Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★1

    Top Gun: Maverick (2022)

    Evigt unge og måske den sidste rigtigt store superstjerne, Tom Cruise’s seneste skud på Blockbuster stammen, er biografens svar på en kold smoothie en varm sommerdag. Lækker, velsmagende, smooth, tørstslukkende og bestemt ikke helt blottet for sunde kalorier.

    Da jeg i sin tid hørte, at man nu endelig ville lave en efterfølger til instruktør Tony Scott’s berømte 80’er film, fandt jeg ærligt det lød som en rædselsfuld ide.

    Men må sige, at den tanke blev gjort til skamme, med en film der både smukt og delikat hylder og kaster masser af kærlighed på originalen, men samtidig også overgår den og faktisk fremstår mere menneskeligt vedkommende, til tider ægte rørende og ikke uden mening.

    Jovist, det er poleret og overfladisk, men modsat de mange ofte følelsesmæssigt tomme CGI brag, der smides i biografen, så bydes der på en total fed mainstreamfilm så gammeldags som var den lavet af ens bedsteforældre, hvor det stadig er mennesker i centrum, men tilsat moderne teknik og hold kæft for en drøn der er på lyden.

    Det er orgasme for øregangen, når filmens mange og dybt imponerende flyscener smider dig rundt i sædet, kun tilsat så minimal cgi at man aldrig opdager det.

    Cruise er atter piloten Maverick, der lettere modvilligt sendes tilbage til Top Gun, skolen for de bedste fighterpiloter, fordi han skal være underviser for en broget flok af talentfulde piloter, der skal sendes på en vanvidsmission i et unavngivet land, for at bombe et næsten ufremkommeligt atomanlæg. Klimaks er ren Star Wars og angrebet på Dødsstjernen, bare heftigere.

    Filmens smukke pointer, om at alt har en ende, men at mens man er her, skal man aldrig dømmes ude, kan givet forekomme både banale og naive, men de serveret elegant og tilpas vedkommende, til at man køber dem.

    Det tilsat en eftertanke, om det der har været, lidt nostalgi og de større og mindre traumer et langt liv vil give, så er underholdningen reddet.

    Det er måske ikke stor kunst, men så alligevel og uanset, så er det hamrende effektivt og pisseunderholdende.

    Bedømmelse: 9/10

    Herlig anmeldelse, og rigtig godt skrevet. Jeg glæder mig mere og mere til at få set "Top Gun : Maverick". :) 

    NightHawk11-06-22 14:55

  • ★★★0

    Forfatterne til Pig overvejede også om Pig skulle foregå i Frankrig eller Italien. Men er den god?

    Den er lige langsom nok for min smag, men giver et fint indblik i de traditionelle trøffeljægeres job (det er en dokumentar).

    Steffan Rasmussen11-06-22 15:11

  • ★★★★★★1

    Herlig anmeldelse, og rigtig godt skrevet. Jeg glæder mig mere og mere til at få set "Top Gun : Maverick". :) 

    Takker. Håber den også falder i din smag:-) Uanset, så glæder jeg mig til, hvis du smider et par ord om den. 

    T. Nielsen11-06-22 15:15

  • ★★★★★★0

    Den er lige langsom nok for min smag, men giver et fint indblik i de traditionelle trøffeljægeres job (det er en dokumentar).

    Nåårh, vidste ikke det var en docu. Så springer jeg nok over:)

    Guldager11-06-22 15:17

  • 0

    Har haft en mindre Superman kavalkade - og det skulle jeg nok ikke have haft...

    De gamle film var bedre i min erindring. Jeg er stadig glad for at se den første film fra 78 og til dels også den næste fra 80, men det er nok hovedsageligt fordi jeg har et nostalgisk forhold til dem. Jeg har været nød til at reducere min karakter for de to film. 

    Objektivt set er Superman Returns nok den bedste film og den har jeg også opjusteret min karakter for. Singer har faktisk skruet en ganske habil action/superhelte film sammen. Men der kunne nu nok skæres lidt her og der, så spilletiden kom ned på et mere tolerabelt niveau. 

    Popeye11-06-22 21:04

  • ★★★★0

    Synes ærligt Man of Steel er den bedste. Men jeg er i mindre tal :)

    Babo11-06-22 21:17

  • ★★★★0

    Men (2022)

    Alex Garlands formsprog er afgjort interessant og når man som ham også har noget på sinde oveni, lover det store ting. Desværre var ‘Men’ mig en blandt fornøjelse. Garland er ude i en metaforisk historie  her om giftige mænd. Han fylder på med åbenlys symbolik og konklusionen giver ikke meget næring som ønsket, men styg atmosfære med pirrende underlægning og ikke mindst fremragende skuespil. Alligevel er det Garlands hidtil svageste spillefilm synes jeg. 

