Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★0

    Choose, en kedelig thriller, der ellers havde potentiale til at være en god og spændende film, men fejler. Kun garvede skuespillere som Kevin Pollak og Bruce Dern, redder den fra bundkarakter.

    Choose NOT to like it and Choose to rate it 3/10

    Ryder66620-06-22 23:06

  • ★★★★0

    Licorice Pizza (4K) 

    Der er altid en vis forventnings glæde når PTA kommer med en ny film. Jeg glæder mig på filmmediets vegne, når han, Nolan og QT kommer med noget nyt, også selvom de ikke altid leverer 100%. Ofte er deres 75% bedre end de fleste andres. Det sagt, så kan jeg godt se hvor PTA vil hen med denne og der er også blevet sagt mange flotte ord med på vejen, selvom jeg ikke helt deler glæden. Kun i perioder var jeg revet med. Det er på mange måder PTA’s American Graffiti, men også lidt light i smagen. Personligt foretrække jeg PTA når han tænker stort og fylder sine film med spørgsmål, fremfor hans lidt ivrige ‘tribute’ til 70’erne forsøg, med meget lidt på sinde. Nuvel, der er altid noget seværdigt i en PTA film, momenter at beundre og karakterer at forholde sig til. Men det var mig til tider, underligt nok, en lidt uengagerende oplevelse. 

    6/10

    Babo20-06-22 23:47

  • ★★★★★★1

    F9 (2021)

    Jeg har egentlig aldrig været fan af Fast & Furious franchisen. Det er jeg nok stadig ikke. Men fra 5’eren, som jeg som flere af de andre, så lidt tilfældigt i forbindelse med mit arbejde med børn og unge, blev jeg alligevel hooked.

    Den var så overdrevent fjollet og hamrende underholdende, at jeg glædeligt sprang på de næste par film, for så at køre lidt træt i hele balladen igen.

    Om det alene er trætheden, der gør denne del 9 middelmådig eller om den reelt er svagere end de forrige film, tør jeg ikke helt sige.

    Men udover svagt skuespil, en tåbelig handling og replikker så banale at man græmmes, så rammer den også et niveau af utroværdighed, som man efter de forrige ikke ville tro var muligt.

    Vi snakker om biler der svinger sig i kabler som en Tarzan, bilture i verdensrummet, magneter der får biler til at smadre kaotisk rundt i biljagter og lignende komplet vanvittige tiltag. Sine steder med en lidt for tydelig streg af cgi frem for praktiske effekter, som altså er bedre når man ser biljagter.  

    Dom atter i skikkelse af Vin Diesel og hans tvivlsomme ”familie”, som filmen så forlorent gerne vil dyrke, er denne gang oppe imod en terrorist, der vil anskaffe et nyt våben, der vil rykke magtbalancen. Det er så tyndt som det lyder, det samme er filmens påklistrede værdier om familie og sammenhold.

    Det sagt, så kan jeg ikke underkende, at det har sin primitive charme og at der er set pieces der vitterligt er tryk på. Men altså, i næsten to og en halv time???

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen21-06-22 10:10

  • ★★★★★★0

    Er det sådan en hænge ud film?

    T. Nielsen21-06-22 10:05

    Det sagt, så kan jeg ikke underkende, at det har sin primitive charme og at der er set pieces der vitterligt er tryg på. Men altså, i næsten to og en halv time???

    Bedømmelse: 5/10

    Uha - jeg er gået i en stor bue rundt om denne, man kunne fornemme hvor det bar henad. Men tænker alligevel på baggrund af din bedømmelse og advarsel at jeg kommer til at se den som en sommerfilm på et tidspunkt. Tænker det er vigtigt at vide hvad man går ind til. :-)

    Wayne21-06-22 10:09

    Jeg har egentlig også skubbet den foran mig. Men lidt nysgerrig var jeg da, så nu er den set. 

    T. Nielsen21-06-22 10:11

  • ★★★★★★0

    Jeg har egentlig også skubbet den foran mig. Men lidt nysgerrig var jeg da, så nu er den set. 

    Det er vel lidt i stil med Moonfall - det er svært ikke at kigge direkte på katastrofer :-D

    Wayne21-06-22 10:12

  • ★★★★★★0

    Det er vel lidt i stil med Moonfall - det er svært ikke at kigge direkte på katastrofer :-D

    Det skal nok være korrekt. Den har jeg dog ikke set (endnu;)

    T. Nielsen21-06-22 10:16

  • ★★★★0

    Er det sådan en hænge ud film?

