Anmeldelse: Minions (Blu-ray)

Hvem havde troet, at "Grusomme mig" ville blive en så stor succes? Personligt havde jeg ikke set det komme. En fortsættelse var måske en naturlig nok udvikling, men nu en spin-off, der samtidig fungerer som en prequel? De små gule mænd har overtaget verden. Selv i den butik, jeg arbejder i, sælges de i bamseform, og jeg sælger minimum én om dagen trods prisen på 199 kr. Og det er ikke kun børn, der køber dem. Minions, hedder de, og det er passende nok også titlen på den seneste film. Med den fortsatte succes nægter jeg at tro, at det er det sidste, vi har set til dem.

Minions elsker ondskab, og de elsker i særdeleshed at være håndlangere. De kommer dog konstant til at dræbe deres herskere, og da de en dag står uden flere at tjene, sender de Stuart, Kevin og Bob afsted for at finde en ny. Der går ikke længe,før de hører om Scarlett Overkill - den ondeste af de onde. Scarlett rekrutterer de tre minions og sender dem på en helt særligt mission - hendes største ønske er at være dronningen af England!

Nøjagtigt som i de to "Grusomme mig"-film forsøger "Minions" at appellere bredt. Filmen vil helst finde fans både blandt børn og voksne. Det betyder naturligvis et forholdsvist simpelt handlingsforløb med detaljer som kun voksne kan forstå. En sådan opskrift kan aldrig resultere i perfektion, men der er nu alligevel tilsat en tilstrækkelig mængde surhed og sødme til, at det hele bliver fordøjet uden ondt i mavekneb. "Minions" starter virkelig godt ud med en lille prolog, hvor både 4- og 36-årige griner af de samme vittigheder (jeg så den med min søn), men langsomt bliver filmen mindre og mindre interessant. De velfungerende vittigheder er der længere og længere imellem, og den sidste halve times tid er desværre hård at komme igennem grundet en langsom afvikling af filmen og alt for mange gentagelser.

Selvom "Minions" er den svageste af de i alt tre film om de små gule skabninger, er den ikke helt til hundene. Klichéerne hober sig op, og filmen drejer aldrig væk fra den alt for velkendte skabelon. Med humoren som filmens bærende element er det dog forholdsvist nemt at tilgive filmen for ikke at prøve noget som helst nyt. Selvom moralen er ligegyldig, træder "Minions" aldrig nogen over tæerne. Dét er en bedrift i sig selv i nutidens virkelighed, hvor folk bliver forargede over nedringede kjoler på Disney-prinsesser og underrepræsenterede hudfarver.

Stemmerne er generelt fine - både på dansk og engelsk. Som (næsten) altid er originalsproget at foretrække, med kræfter som Sandra Bullock og Michael Keaton bag - men de danske stemmer er for en gang skyld udholdelige. Minions taler en blanding af adskillige sprog blandet med en form for volapyk, og dét står en enkelt mand for - Pierre Coffin, som også er instruktøren. Man skulle tro at det blev enerverende i længden, nu når de har fået deres egen film - men de små gule mænds færd er på sin vis fascinerende hele vejen igennem.

Billede & Lyd

Som med de fleste nutidige animationsfilm ser "Minions" knivskarp ud. Tegningerne er med helt rene linjer, og kontrastens skarpe farver gør, at det er næsten lige så imponerende at se på som de dyreste dokumentarfilm derude. Lyden i DTS-HD og Dolby Atmos er ikke mindre imponerende. Der bliver gjort flittigt brug af alle højttalere til et hav af detaljer, samtidig med at bassen brager igennem. På den tekniske side er denne udgivelse et lille vidunder i sig selv.

Ekstramateriale

Der er tre kortfilm, der udspiller sig i minions-universet, på hver lige under fem minutters spilletid. De er ganske underholdende og viser, at minions sagtens kan gøre sig i kortfilmformatet uden problemer. Derudover er der fire meget korte featurettes, som sammenlagt udgør omkring et kvarters spilletid. De går aldrig rigtig i dybden med de emner, de giver sig i kast med, hvilket gør dem lidt overflødige. Et interaktivt kort med små videoer og billeder fungerer en smule bedre - især for de yngste. Til sidst er der en sang, en slettet scene og lidt trailers. Hvis du blot skal se én ting, så hold dig til kortfilmene.