    6/10

    Babo11-06-22 21:19

    Er meget enig i både kommentarer or karakter. Jessie Buckley er en kommende Oscar-vinder. Har endnu ikke set hende spille dårligt.

    Steffan Rasmussen11-06-22 21:29

  • ★★★★0

    Er meget enig i både kommentarer or karakter. Jessie Buckley er en kommende Oscar-vinder. Har endnu ikke set hende spille dårligt.

    Hun er forrygende synes jeg og for at være ærlig, hæver hun filmen. En mindre god præstation havde filmen fået endnu hårdere slag, så tak for hende :)

    Babo11-06-22 21:38

  • ★★★★★★0

    Har haft en mindre Superman kavalkade - og det skulle jeg nok ikke have haft...

    De gamle film var bedre i min erindring. Jeg er stadig glad for at se den første film fra 78 og til dels også den næste fra 80, men det er nok hovedsageligt fordi jeg har et nostalgisk forhold til dem. Jeg har været nød til at reducere min karakter for de to film. 

    Objektivt set er Superman Returns nok den bedste film og den har jeg også opjusteret min karakter for. Singer har faktisk skruet en ganske habil action/superhelte film sammen. Men der kunne nu nok skæres lidt her og der, så spilletiden kom ned på et mere tolerabelt niveau. 

    Indebar det også Superman IV?

    Guldager12-06-22 07:28

  • ★★★★★★0

    Præcis min oplevelse. Det er lidt fesent alt det han møder på vejen, måske bortset fra den overspillende Keoghan. Kan ellers godt lide surrealisme, men følte ikke det gav mig så meget her at arbejde med, selvom den er visuelt meget flot. Men gode ting har den, bestemt. 

    Du er nok mere til surrealisme end jeg. Det er dog næppe en film, modsat dig, jeg gider se igen, for at se om der er "mere i den", som du nok ville kalde det. For mig skal rammerne altid fungere i en film, uanset hvor meget eller lidt man kan få ud af den. 

    T. Nielsen12-06-22 09:13

    I det tilfælde her havde jeg faktisk ikke SÅ meget lyst, men den havnede på viaplay og jeg havde ikke bedre på programmet og håbede på overraskelsen. Min oplevelse var den samme, men det var en film jeg glædede mig meget til. Men den er for mig ikke spændende nok at grave ned i, dermed ikke sagt man ikke kan, personligt efterlader den mig bare lidt tomhændet. 

    Babo12-06-22 09:57

  • ★★★★0

    Er meget enig i både kommentarer or karakter. Jessie Buckley er en kommende Oscar-vinder. Har endnu ikke set hende spille dårligt.

    Min ven jeg så den med sagde: Garland bruger knap to timer på at sige, alle mænd er nogle svin’ 

    :)

    Sjældent har symbolikken været mig så intetsigende i en film. Og jeg kan ellers godt lide at afkode det. Men altså, æbler og træer… har Garland lige overstået sin eksamen? :)

    Babo12-06-22 10:09

  • 0

    Synes ærligt Man of Steel er den bedste. Men jeg er i mindre tal :)

    Tja, den giver mig slet ikke den der fornemmelse af, at det er en Superman film jeg ser. Det hænger sikkert sammen med fraværet af det velkendte Williams tema. Men derudover synes jeg den er underlig og det virker mere som en generisk Sci-Fi film som indeholder langt flere elementer af rumeventyr end hvad jeg forventer af en Superman film. Og så finder jeg den også ret kedelig med en masse ligegyldig bulder og brag. Men ifølge IMDB er du ikke i mindretal.

    Indebar det også Superman IV?

    Ja selvfølgelig. Den er knap så fantastisk....Jeg var faktisk lidt i tvivl om den er bedre end 3'eren, men en ond Superman gjorde udslaget til 3s fordel. 

    Popeye12-06-22 11:10

  • ★★★★★★0

    For mig er Donner's "Superman" den absolut bedste. Jo, det er svært dateret, men for mig fungerer den bare virkelig godt, måske især takket være John Williams fantastisk superheltetema. Superman På Nye Eventyr (Hehe) var jeg totalt vild med som barn, men som voksen synes jeg den halter. Det gør den også i det såkaldte Donner cut (som selvsagt også er svær helt at vurdere, da han jo netop ikke lavede den helt færdig, før han blev smidt på porten).