    Ikke sådan helt som American Graffiti og især ikke som Once Upon a Time in Hollywood. Det er faktisk bare en kærlighedshistorie tilsat lidt det med at blive voksen. Jeg følte ikke sådan jeg hang ud med karaktererne, som spillede fint, men følte bare aldrig rigtig det store for dem. Bedst var faktisk Cooper i en ret sjov rolle, selvom PTA ikke just forekommer mig særlig sjov med sin form for humor, det er ihvertfald ikke hans styrker. 

    Babo21-06-22 11:43

  • ★★★★0

    F9 (2021)

    Jeg har egentlig aldrig været fan af Fast & Furious franchisen. Det er jeg nok stadig ikke. Men fra 5’eren, som jeg som flere af de andre, så lidt tilfældigt i forbindelse med mit arbejde med børn og unge, blev jeg alligevel hooked.

    Den var så overdrevent fjollet og hamrende underholdende, at jeg glædeligt sprang på de næste par film, for så at køre lidt træt i hele balladen igen.

    Om det alene er trætheden, der gør denne del 9 middelmådig eller om den reelt er svagere end de forrige film, tør jeg ikke helt sige.

    Men udover svagt skuespil, en tåbelig handling og replikker så banale at man græmmes, så rammer den også et niveau af utroværdighed, som man efter de forrige ikke ville tro var muligt.

    Vi snakker om biler der svinger sig i kabler som en Tarzan, bilture i verdensrummet, magneter der får biler til at smadre kaotisk rundt i biljagter og lignende komplet vanvittige tiltag. Sine steder med en lidt for tydelig streg af cgi frem for praktiske effekter, som altså er bedre når man ser biljagter.  

    Dom atter i skikkelse af Vin Diesel og hans tvivlsomme ”familie”, som filmen så forlorent gerne vil dyrke, er denne gang oppe imod en terrorist, der vil anskaffe et nyt våben, der vil rykke magtbalancen. Det er så tyndt som det lyder, det samme er filmens påklistrede værdier om familie og sammenhold.

    Det sagt, så kan jeg ikke underkende, at det har sin primitive charme og at der er set pieces der vitterligt er tryk på. Men altså, i næsten to og en halv time???

    Bedømmelse: 5/10

    Den var fed at se i IMAX. Tror jeg gav den 4 stjerner, og jeg kedede mig ikke på noget tidspunkt.

    S. Rico21-06-22 15:34

  • ★★★★★★0

    Den var fed at se i IMAX. Tror jeg gav den 4 stjerner, og jeg kedede mig ikke på noget tidspunkt.

    Ja man lader sig ofte nemmere forføre at stor lyd og billede, når en sådan film ses der, end i hjemmebiografen, hvor en del andre ting også skal svinge (småting som historien, skuespil med mere:)

    T. Nielsen21-06-22 15:43

  • ★★★★0

    Personal Shopper, jeg elsker at vende tilbage til denne film. På mange måder minder den mig i gåden om Hanekes Hidden. Olivier Assayas har så meget styr på sine virkemidler og en spøgelses-historie spænder ofte ben for sig selv synes jeg, med modstridende spilleregler. Ikke her. Fordi Assayas aldrig forklarer sig. Det forbliver et mysterium, men ikke på beskyldning af noget og det er en både smuk og spirituel film. Stewart har aldrig spillet bedre. Glæder mig egentlig den næste tid til at se lidt flere film fra denne herre. 9/10

    Babo21-06-22 18:38

  • ★★★★0

    Hustle (2022) 

    Rigtig, rigtig god sportsfilm, der egentlig bygger på en klassisk underdog historie. På den måde er der måske intet nyt under solen, men instruktør Jeremiah Zagar bringer indie-films sensibilitet ind her og får frisket op en lidt forudsigelig subgenre. Han virker også interesseret i minoriteter, som han følsomt skildrer. Det hele virker også meget autentisk, basket-kampene er forrygende og klipning er knivskarp. Sjældent har trænings montager været skildret med så stor filmisk overlegenhed. Sandler er perfekt i rollen og finder sig nu naturlig til rette i seriøs filmkunst. 

