Jeg har ikke set det i mange år. Det er ekstremt ud dateret. Og da vi så det, var det mest for at se de kegler, der ikke kunne finde deres røvhul, hvis de brugte et kort og en lygte. Hvis jeg skal se noget flow underholdning er det mest det med Sofie om lørdagen.... Pga. Sofie.... Østergaard...
What we saw - tv serier
★★★★★★0
★★★★★1Jeg har for mange år siden fået forbud mod at se X-Faktor eller bare være i et rum hvor der bliver vist X-Faktor. Den gang gik jeg i baggrunden og ryddede op, men Line Rafs, som var dommer den gang, kom med så tåbelige og uintelligente kommentar, at jeg var nødt til at kommentere både på hendes kommentering, og på deltagernes talent eller mangel på samme. Jeg vil ikke afsløre hvad jeg sagde, men kan dog sige, at mine kommentarer, fik Blackmans udtalelser til at lyde som noget der kom fra en uskyldig katolsk kordreng. Derefter blev jeg pænt bedt om at lade oprydningen være og gå ovenpå.
Haha jeg tror sagtens vi kunne se X-Factor sammen en dag! Mine kommentarer ligger også typisk til den hårde side =)
David Lund11-04-22 19:38
★★★0
Så kommer lige noget vildt her: Har aldrig set et eneste afsnit af X faktor, talent x og/eller hvad de nu hedder….. og er super tilfreds med ikke at have brugt tid på det :)
★★★★0Så kommer lige noget vildt her: Har aldrig set et eneste afsnit af X faktor, talent x og/eller hvad de nu hedder….. og er super tilfreds med ikke at have brugt tid på det :)
Man kan næsten blive misundelig på alle de mange timer, som du så har haft til rådighed til mere fornuftige gøremål.
Jeg har selv brugt ALT for meget tid på X Factor og Robinson Ekspeditionen, som er de to reality programmer, som jeg har holdt fast i hele vejen.
Jeg må med skam indrømme, at jeg også tidligere så Paradise Hotel (de første 5 sæsoner). Det er jeg heldigvis vokset fra nu.
Jeg har til gengæld altid nægtet at se reality programmer med kendte mennesker. Jeg har eksempelvis aldrig set et eneste sekund af Vild med Dans.
- ★★★★0
Jeg ser også ofte X-Factor, men det er fandme ikke for musikkens skyld. Der er utroligt få store musikalske øjeblikke i det program. Det kan vel tælles på en hånd over alle sæsoner. Men underholdende er det da.
De første mange år var det utroligt underholdende. Men nu hvor man har set den samme formel og skabelon blive brugt igen og igen SÅ mange år i træk, så bider underholdningsdelen ikke længere på mig. I stedet håber jeg hver gang på, at der måtte komme nogle musikalske højdepunkter. Men jeg må medgive, at der er langt mellem snapsene.
- ★★★★★★0
Jeg hader reality-TV og den hype, der er omkring det. Så første sæson af Big Brother, har set for meget De Unge Mødre med en veninde for en del år siden og lidt America's Got Talent. En smule Luksusfælden, men det er egentlig et forfærdeligt program. Men de sidste mange år har jeg ikke rigtig set noget, og jeg er ved at brække mig over diverse reality-TV-kendisser.
Vild Med Dans og X-Factor er for mig fuldstændig uinteressant. Det samme med fredags- og lørdagsunderholdning og diverse skodquizzer som Versus (hvilket jeg så for meget af, da jeg havde Delta-corona...)
Jeg ser Masterchef, fordi der er nogle gode madfifs, men konkurrencen er jeg ligeglad med. Og det er heller ikke så reality-TV og showagtigt. Det irriterer mig dog lidt det her princip med at "følge med i ting", fordi jeg føler mig lidt bundet af det.
Men altså - om man bruger tid på reality-TV, spille Fortnite eller stream på Twitch (som jeg gør), er jo hip som hap. Alle har brug for noget "slå-hjernen-fra-underholdning" af og til.
Det var lidt et rant - men kan virkelig ikke lide reality-TV :)
- ★★★★★★0
Jeg tror jeg så det meste af første sæson af Robinson i sin tid, samt måske næsten en sæson af Vild med Dans, fordi Fruen så det (hun så flere sæsoner, så der valgte jeg at se film på mit filmværelse) og der var så meget ballade omkring ham den lille Allan (som jeg naturligvis valgte at stemme på, fordi så mange seere tog programmet alt alt for seriøst ifølge mig).
Har jeg set andet, har det været lidt tilfældigt fordi det har kørt i baggrunden hos venner eller familie.
Gider ikke spilde min tid på sådanne programmer. Jeg vælger i stedet at se film/serier, læse eller andet. Det har grundlæggende ikke min interesse. Skulle jeg tvinges, så dog hellere X-Faktor end Ex On The Beach, Paradise Hotel og den slags latterlige lorteprogrammer.
T. Nielsen12-04-22 16:30
- ★★★★0
Raised by Wolves (sæson 2)
Jeg kan ikke rigtig finde ud af med mig selv, om jeg synes sæson 2 er god eller dårlig. Overordnet set er den bedre end sæson 1. Men ligesom med første sæson, så er der ups and downs undervejs.
Det mest interessante er hele mysteriet om den mærkelige planet og den "entity", som tilsyneladende bor der. Fathers hemmelige arkæologi projekt er også ganske fascinerende.
Det gennemgående plot mellem de troende og ateisterne er jeg til gengæld ikke særlig vild med. Denne del fylder ret meget. Det hjælper så heller ikke, at de troendes lejr primært er repræsenteret via seriens to mest øretæveindbydende karakterer: Marcus og Paul.
Det helt store tema er selvfølgelige stadig moderskabsfølelser. Amanda Collin spiller fortsat helt fantastisk som Mother, der vil gøre alt for at beskytte sine børn. Dette giver selvsagt en pæn stor konflikt, eftersom hendes seneste off-spring ikke er så nem at have med at gøre...
Et af hendes andre børn - Tempest - blev allerede gravid i første sæson. Dette giver mulighed for at belyse et andet aspekt af moderskabsfølelser. Tempest bliver i denne forbindelse sat på en svær og interessant prøve. Samtidig lærer vi lidt om planetens mystiske oprindelige beboere.
Der er tilpas meget godt indhold undervejs til, at jeg stadig hænger på.
★★★½☆☆
Raised by Wolves (sæson 2)
Jeg kan ikke rigtig finde ud af med mig selv, om jeg synes sæson 2 er god eller dårlig. Overordnet set er den bedre end sæson 1. Men ligesom med første sæson, så er der ups and downs undervejs.
Det mest interessante er hele mysteriet om den mærkelige planet og den "entity", som tilsyneladende bor der. Fathers hemmelige arkæologi projekt er også ganske fascinerende.
Det gennemgående plot mellem de troende og ateisterne er jeg til gengæld ikke særlig vild med. Denne del fylder ret meget. Det hjælper så heller ikke, at de troendes lejr primært er repræsenteret via seriens to mest øretæveindbydende karakterer: Marcus og Paul.
Det helt store tema er selvfølgelige stadig moderskabsfølelser. Amanda Collin spiller fortsat helt fantastisk som Mother, der vil gøre alt for at beskytte sine børn. Dette giver selvsagt en pæn stor konflikt, eftersom hendes seneste off-spring ikke er så nem at have med at gøre...
Et af hendes andre børn - Tempest - blev allerede gravid i første sæson. Dette giver mulighed for at belyse et andet aspekt af moderskabsfølelser. Tempest bliver i denne forbindelse sat på en svær og interessant prøve. Samtidig lærer vi lidt om planetens mystiske oprindelige beboere.
Der er tilpas meget godt indhold undervejs til, at jeg stadig hænger på.
★★★½☆☆
Enig, dog er jeg nok lidt mere begejstret over mysteriet og stemningen end du er
Så kommer lige noget vildt her: Har aldrig set et eneste afsnit af X faktor, talent x og/eller hvad de nu hedder….. og er super tilfreds med ikke at have brugt tid på det :)
Og må tilføje at jeg heldigvis heller aldrig har set et sekund af hverken Vild med dans og reality programmer såsom paradise og robinson. Jeg finder det bare uendelig uinteressant at se på andres liv og “åh jeg er så interessant”. Vil hellere se film og bruge tid på mit eget liv ( ups det lyder helligt :)
Dog har jeg set 3 sæsoner af “alene i vildmarken”. Emnet interesserede mig, men nu er det nok med det.
★★0Jeg bryder mig ikke om de nye regler i x factor...især ikke om 6 chair challenge, hvor der ikke var alt på spil for samtlige deltagere, som før i tiden. Det virkede obligatorisk i og med at der minimum var to deltagere der gik videre for hver dommer, der vist var immun, og den ekstra kategori brød jeg mig heller ikke om. Noget mere stuerent end de foregående sæsoner. Og så fatter jeg seriøst ikke at Kári slog Tina. Tror sgu der var fusk med stemmerne, men er overall tilfreds med vinderen. Den hidtil svageste sæson. På trods.
- ★★★★★0
Ærlig talt synes jeg, at Tina aldrig skulle have været med i programmet. Hun skal lave sit eget musik og skabe sine egne erfaringer, og ikke have et producerteam til at overtage hele skidtet. Hun er en musiker af den kaliber, at hub slet ikke passer til X-Factors format. Her er Mads meget mere passende og den rigtige vinder.