    Superman 3 og 4 er ganske enkelt rædselsfulde. Da jeg så Superman 3, da den kom frem var jeg nok lidt mindre kritik, men fandt den dog ikke ligefrem fremragende. Superman 4 har altid været en bæ med bæ på. Den er dog næsten bedre end Superman 3, set med dagens øjne. 

    Superman Returns har jeg egentlig altid godt kunne lide og sætter den faktisk ganske højt, modsat de fleste andre. Den er lidt gumpetung og lidt lang sine steder. Men Williams tema løfter den og så er der en del, der bare fungerer for mig.

    Man Of Steel er for mig den nok tredje bedste Superman film. Eller måske er det Superman 2...Ved det ikke helt. Mit problem med Man Of Steel er at jeg ikke synes dens forsøg på noget mere følelsesfuldt og filosofisk virker ægte. Samtidig bombes man nærmest sanseløs i et klimaks så voldsomt, at det begynder at blive voldsomt kedeligt. Men den har dog også sine momenter. Har rated den 6/10. 

    T. Nielsen12-06-22 11:42

  • ★★★★★★0

    I det tilfælde her havde jeg faktisk ikke SÅ meget lyst, men den havnede på viaplay og jeg havde ikke bedre på programmet og håbede på overraskelsen. Min oplevelse var den samme, men det var en film jeg glædede mig meget til. Men den er for mig ikke spændende nok at grave ned i, dermed ikke sagt man ikke kan, personligt efterlader den mig bare lidt tomhændet. 

    Ja okay, jeg har altid noget andet jeg gerne vil se og noget der venter. Faktisk har jeg for mange, jeg gerne vil se. Måske jeg burde være mere kritisk? Uanset, så må jeg beundre at du så ofte giver visse film en chance mere, for at se om du får mere ud af dem anden gang. Det gider jeg næsten aldrig. Men okay, i det hele taget gider jeg faktisk meget sjældent gense film. 

    T. Nielsen12-06-22 11:44

  • ★★1

    Et gensyn med Shoresy (2022).

    Shoresy startede som en jokekarakter i tv-serien "Letterkenny", en figur hvis ansigt man aldrig så, fordi han blev spillet af Jared Keeso, som også spiller hovedrollen, Wayne i "Letterkenny". Figurens primære rolle er at "chirpe" (udveksle fornærmelser på ishockey-sprog) med to andre karakterer, hvor han igen og igen fortæller dem, at han har sex med deres mødre.

    For måske et års tid siden, blev det annonceret at "Shoresy" fik sit eget spinoff, hvor han tager til en lille by i en anden del af Ontario, for at spille ishockey. Mange Letterkenny-fans, mig selv inkluderet, havde ret svært ved at se hvordan det kunne fungere, fordi der var meget lidt at arbejde med.

    Heldigvis viser det sig, at Keeso faktisk havde noget at fortælle med figuren og gennem de seks afsnit, som serien består af, får etableret en figur, der er markant anderledes end Wayne og får endda indarbejdet nogle af de få ting, som man i forvejen kendte til Shoresy ind i figuren.

    Med en jokefigur i front og kun en enkelt anden genganger fra "Letterkenny", fortælles historien om hvordan Shoresy, sammen med en ny figur, Sanguinet, får et taber-ishockeyhold tilbage på vinderkurs. Ligesom i "Letterkenny" er der masser af repræsentation i form af first nation-karakterer og folk fra forskellige dele af Canada, hvilket altsammen foregår præcis ligeså organisk og aldrig virker påtaget.

    Den store forskel jeg bemærkede er, at jeg enten er blevet vant til måden de taler på, eller også har de gjort mere ud af at skære ned på slang og lokale talemåder, fordi selv den ene newfie der er med, kan jeg forestå og det er kun når folk taler fransk, at jeg ikke kan følge med.

    8/10

    NFT12-06-22 12:29

  • ★★★★0

    Ja okay, jeg har altid noget andet jeg gerne vil se og noget der venter. Faktisk har jeg for mange, jeg gerne vil se. Måske jeg burde være mere kritisk? Uanset, så må jeg beundre at du så ofte giver visse film en chance mere, for at se om du får mere ud af dem anden gang. Det gider jeg næsten aldrig. Men okay, i det hele taget gider jeg faktisk meget sjældent gense film. 

    Jeg har altid nydt et godt gensyn. Jeg vil mange gange hellere det, end blot se noget nyt, bare for at se. Hvis du forstår. Jegvhsr aldrig været typen, der bare får film kørt igennem alt (siger ikke andre er). 