    8/10

    Babo21-06-22 22:13

  • ★★★★★★0

    Belfast

    Der gemmer sig en afsindig god film i Belfast - men den kommer aldrig rigtig ud. Startscenen er vanvittig god, intens og dramatisk, men problemet er bare, at tonen i filmen skifter. Jeg er helt med på, at filmen er set fra en 9-årigs perspektiv hele vejen igennem, så tonen skal skifte. Men det virker bare ikke helt.

    Så det er en af de film, der river en lidt rundt i forhold til, hvordan man skal forholde sig til filmen. Nogen gange virker det, andre gange ikke - her er det mest ovre i virker ikke. Når det er sagt, så er den aldrig dårlig, men den forbliver en smule uforløst. Hvis den havde holdt sig til de dramatiske scener, der viser livet i starten af The Troubles, havde jeg fundet den 2 karakter bedre.

    7/10

    Guldager22-06-22 11:24

  • ★★★★★★0

    Elvis (2022)

    Jeg har i utallige år håbet og ventet på, at der ville blive lavet en storfilm om Kongen af Rock’n’Roll. Har den så været ventetiden værd? Ja. Skuffer den? Ja. Jeg kan dog være i tvivl om jeg udtaler mig som livslang Elvis fan eller som livslang filmfan? Måske er det en blanding.

    Uanset, en helt typisk A til B biopic er det ikke. Dertil er udtrykket for kreativt og lad mig slå fast. Austin Butler er virkelig god. Han er eller måske rettere kunne være to niveauer over fantastisk. Han rammer Elvis’ moves og betoning ret godt, bedre end nogen før ham og så giver han samtidig Elvis et menneskeligt ansigt. Butler er egentlig bedre end filmen.

    Jeg kunne dog have ønsket mig, at mange af hans scener, ikke føltes så enkeltstående, som var de nedslag i et liv, mere end at danne et mere flydende narrativ. Jeg synes aldrig Butler får lov til at flyve i rollen, hvor man fornemmer en udvikling som menneske.

    Dette gør sig i det hele taget gældende for det meste af filmen, der dog især i første halvdel, bliver mig lidt rigeligt komprimeret og montageagtigt, uden at man får roen til at dykke ned i de enkelte scener. For meget proppes ind og får i sidste ende en del til at fremstå mangelfuldt. Det gør også noget, for ens relation til de mennesker, vi sidder og ser på.

    Det er lidt ærgerligt, for Butler er god. Det er Tom Hanks faktisk også, om end lidt karikeret i rollen som Elvis’ kontroversielle manager, Tom Parker. Måske for at understrege og fremhæve at han var en gøgler og lurendrejer. Manden der både genialt og nyskabende kommercielt byggede et imperium op omkring Elvis, men som også bremsede ham kunstnerisk og udnyttede Elvis’ svagheder.

    Det er igennem ham, vi får fortalt historien, hvilken egentlig er en spændende tilgang. Historien om superhelten Elvis, der i et makkerskab med en superskurk, ikke først ser sin egen undergang.

    Det er også en film, der mere belyser kontroversen omkring og fænomenet Elvis, som kulturelt ikon, nedbryder af raceskel, seksuel frigørelse og retten til at være sig selv. Samtidig koncentreres fokusset mere på den menneskelige tragedie og mennesket bag, end der fokuserer på Elvis som sanger og hans sange, selv om filmen er spækket med musik hele vejen igennem, i et sandt kludetæppe af nye og gamle indspilninger.

    Det sidste virker i øvrigt ret fint, med få undtagelser. Tematisk rammer filmen med denne vinkel til gengæld plet og man får fornemmelsen af, hvad al balladen dengang gik ud på. Der er dog mange store sange og kæmpe hits, som vi aldrig får at høre. Til gengæld smides der et par mindre kendte numre ind, hvilket er fedt for en fan som mig.

    Der fifles så lidt rigeligt med historiske fakta til min smag som fan og det irriterer mig. For eksempel ser vi Elvis i hans kendte hvide jumpsuit til hans comeback som live performer på en scene. Det tror jeg man har valgt, fordi det kender folk.

