, når den prøver at jonglere det melodramatiske med det komiske. Thor (Chris Hemsworth) er f.eks. ramt af en dyb depression, men er stadig offer for en lang række vittigheder, da han samtidig er blevet tyk. Her rammer den tragikomiske tone ofte ved siden af, da de to poler modarbejder fremfor supplerer hinanden.
Det er ikke filmens forudsigelige action, der gør "Avengers: Endgame" til en tilfredsstillende afslutning på historien. Den afgørende kamp mod superskurken Thanos (Josh Brolin) er hertil en smule for antiklimatisk – især i kølvandet på den fremragende kamp i "Avengers: Infinity War". Nej, det er derimod, hvordan filmen formår at samle alle tidligere film og gøre dem til én lang fortælling. Selvom flere af filmene sagtens kan stå på egne ben, udgør denne sammenkobling et overvejende positivt punktum.
"Avengers: Endgame" bevæger sig også væk fra den ellers meget velkendte superhelteskabelon og er i store dele af spilletiden en decideret heist-film, der trækker på flere af klassikerne fra Hollywoods guldalder. Det er imponerende, hvor forskellige instruktør-brødrene Anthony og Joe Russos MCU-film er, især set i lyset af, hvor lidt kreativ frihed Disney sikkert tillader. Dette er dog Robert Downey Jr. og Jeremy Renners film i rollerne som henholdsvis Iron Man og Hawkeye, hvor især førstnævnte giver den hele armen og rammer hele følelsesregisteret til perfektion.
Hvor end Marvel er på vej hen med sine næste film, vil begivenhederne i "Avengers: Endgame" efterlade et rungende ekko. Selvom et gensyn understreger filmens svagheder, vil dette ekko ikke vække dårlige minder om forspildte chancer, men derimod lede tankerne hen mod, hvor gennemført Marvels gigantiske franchise i sidste ende er. På den måde er "Avengers: Endgame" et solidt og godkendt bidrag, selvom det ikke er filmseriens stærkeste kapitel.
Billede & Lyd
Alle Marvels film ser generelt ret godt ud på Blu-ray, og denne er ingen undtagelse. Filmen er en ren farveeksplosion, der formår at sammenkoble skuespillerne med nærmest rent tegnede baggrunde og effekter, uden at det ser falsk ud. Billedet er meget klart – dog uden at det skærer i øjnene, som tilfældet ofte kan være på digitalt fotograferede film som disse. Udgivelsens DTS-HDMA 7.1 lydspor har en god balance mellem effekter og musik uden at drukne dialogen. Der mangler lidt kraft i bassen, men det er muligvis en smagssag. Som helhed er lydsporet bestemt godkendt, selvom det ikke er direkte imponerende.
Ekstramateriale
Udgivelsen er på to discs, hvor den første indeholder filmen med en valgfri introduktion af instruktørerne samt et kommentarspor med både instruktørerne og manuskriptforfatterne. Introduktionen, hvor hyggelig den end er, virker overflødig samt en anelse for lang. Kommentarsporet er noget mere omhyggeligt og varierer mellem en masse tekniske data, der spænder over hele franchisen, til de mere fornøjelige anekdoter. Der er dog lidt tavshed i ny og næ, men det er i sidste ende en underholdende affære, som enhver fan bør finde glæde i.
Udgivelsens anden disc indeholder et væld af ekstramateriale, der sammenlagt har omkring en times spilletid. Det for nyligt afdøde tegneserieikon Stan Lee fortæller lidt om sit liv og sine foretrukne øjeblikke i filmene i "Remembering Stan Lee", der slet ikke ender som en ellers forventet tåreperser. Der bliver også taget afsked med tre superhelte i løbet af filmen, så de har fået hvert deres tilbageblik i tre ret så sentimentale og uvæsentlige featuretter. Ingen navne bliver nævnt her, hvis nu man ikke har fået set filmen endnu. En fjerde superhelt får af uransagelige årsager også sin egen lynhurtige gennemgang i en featurette, der virker direkte ligegyldig.
Mere interessant er featuretten, der sætter fokus på de kvindelige superhelte i MCU. Ikke kun pga. indholdet, men også fordi en sådan tilføjelse peger i retning af fremtiden for franchisen. Russo-brødrenes forskellige MCU-film får også en gennemgang i en featurette, der giver en fin forståelse af, hvor de ville hen med franchisen fra starten af. De slettede scener er alle værd at se, og med kun fem minutters spilletid er det også svært at lade være. De tilføjer måske intet direkte nyt, men understreger alligevel lidt – især i den humoristiske afdeling. Det samme gør filmens gag reel, der givetvis ikke ramte plet hos denne anmelder.