    Babo12-06-22 13:04

  • ★★★★0

    Tja, den giver mig slet ikke den der fornemmelse af, at det er en Superman film jeg ser. Det hænger sikkert sammen med fraværet af det velkendte Williams tema. Men derudover synes jeg den er underlig og det virker mere som en generisk Sci-Fi film som indeholder langt flere elementer af rumeventyr end hvad jeg forventer af en Superman film. Og så finder jeg den også ret kedelig med en masse ligegyldig bulder og brag. Men ifølge IMDB er du ikke i mindretal.

    Ja selvfølgelig. Den er knap så fantastisk....Jeg var faktisk lidt i tvivl om den er bedre end 3'eren, men en ond Superman gjorde udslaget til 3s fordel. 

    Jeg finder Zimmers score bedre :) Men ja, den er bestemt ikke perfekt, men jeg har altid ment Superman var sådan lidt kedelig og flødebolle agtig. Indtil Snyders version. Det er bare mere mig. Man kan selvfølgelig indvende mod flere ting, inkl. klimakset i Man of Steel. På en måde virkede den på mig, også fordi den bygger det op som en alien-invasion ting, som jeg faktisk fandt spændende. Derudover var skurken også god og hvor nogen mener dens følelser er påtagede, greb den mig på den konto. Derudover kan jeg godt lide måden den skildrer Supermans powers på, da han opdager dem i tidlig alder. At det er noget traumatisk og uforståeligt, fremfor sejt. Jeg kan sgu godt lide den :)

    Babo12-06-22 13:10

  • ★★★★★0

    Takker. Håber den også falder i din smag:-) Uanset, så glæder jeg mig til, hvis du smider et par ord om den. 

    Det skal jeg nok huske at gøre. Tror jeg vil være meget enig i det, du har skrevet. :) 

    NightHawk12-06-22 13:27

  • ★★★★★★0

    Jeg finder Zimmers score bedre

    Du må have sprunget en sikring:-D Nå, men det vidste jeg jo godt du ville sige. Du har i det hele taget aldrig været den store Williams fan. Jeg kan så slet ikke huske Zimmers score. Det er da sikkert fint nok altså. 

    T. Nielsen12-06-22 13:28

  • ★★★★★★0

    Jeg vil mange gange hellere det, end blot se noget nyt, bare for at se. Hvis du forstår

    Jojo, jeg forstår. Dog behøver det jo ikke være modsætninger, hvis man har en bred smag og meget man rent faktisk gerne vil se, af den ene eller anden grund. Men hvis du mere har enkelte udvalgte, som du vil synke ned i, er det da prisværdigt og langt mere fordybende. Men jo, der er da bestemt nok folk der blot kører film igennem systemet konstant. 

    T. Nielsen12-06-22 13:31

  • ★★★★0

    Du må have sprunget en sikring:-D Nå, men det vidste jeg jo godt du ville sige. Du har i det hele taget aldrig været den store Williams fan. Jeg kan så slet ikke huske Zimmers score. Det er da sikkert fint nok altså. 

    Det er godt husket. Nej, han er ikke blandt mine favoritter selvom han har lavet mange gode og til flere film jeg vil betragte som favoritter. Men han har aldrig rigtigt bevæget mig med hans musik som Zimmer, Mansell, Newton, Desplat osv. Han har heller aldrig formået sådan at pirre mig som Goldsmith, Morricone og nogle andre, men jeg synes altid Williams leverer varen. Det lyder godt, effektivt, men jeg tager det aldrig ‘med mig’. Når jeg ser The Thin Red Line og hører musikken, sker der noget i mig :)

    Babo12-06-22 14:28

  • ★★★★★★0

    Når jeg hører Williams Superman musik, føler jeg at jeg kan flyve og bliver helt høj og får gåsehud. Men klart, netop sådanne som til Superman og Star Wars er ikke så intime. De er næsten fanfarer. De passer dog ualmindeligt godt til netop de film, det storladne og heltemodige. For mig er han den største, selv om Morricone er med deroppe. Modsat mange filmfans, så går jeg dog ikke meget op i filmmusik. Synes det ofte er kedeligt udenfor filmen. Men har dog musik af netop Williams, Morricone, Goldsmith, Barry og enkelte andre på min favoritter playliste. Zimmer har jeg ikke noget af. Men muligt der kunne være noget, som burde bære det?

    T. Nielsen12-06-22 14:39

    1. TTRL
    2. Interstellar
    3. The Lion King 
    4. Inception 
    5. Man of Steel

    Babo12-06-22 15:09

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen