Glæder mig lørdag. Drager mod Ålborg. Kan se Ekko giver 5/6 og synes der ikke er sparet på noget :)
Anmeldelse: X
"Amour" møder "Motorsavsmassakren" i underholdende og ujævn slasher-film.
Man kan diskutere, om det er dumt, dristigt eller, ja, dumdristigt at lave en gyser, der følger en gruppe unge kammerater, som i 70'erne rejser via varevogn til en slidt, afsides gård i Sydstaterne, der både rummer skumle oldinge og kælderrum. For når man så åbenlyst imiterer en af horror-genrens allerstørste milepæle – "Motorsavsmassakren" fra 1974, naturligvis – så kaster man samtidigt en enorm skygge over ens egen film, som næsten er umulig at træde ud af.
Men det allerbedste ved Ti Wests "X" er, hvordan gyseren gang på gang driver gæk med vores forventninger. Hvordan den præsenterer os for fortærskede genreklichéer som alle de førnævnte, men så pludselig river tæppet væk under os ved at twiste konventionerne – ækle skurke har sympatiske træk, umiddelbart blåøjede ungmøer viser sig at være ferme fightere, og både vold og lagengymnastik bryder løs, når man mindst venter det. Inden for gysergenren er overraskelser en vigtig valuta, og på den front har "X" en bugnende bankkonto.
De førnævnte kammerater er en håndfuld amatørfilmmagere og -skuespillere, som gæster farmen for at indspille en pornofilm med en titel, der efterlader intet til fantasien: "Bondemandens datter". Vi møder bl.a. Wayne (den ivrige producer, som drømmer om at ride med på pornobranchens guldalderbølge), RJ (den frembrusende fotograf, der agter at bevise, at en lille pornofilm sagtens kan være stor kunst), Jackson (den sorte ekssoldat med det standhaftige lem) og Maxine (det karismatiske energibundt, der spiller bondedatteren, og som mere end alt andet gerne vil være berømt).
Alle disse kulørte karakterer er drønhamrende charmerende – jovist, de er alle sammen en smule selvcentrerede, men deres oprigtighed, venskabelighed og smittende gejst gør dem til tiltalende helte i filmens uundgåelige sammenstød mellem pornofolkene og gårdejerne. Og bare rolig: vi spoiler ikke noget ved at afsløre, at det opgør finder sted, for filmen starter faktisk lige efter blodbadet – den stemningsmættede åbningssekvens med blod, brøl og betjente slår fornemt tonen an.
Men imellem filmens formidable anslag og dens sidste, spændende akt går "X" desværre en smule i stå. Persongalleriet splittes ad – og Maxine og Co. er altså ikke nær så sjove uden hinandens selskab – og mængden af uventede drejninger daler markant, før antallet lykkeligvis stiger igen. Og selvom det er enormt forfriskende at se en nymodens gyser, der tyr til makeup og praktiske effekter i verdensklasse (frem for utroværdig og uhensigtsmæssig computeranimation), så havde intensiteten i "X" afgjort fået et velkomment nøk opad, hvis filmen havde turdet være endnu mere brutal og kompromisløs i flere gyselige scener, der synes at stoppe, lige før de kommer op i øverste gear.
Men Ti West har altid sat en ære i at bruge god tid på at sætte scenen og introducere sine figurer, før alt går amok – og ligesom i "The Innkeepers" og "The House of the Devil" så medfører den længere opstart her i "X", at man virkelig ender med at holde af personerne og knytter sig til deres skæbner.
Og den bedårende, grynede billedside og det veloplagte cast imponerer hele vejen igennem – særligt Mia Goth, der både spiller Maxine og farmerens aldrende hustru, Pearl. Goth håndterer dobbeltrollen med bravur og indgyder Pearl en subtil varme og ømhed, der kan fornemmes bag de tykke lag af makeup, og som får os til at reflektere over den længsel og ensomhed, som Pearls alderdom har udløst, og som det løsslupne pornohold sætter i smertelig relief. Der er meget menneskelige facetter i filmens mindeværdige monstre, som vi glæder os til at se Goth og West udforske yderligere i filmens allerede annoncerede, kommende prequel: "Pearl".
