Anmeldelse: Venuseffekten

Kvinder er muligvis fra Venus, men det er skønt, at de er her på Jorden og leverer vidunderlige film som "Venuseffekten".

"Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus". Sådan lød titlen på selvhjælpsbogen af forfatter John Gray. En bog, der skulle hjælpe manden og kvinden i parforholdet med at få det bedre med hinanden. Instruktør Anna Haudal Nielsens "Venuseffekten" er et nuanceret og rørende blik på hvordan både unge og ældre fungerer sammen i forhold. Samtidig er den uhyr velspillet og tilmed morsom.

Den 25-årige pige Liv bor stadig hjemme ved sine forældre i en lille provinsflække, hvor hun bruger al sin tid på at arbejde i familiens æbleplantage. En dag vendes hendes verden op og ned, da hun møder smukke Andrea. Livs står derfor overfor den hidtil vigtigste beslutning i sit liv : skal hun blive hos den sikre verden med sin familie? Eller skal hun bryde fri med Andrea, finde sig selv og tage til storbyen?

Kærlighed og familie er to temaer, alle kan nikke genkendende til på den ene eller anden måde. De første sommerfugle i maven, det første kys, den endelige beslutning om et liv sammen. Hvad er det vigtigste? At familien forbliver én eller at bryde ud af sin komfortzone?  Temaerne sættes på spidsen i "Venuseffekten", men gøres med så smittende kærlighed og humor, at man ikke kan undgå at blive andet end at gå smilende ud af biografen.

Instruktør Anna Haudal Nielsen slog igennem med tv-serien "Doggystyle". Som med sin debutserie, er hendes debutfilm et kig på ungdommens rejse fra den komfortable sofaplads til den smarte designerstol. Filmen emmer af symbolik, men aldrig så meget, at det føles tvunget ned i halsen. Lars Mikkelsen og Sofie Gråbøl spiller sublimt som henholdsvis Klaus og Gitte, Livs forældre, der elsker deres datter overalt på jorden og ser det som en gave, at hun stadig bor hos dem. Men også, at navlestrengen snart må kappes. Filmens største force er dog de to hovedroller. Johanne Milland er sød og underfundig som Liv. Hun emmer af hjemstavnens evige trummerum og den daglige rutine, men i flere scener viser hun en side af Liv, som gør, at man tror på hendes fremtid i storbyens nye muligheder. Josephine Park, som man kunne se sidst i "Centervagt" er oceaner bedre her. Hun oser af overskud og udstråling. En fri fugl, som Park formår at gøre helt til sin egen.

Manuskriptet kan ikke undgå at rammer ind i sin andel af klichéer, men det gør ikke noget. Indlevelsen gør, at vi vil vores to heltinder det bedste. Når de er så godt spillet og velskrevet som her, gør de små bump på manuskript-vejen ikke så meget. Kærlighed er en kompleks størrelse, og det er prisværdigt at se en dansk film inddrage kærlighedens mange facetter, som "Venuseffekten" gør. Nogle vil nok mene, at det er klart mere en feminin end maskulin film. For mit vedkommende kan både dem fra Venus og Mars få noget ud af denne lille perle.

Velskrevet, velspillet og osende af overskud. Spillefilmsdebutant Anna Haudal Nielsen har en lovende fremtid i vente efter denne solstrålehistorie og den unge instruktør bliver spændende at følge. Trods små bump på vejen, rent manuskriptmæssigt, ødelægges det overordnede indtryk ikke. Kvinder er muligvis fra Venus, men det er skønt, at de er her på Jorden og leverer vidunderlige film som denne.