Steven Spielberg og Tom Hanks er tilbage med et nyt krigsdrama. Producerduoen, som virkelig satte denne type krigsfortællinger på filmkortet i 1998 med klassikeren "Saving Private Ryan", gav os også "Kammerater i krig" i 2001 – en serie mange betragter som tidernes bedste – samt den kritikerroste "The Pacific" i 2010.
Med storproduktionen "Masters of the Air" maler Spielberg, Hanks og serieskaberen John Orloff, sammen med producer Gary Goetzman, et bredt og episk billede af den amerikanske indsats under 2. Verdenskrig. Denne gang får vi krigen at se fra luften, mens vi følger den amerikanske 100th Bomb Group, også kendt som "The Bloody Hundredth", på grund af alle de tab, de led. Serien er storslået og dramatisk. For nogen måske lidt for pompøs. Men hold da op, hvor det virker!
Historien om "The Bloody Hundredth" er baseret på "Masters of the Air: How The Bomber Boys Broke Down the Nazi War Machine" af Donald L. Miller. Bogen skildrer unge amerikanske piloter, hvoraf de fleste aldrig havde været om bord på et fly, før de begyndte at træne i de ikoniske "Flying Fortress"-B-17-bombefly. Soldater og materiel sendes til England for at støtte de allierede styrker i Europa. Fra basen på den engelske, bliver de sendt ud på bombetogter mod tyske styrker og fabrikker i Frankrig og Norge, og senere ind i Tyskland. Intet togt, uden at fly blev skudt ned.
I serien, som består af ni episoder, følger vi hovedsageligt kammeraterne Gale Cleven (Austin Butler) og John Egan (Callum Turner), som hverver sig som bombeflyvere for at kæmpe mod Nazityskland. I de første episoder følger vi deres brutale bombetogter. Det bliver hurtigt tydeligt, at vennerne har meldt sig til én af krigens mest udsatte styrker. Femogtyvetusinde fod oppe i luften, hvor mangel på ilt og varme kan være lige så farligt som tyske kugler og raketter, konfronteres vi med en overraskende og modstridende følelse af klaustrofobi syv kilometers højde. På trods af, at himlen og skyerne strækker sig så langt, som øjet kan se. Atmosfæren i de intense scener forstærkes yderligere af musikken fra Emmy-vinderen, Blake Neely.
"Masters of the Air" har, som vanen tro i Spielberg og Hanks-serieproduktionerne, en sand perlerække af skuespillertalenter. Denne gang med navne som Austin Butler, Callum Turner, Barry Keoghan og Sawyer Spielberg i de ledende roller. Gode skuespillerpræstationer er særligt vigtige i en serie som denne. Psykologiske traumer forbundet med tabet af venner og kolleger skal udforskes troværdigt. Samt ikke mindst de etiske dilemmaer, når man bomber fjendtlige mål, der ofte er placeret i civile områder. Sjældent har jeg set et amerikansk krigsportræt blive dekonstrueret på denne måde.
Som nævnt i begyndelsen, er dette det nyeste krigsdramasamarbejde mellem Tom Hanks og Steven Spielberg, som begyndte med "Saving Private Ryan" i 1998. I "Kammerater i krig" så vi D-dagen og invasionen af Frankrig i 1944. I "The Pacific" fulgte vi de amerikanske styrker til Stillehavet og deres kamp mod nazisternes allierede i det japanske imperium. Og selvom Spielberg ikke var direkte involveret, vil jeg også argumentere for, at Apple TV-filmen "Greyhound" fra 2020, hvor Tom Hanks spiller hovedrollen som en kaptajn på et eskorteskib, der beskytter konvojer fra USA til Europa, også indgår i det univers. Tilsammen danner disse produktioner et brutalt og storslået portræt af 2. verdenskrig set gennem amerikanske øjne, som "Masters of the Air" følger eminent op på.
Det er svært at finde noget negativt at sige om "Master of the Air". Serieskaberen John Orloff, som stod bag "Kammerater i krig", har sammen med Steven Spielberg, Tom Hanks og Gary Goetzman skabt en nyklassiker. Og det er på ingen måde overraskende, da der er få navne i Hollywood, der forbindes med kvalitet og professionalitet som denne gruppe. "Masters of the Air" er et krigsdrama fra de bedste i branchen. Serien er dramatisk, episk, brutal og poetisk. Her kommer vi tættere på disse piloter, som er baseret på ægte mennesker og deres historier, end i tidligere krigsfilm og serier, end jeg har set tidligere.
"Masters of the Air" har premiere på Apple TV+ i dag. Anmeldelsen er baseret på alle afsnit.
1De første par afsnit tyder godt, må jeg sige. Grundlæggende synes jeg dog, at actionscenerne til dels lider under, som så mange andre shows ligeså, at det hele er animeret. Det bliver hurtigt lidt computerspils-agtigt.
og så lider serien nok også under, at BoB har så stor en stjerne hos mig. Sammenligning med BoB kan næsten kun tabes.
Men jeg ser absolut med i næste weekend.
1De første par afsnit tyder godt, må jeg sige. Grundlæggende synes jeg dog, at actionscenerne til dels lider under, som så mange andre shows ligeså, at det hele er animeret. Det bliver hurtigt lidt computerspils-agtigt.
og så lider serien nok også under, at BoB har så stor en stjerne hos mig. Sammenligning med BoB kan næsten kun tabes.
Men jeg ser absolut med i næste weekend.
Der gik lige et øjeblik, hvor jeg troede du med BoB mente Battle of Britain-filmen fra '69 :D
★★★★1Hvor mange afsnit er denne anmeldelse baseret på? Jeg på tredje = Schweinfurt–Regensburg August 1943.
3 stjerner - indtil videre :-/
(For meget Red Tails 2012 og for lidt The Tuskegee Airmen 1995)
ps. #nwinther Der var for mange Merlin motorer i BoB!