David Lund12-04-22 21:10
- ★★0
Ærlig talt synes jeg, at Tina aldrig skulle have været med i programmet. Hun skal lave sit eget musik og skabe sine egne erfaringer, og ikke have et producerteam til at overtage hele skidtet. Hun er en musiker af den kaliber, at hub slet ikke passer til X-Factors format. Her er Mads meget mere passende og den rigtige vinder.
Hun bør helt klart få sig en karriere, og Quincy Jones var vist ret imponeret over hende, så krydser fingre for at hun når langt med dit eget præg, og løsriver sig fra x factor tiden, kommer ud til folket. Man behøver ikke vinde x factor, før det sker. Bare se på citybois.
- ★★★★1
Killing Eve (sæson 4)
Første sæson var genial. Jodie Comer var meget overbevisende - og overraskende likeable - som en pyskopatisk russisk lejemorder. Hvordan gik det lige til, at hun kunne slippe afsted med at dræbe koldt og kynisk - samtidig med at det var ekstremt underholdende og humoristisk?
Sæson 2 havde også mange fede momenter, men allerede ved afslutningen af anden sæson kunne man fornemme, at der ikke var så meget mere at fortælle om det mildest talt besynderlige forhold mellem ordenshåndhæveren Eve (Sandra Oh) og massemorderen Villanelle.
Dette blev bekræftet i sæson 3, der var ok, men ikke mere end det. I sæson 4 fortsætter denne kedelige tendens i nedadgående retning. Der er ikke længere noget spændende katten-efter-musen mellem Eve og Villanette. Jagten på forbryderorganisationen The Twelve har stået på siden sæson 1 og er blevet helt udvandet og ligegyldig. Et par nye ingredienser i form af nye kvindelige lejemordere virker påklistrede. Og værst af alt: Villanelle er ikke længere interessant at følge.
Seriens fjerde og sidste sæson munder dog ud i et finaleafsnit, der er det mest kedelige jeg har set på seriefronten i flere år. Jeg havde ingen høje forventninger, og alligevel er dette det mest skuffende i mands minde.
★★☆☆☆☆
- ★★★★★★1
Jeg har kun set de to første sæsoner, men synes du rammer min egen følelse mht Comer’s rolle ret godt!
T. Nielsen14-04-22 12:54
★★★★★★0Killing Eve (sæson 4)
Første sæson var genial. Jodie Comer var meget overbevisende - og overraskende likeable - som en pyskopatisk russisk lejemorder. Hvordan gik det lige til, at hun kunne slippe afsted med at dræbe koldt og kynisk - samtidig med at det var ekstremt underholdende og humoristisk?
Sæson 2 havde også mange fede momenter, men allerede ved afslutningen af anden sæson kunne man fornemme, at der ikke var så meget mere at fortælle om det mildest talt besynderlige forhold mellem ordenshåndhæveren Eve (Sandra Oh) og massemorderen Villanelle.
Dette blev bekræftet i sæson 3, der var ok, men ikke mere end det. I sæson 4 fortsætter denne kedelige tendens i nedadgående retning. Der er ikke længere noget spændende katten-efter-musen mellem Eve og Villanette. Jagten på forbryderorganisationen The Twelve har stået på siden sæson 1 og er blevet helt udvandet og ligegyldig. Et par nye ingredienser i form af nye kvindelige lejemordere virker påklistrede. Og værst af alt: Villanelle er ikke længere interessant at følge.
Seriens fjerde og sidste sæson munder dog ud i et finaleafsnit, der er det mest kedelige jeg har set på seriefronten i flere år. Jeg havde ingen høje forventninger, og alligevel er dette det mest skuffende i mands minde.
★★☆☆☆☆
Kunne godt overveje de første to sæsoner efter din beskrivelse. Hvor ser du den?
- ★★★★0
Kunne godt overveje de første to sæsoner efter din beskrivelse. Hvor ser du den?
Den ligger på HBO Max. Første sæson er så absolut værd at se. Ekstremt underholdende. Man behøver egentlig ikke at se videre derfra.
★★★★★0Jeg vil også gerne anbefale første sæson af “Killing Eve”.
- ★★★★★★1
Ja den er god. Jeg kunne også godt lide anden sæson, men noget af fascinationen med Comer’s karakter begynder at falme som den skrider frem.
T. Nielsen15-04-22 11:50
- ★★★★0
BoJack Horseman (sæson 1)
Når en serie bliver betegnet som et mesterværk, så skylder man at tage et seriøst kig på den. Jeg gav den derfor en ekstra chance, efter at jeg ellers havde droppet den for flere år siden efter kun 3 afsnit.
Det er helt sikkert en serie, der bliver bedre, jo mere man lærer personerne at kende. Jeg kedede mig i de første 5-6 afsnit. Men blandt de sidste fire afsnit var der flere gange, jeg rent faktisk morede mig.
Jeg har dog helt overordnet en udfordring med at kunne forholde mig til de der personer, der er halvt menneske og halvt dyr. Det foregår i den (næsten) virklige verden med virklige mennesker – og så blandet med personer med dyrehoveder. Jeg kan ikke se formålet, og har svært ved at relatere til deres følelser – bl.a. fordi de har meget begrænset ansigtsmimik at udfolde sig med. En del af humoren er bundet op på at de er dyr: en hund der sidder med hovedet ud af et bilvindue med tungen ud af munden. En kat der hvæser kløer i et fitnesscenter. Og en masse ordspil vedrørende deres dyrerace. Den slags humor bider slet ikke på mig. Jeg ville helt sikkert langt bedre kunne lide serien, hvis de alle sammen var mennesker.
Jeg var nogenlunde underholdt i anden halvdel af sæsonen. Og jeg kunne måske godt finde på at se videre på et senere tidspunkt – altså når der ikke er så meget andet der venter på min watchliste.
★★★☆☆☆
- ★★★★★★0
Husk nu på, at det ikke er en komedie...det er komedie-drama med stor vægt på drama, fordi den handler om misbrug, depression og andre ting, der følger med det at være menneske. Den er langt bedre til at portrættere det end nogen anden serie, jeg har set.
- ★★★★0
Det må i så fald betyde, at serien bliver meget mørkere senere hen. For de problemer han bøvler med i sæson 1 må siges at være luksusproblemer - og ikke ligefrem noget der gør, at man har ondt af ham.
- ★★★★★★1
Det må i så fald betyde, at serien bliver meget mørkere senere hen. For de problemer han bøvler med i sæson 1 må siges at være luksusproblemer - og ikke ligefrem noget der gør, at man har ondt af ham.
Den bliver væsentlig mørkere. Og jeg ved ikke, om man får ondt af ham. Det er ikke seriens formål, at man skal have ondt af BoJack, fordi han tydeligvis fucker en masse op selv med en masse tvivlsomme handlinger.
Men jeg skrev det også mest, fordi du anmeldte sæsonen, som var det en komedieserie, og det er det kun delvis. Hvis man ser den som en komedie, så misser man pointen med serien. Jeg vil kalde det for en kompleks udforskning af menneskets natur...(selvom det antropomorfe skabninger). Selvfølgelig er jeg lidt farvet af, hvad der kommer senere, og kan ikke helt huske mit indtryk af serien, da jeg så sæson 1 første gang.
Nu vil jeg ikke kalde hans problemer for luksus-problemer, men for personlige problemer. Hvis depression og alkoholisme er luksus-problemer, så ved jeg ikke helt, hvad rigtige problemer er (men igen - er farvet af, hvad der kommer senere)
- ★★★★0
Jeg kunne nu godt forestille mig, at de sultende i Afrika, de hjemløse på gaden i Manila, og folk med permanente smerter i kroppen vil betragte en rig mands afhængighed af alkohol og depression som luksusproblemer.
Men ok, jeg ved jo ikke, hvad der kommer senere i serien. Og jeg kan bestemt ikke afvise, at jeg vil tage den op igen.
Hvis det ikke er ment som en komedieserie, hvad er så pointen med de mange fjollede halvt mennesker/halvt dyr skabninger? Det virker på mig som en barriere for at komme ind på livet af dem. Hvis formålet er en kompleks udforskning af menneskets natur, så må det da være essentielt, at seeren kommer ind på livet af karaktererne.
Jeg føler eksempelvis en LANGT større connection til Diane og Todd, end til hestemanden, hundehovedet og katteagenten. Men det er måske bare mig, der ikke er inkluderende nok overfor andre racer :-)
- ★★★★★★4
Jeg kunne nu godt forestille mig, at de sultende i Afrika, de hjemløse på gaden i Manila, og folk med permanente smerter i kroppen vil betragte en rig mands afhængighed af alkohol og depression som luksusproblemer.
Nu siger jeg det lige rent ud: det er et tåbeligt argument. Altså, den her med at sige "jamen, andre har det værre, så det er ikke et problem". Selvfølgelig har folk problemer, selvom andre har det værre, og bare fordi man har penge, gør det ikke alkoholisme og depression til et luksusproblem.
Kunne du forestille dig at sige til en ganske normal person, der netop lider af alkoholisme og depression, at vedkommendes problemer er et luksusproblem fordi nogen sulter i Afrika?