    Men da Elvis gik på scenen i 1969 i Vegas, da var dragten altså sort. Der spinnes også lidt med sangene, hvor de mere bruges fordi de kan passe til filmens tema, mere end hvornår de rent faktisk blev brugt. Der er mere, men filmen er ikke ude i et forsøg på at berette de historiske fakta, men mere på at formidle den stemning der har været.

    Samtidig har man dog helt udeladt vigtige mennesker som Linda Thompson. Jeg er med på, at man må skære fra, da man ikke kan præsentere alt i en spillefilm. Men Linda spillede en ret stor rolle i de sidste år af Elvis liv, indtil få måneder før hans død. Ginger Alden, hans sidste officielle kæreste, hende der fandt ham død på badeværelset, er også skåret væk. Hvilke dog giver fint mening, når man ser hvad filmen koncentrerer sig om at formidle.

    Men de fleste karakterer er ret overfladiske. De må vige for stilen, budskabet og alt det man vil have med i historien. Desværre går det også ud over Priscilla, spillet af den ellers talentfulde Olivia DeJonge. Hun er en ret flad karakterer, lidt papfiguragtig til tider.

    Til gengæld rammes historien mere og mere ind, mod slutningen, hvor den for alvor begynder at få fat i en og ens følelser. Særligt den hjertegribende slutning, der endegyldigt får slettet joken om fede Elvis og giver morskaben en dårlig smag i munden.

    I stedet får han vores sympati, når man ser mennesket Elvis, overvægtigt, syg og ødelagt synge sin sjæl ud foran klaveret til sangen ”Unchained Melody”, i total ensomhed omgivet af tusindvis af mennesker. Det er både rørende og trist og samtidig filmisk smukt, på sådan en nedslående facon. Man kan kalde det følelsesporno. Jeg fandt det var genialt.

    Filmen skal også roses for, at den uanset adresserer en stor del af myten og de fortællinger der findes, om end de måske også bruges tematisk, mere end faktuelt. Men der er en del med, som jeg før har læst eller hørt om, som jeg synes det fedt at det bliver behandlet.

    Instruktør Baz Luhrmann kører dog sin glitz stil om man kan lide den eller ej. Det er tydeligt hans aftryk som voyeur. Der klippes, bruges utallige tricks og teknikker i et ofte hamrende lækkert billedorgie, i en virkelig flot og fornem produktion. Det er pragende, svulstig og måske for meget, men jeg elskede det. Der passer også til Elvis, han var også for meget.

    Men fan eller ej, dette er filmen om Elvis, den største hidtil og vi får ikke andre (i hvert fald de næste mange år). Så kan man begræde, at den ikke er all that, som jeg ville have håbet på. Men i stedet vil jeg glæde mig over, at der endelig er lavet en storfilm der hylder The King (som han ikke selv mente han var) og som vil mere kunstnerisk end den gennemsnitlige Hollywood biopic.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen23-06-22 14:12

  • ★★★★0

    Uden at have set den endnu, så er det mit indtryk at denne er noget mindre syret end Baz Luhrmann's øvrige film. Er det korrekt?

    Jeg ville selv foretrække, at han gik helt bananas som i Strictly Ballroom eller Moulin Rouge. Fakta om Elvis kan man jo altid læse på wiki.

    S. Rico23-06-22 16:13

    Nu jeg jo filmfan, så uanset om man kan læse det, så finder jeg det altid dejligt og sjovere også at se det. Ville blot lige nævne det:) Fakta formidler heller ikke så godt følelser. Men nej, den er nok mere straight end Moulin, men også mindre kunstig. Ballroom må jeg være dig svar skyldig på. Husker ærligt ikke nok af den, uden at jeg fandt den god i sin tid. 

    T. Nielsen23-06-22 16:28

    Ok, så,sætter jeg forventningerne derefter. Jeg er ikke Elvis fan, men skal da helt sikkert se filmen.

    Strictly Ballroom er for mig den fedeste Baz Lurhmann film. Elsker når han går amok.

    S. Rico23-06-22 16:40

  • ★★★★★★0

    Ok, så,sætter jeg forventningerne derefter. Jeg er ikke Elvis fan, men skal da helt sikkert se filmen.

    Strictly Ballroom er for mig den fedeste Baz Lurhmann film. Elsker når han går amok.

    Den har nu også sine momenter at Baz amok:)

    T. Nielsen23-06-22 16:48

  • ★★★★★★0

    The North Water (2021)

    Barsk og veldrejet drama om et hvalfangerskib, der sejler langt nordpå, længere end den burde. Imens foregår der overgreb og lumske planer om bord.

    Historien der spreder sig over 5 gode afsnit (hvor kun det sidste er lidt svagere end de forrige) og så afrundes, den er interessant via dens karakterer og det rå miljø den foregår i.

    Fortællingen afrundes måske lidt for udramatisk og nemt, til at man helt føler den lever op til hvad der er gået forud. Det sagt, så er det en stille serie, der lever lige så meget af sin stemning, som af sit drama.

    Samtidig er det en serie der emmer af autenticitet og at man har optaget on location. Aldrig har hvalfangst set så grumt og grusomt ud. Kun en isbjørn lugter lidt væk af effekter.

    I hovedrollen er Jack O’Connell god og i en vigtig birolle, der har Colin Farrell aldrig virket mere frastødende og klam. I en anden fin birolle ses danske Roland Møller, der om nogen ligner en mand, der kunne have levet ombord på et bidskt hvalfangerskib.

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen24-06-22 14:30

  • ★★★★★★1

    Friday the 13th Part 2 (1981)

    Steve Miner har overtaget instruktørjobbet og det gør han egentlig ret fint, i en B-film der serverer sine grumme nedslagtninger med så præcise mellemrum, så man aldrig når at kede sig.

    Jason Voorhees går løs på en større gruppe unge mennesker, der er så letsindig at campere ikke langt fra den lejr, hvor der (ifølge filmen) for 5 år siden skete en massakre.

    På samme tid, går Jason uforvarende løs og smadrer handlingen og hele logikken i forhold til første film. Det er nok så dumt, men da filmen i sig selv, er så primitivt underholdende, skider man det rent ud sagt et stykke.

    Som film er den måske ikke helt så god som etteren, da denne havde en bedre historie, denne har nærmest ingen. Men denne her, den klarer sig grundet flere mord og opfindsomme optrin.

    Filmen fik i øvrigt på dansk titlen ”Øksemorderen” (hvorfor aner jeg ikke) og man ser da også en økse, på filmens ikoniske titelplakat. Det er dog svært begrænset med øksemord i filmen (faktisk er der vist ikke engang et).

    Oprindeligt så jeg ”Øksemorderen” alene på mit teenageværelse en mørk nat, på mit 14” tv og vhs maskine. Jeg mindes jeg ikke fandt den voldsomt skræmmende. Min gamle buddy, der siden skulle blive stor fan af serien og slasherfilm generelt, havde set den i biografen med sin kusine og mente, at det var det mest uhyggelige man kunne finde. Det kunne jeg ikke give ham ret i. Det kan jeg forsat ikke. Men morsomt, det er det, hvis man kan bruge det ord om en gyserfilm.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen24-06-22 14:48

    Jeg har altid kunne lide Farrell, men han er satme rykket op i first league efterhånden. 

    Babo24-06-22 15:08

  • ★★★★★0

    Hmm, jeg er ikke helt enig med dig denne gang. Jo, du har helt ret i, at historien i den første film var bedre. Og logikken i "Friday The 13'th" serien generelt er også noget frygteligt rod.

    Men jeg synes dog, at Part 2 er bedre på flere fronter især ift. måden den er filmet og redigeret på, hvilket dermed også gør Part 2 mere uhyggelig, spændende og creepy end 1"eren.

    Særligt scenerne vedrørende det gamle skur ude i skoven og filmens afsluttende scener med Jason og filmens final girl synes jeg er blændende godt eksekveret.

    Amy Steel synes jeg også er en bedre og mere sej heltinde end hende fra den første film. :)

    NightHawk24-06-22 15:10

    Så hvor er vi uenige henne? Jeg skriver jo netop at denne “klarer sig via” og rater dem af den grund lige højt? 

    T. Nielsen24-06-22 15:42

  • ★★★★★★0

    Nå, men mobil fucker når jeg vil redigere.

    Det skal siges, at jeg jo ikke altid (faktisk aldrig) får beskrevet samtlige aspekter i hvad der gør en film god (eller dårlig). Jeg er dog faktisk enig i at filmens final girl er bedre denne gang. 

    T. Nielsen24-06-22 15:47

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen