Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★0

    Look at ma sheeit :)

    Babo14-06-16 16:20

  • ★★★★★★0

    Jeg har de sidste par uger fået set et par af de franske klassikere - og det er ikke en ubetinget succes...

    • Celine and Julie Go Boating - Jacques Rivettes, 4/10
    • Jean Cocteau's Orphic Trilogy:
      • The Blood of a Poet, 5/10
      • Orphee, 7/10
      • Testament of Orpheus, 5/10
    • Love in the Afternoon af Eric Rohmer. 6/10
    • A Man Escaped af Robert Bresson, 8/10

    Der tegner sig et mønster: jeg er ikke så meget til kernen af de franske nybølger-instruktører. Jeg er meget mere til Bresson, Franju, Melville og Malle end Rivettes, Godard og Truffaut.

    Ikke helt sammenlignelig, men af de italienske instruktører foretrækker jeg også Rossellini og De Sica fremfor Fellini og Visconti. 

    Guldager14-06-16 16:23

  • ★★★★0

    Fast & Furious 7 - 6/10

    Virkelig, virkelig tåbelig film, men jeg må tilstå den underholder med sin over-the-top tilgang til action. Alt smadres i stor stil. På ingen måde elegant, men det lykkes instruktør Wan at holde tempoet højt med nogle vilde, men også ufrivilligt komiske actionscener, hvor alt smadres i underholdningens navn. Bevares, den er halv time længere end den burde være, men Wan insisterer på "more is more" princip og det kan man let kritisere, men jeg må rose den en smule for at give den max gas. Der var scener, hvor ens indre drengerøv blev sluppet løs og Wan har tydeligvis moret sig med at brænde 190 millioner af. Plottet skal man ikke skænke mange tanker og det er stadig ærgerligt synes jeg. Flere personer er efterhånden tegneseriefigurer i denne serie. Jeg tror ikke Hulk ville kunne overleve de ting, som Win Diesel overlever i denne film. Men som jeg skrev, tænk ikke over det :) Statham som skurk er svagt skrevet, men serien er ikke just kendt for andet på det punkt. Fin hyldest til Walker, men lidt for rørstrømsk, ligesom flere andre scener i filmens med mere rolige øjeblikke, med et forsøg på karakterdrama. Lever på sin heftig, over-the-top action og kan man acceptere det endnu engang og lægge hjernen ved døren, så burde denne nok ikke skuffe. 

    Babo15-06-16 00:52

  • ★★★★0

    Endelig en anmeldelse af Midnight Special, jeg fuldt ud kunne relatere til. Troede egentlig jeg var den eneste med kritikken, men vedkommende rammer spot on med visse kritikpunkter. 

    m.youtube.com/watch

    Babo15-06-16 12:23

  • ★★★★★★1

    Nåååh lille pus, var du bange for at stå helt alene :-P

    T. Nielsen15-06-16 12:33

  • ★★★★0

    Det var lidt uhyggeligt hvor godt personen rammer det jeg tænkte :) Typisk fremhæver jeg ikke andre anmeldere, er også ligeglad, men kunne godt relatere til lige præcis denne. Jeg håber at netflix-serien Stranger-Things rammer højere niveau end filmen. Det ser sådan ud. 

    Babo15-06-16 12:46

  • ★★★★★★0

    Serbuan maut (The Raid)(2011)

     

    Der er masser af intens action i en fortættet atmosfære af spænding og rå vold, hvor man til det sidste er i tvivl om det er muligt at overleve og hvordan. Handlingen er enkel, men har lidt flere nuancer end man først måske tror og historien krydres undervejs med opfindsomme optrin af tårnhøj spænding og medrivende ramasjang af den gammeldags slags, hvor man næsten må imponeres over skuespillernes/stuntmændenes fysiske udfoldelser.

     

    Bedømmelse: 8/10

     

    The Raid 2: Berandal (2014)

     

    Mere langstrakt og ultimativt lettere skuffende efterfølger, til en af de senere års bedste actionbrag. Filmen vil fortælle en større historie, men i forsøget har den mistet en del af sin intensitet og nerve. Det er dog stadig underholdende, men mest når der er skruet op for actiondelen og den er der længere mellem i denne omgang. Når skuffelsen har lagt sig, så er det så heldigvis stadig en god spændings- og actionfilm.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen16-06-16 19:44

  • ★★★★★0

    Jeg er virkelig glad for The Raid. Hvis den ikke får 10/10, så får den 9/10 som det mindste. Enig med dog i, at 2'eren føles en anelse skuffende - mest fordi den er en anelse langtrukken. Den er dog stadig sublim, og jeg ville også give den 8/10 af den årsag.

    David Lund16-06-16 20:44

  • ★★★★1

    Pudsigt, jeg finder 2'eren et par klasser over etteren på alle områder. Særligt på actionfronten er den klart sin forgænger overlegen. Man kan beklage sig en smule over den lange spilletid som 2'eren har. Jeg mærkede det ikke. En af de bedste genrefilm i min optik. 

    Babo16-06-16 20:49

  • ★★★★★★1

    Et gensyn med Outbreak. Der er dele af den film, der er lidt mere end almindeligt dumme, men jeg nyder nu stadig en go' omgang "verden går under lige om lidt og vi dør allesammen". :D

    Gensynet fik mig dog til at overveje om den skal opgraderes til BD, men det er en WB-udgivelser og en del af deres BD-udgivelser har godt nok været fesne.

    Zero Cool16-06-16 20:53

  • ★★★★★0

    Pudsigt, jeg finder 2'eren et par klasser over etteren på alle områder. Særligt på actionfronten er den klart sin forgænger overlegen. Man kan beklage sig en smule over den lange spilletid som 2'eren har. Jeg mærkede det ikke. En af de bedste genrefilm i min optik. 

    Jeg synes vi har haft den samtale før. Jeg er meget mere til det action, der foregår i etteren - simpelt, hårdt, intenst og kreativt. Toeren har bestemt masser af lyspunkter, men det føles ofte som om, at især actionscenerne prøver en smule for hårdt at være større og vildere end tidligere. Det bliver dog ved forsøget i mine øjne.

    David Lund16-06-16 21:40

  • ★★★★0

    David - lodret uenig. Synes 2'eren er noget mere kreativ og alsidig i sin action, end etteren, som ikke just besad variation.  Men ja, det er hvad man foretrækker. Det snævre a la Die Hard eller det lidt vildere a la T2. Jeg hælder altid til det lidt større og vildere, men kun når jeg samtidig føler, det også er bedre :) Evans har tydeligvis haft en større frihed og penge til at lave en på alle måder større og mere kompromisløs film. 

    Babo16-06-16 22:52

  • ★★★★0

    Crimson Peak - 6/10

    Det kører sgu ikke optimalt for Del Toro. Det er på flere måder en skuffende fortalt historie og et cast jeg på intet tidspunkt troede på. Til gengæld er filmen en stor visuel nydelse. Production-design, kostumer og fotografering er altsammen i mesterklasse. Desværre mangler Del Toro et ordentligt manuskript. Det er virkelig en forudsigelig film, som mangler kant, følelser og noget sjæl. Den er som sådan mildt underholdende, men ryger desværre i glemmebogen. 

    Babo16-06-16 23:09

  • ★★★★★★0

    etteren - simpelt, hårdt, intenst og kreativt. Toeren har bestemt masser af lyspunkter, men det føles ofte som om, at især actionscenerne prøver en smule for hårdt at være større og vildere end tidligere. Det bliver dog ved forsøget i mine øjne.

    Jeg var i hvert fald mere undervældet af actiondelen i to'eren, end i den første. For mig fungerer den første klart bedst, også på dette punkt.

    T. Nielsen16-06-16 23:27

  • ★★★★★0

    De er begge dårlige! 

    Lars!17-06-16 08:02

  • ★★★★★★0

    De er begge dårlige! 

    Sure r*v:-D

    T. Nielsen17-06-16 08:08

  • ★★★★★★0

    Et gensyn med Coming to America - en film fra dengang Eddie Murphy var sjov! Den holder sgu meget godt stadigvæk og det er ret morsomt, at både Murphy og Hall lejlighedsvis bryder den fjerde væg, ved at kigge direkte i kameraet. Samtidig er det også ret cool, at de kæder den og Trading Places sammen.

    Det er dog første gang, jeg har bemærket at Cuba Gooding Jr. er med i filmen. Jeg tror det er i den første scene i frisørsalonen og han er i gang med at blive klippet.

    Det er ret længe siden jeg så den sidst og når man ser den i dag, næsten 30 år senere, er det lidt morsomt at se tankegangen bag. På den ene side, er det en historie om en prins, der bare vil have ægte kærlighed og en selvstændig kvinde, der har sine egne meninger, men på den anden side, er der mange stereotyper, inkl. måden afrikanere og sorte generelt opfattes på, hvilket måske kan forklares med, at det er en komedie.

    Zero Cool17-06-16 08:23

  • ★★★★★★0

    Og så blev det 90'erne, og så var han ikke sjov længere :)

    I 80'erne:

    Raw og Delirious, Beverly Hills Cop I og II, Trading Places, The Golden Child, Coming to America, 48 Hrs og Another 48 Hrs(fra 1990). Efter - Shrek og til dels Beverly Hills Cop III...

    Guldager17-06-16 09:11

  • ★★★★★★0

    Bowfinger synes jeg er ret morsom, men ellers er det rigtigt, at 1990 lader til at være der hvor kurven knækker.

    Zero Cool17-06-16 09:29

  • ★★★★★★0

    Last Action Hero (1993)

     

    Jeg skal gerne indrømme at jeg altid har haft en svaghed for muskelbundtet Arnold Schwarzenegger og i 1993, var han stadig på toppen af sin karriere som actionstjerne (selv om man ofte synes han mest hører 80’erne til) med flere fantastiske titler bag sig. Desværre lykkes dette forsøg på en mere familievenlig actionkomedie ikke overbevisende.

    Teknisk er det godt lavet, men håndfast godt drejet action. Men narrativt synes jeg desværre det halter gevaldigt og det føles som om den spinkle historie ofte træder vande. Også filmens metaperspektiv på genren og dens leg med konventionerne, Arnold som actionhelt og filmen i sig selv og dens forsøg på at ville twiste dette til noget mere subtilt, forekommer mig forlorent og påtaget. Jeg indrømmer dog, at der kommer et par sjove scener og fine filmiske referencer ud af det som gør at man alligevel som filmfan, kan finde glæde i forsøget og ellers er der drøn på, når actiondelen sætter ind.

     

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen18-06-16 09:33

  • ★★★★★★0

    Chappie (2015)

     

    ”District 9” havde sine kvaliteter, trods lidt rigeligt tydelige pointer og en hovedperson man havde lidt svært ved at fatte noget som helst for. Den var dog rigtigt fint fortalt og actiondelen fungerer ganske godt som rendyrket underholdning, så på den måde var den vellykket.

    Værre er det med instruktør Blomkamp’s tredje film her, der ellers lidt virker beslægtet med netop ”District 9” bag facaden. Det er en ofte anstrengende og irriterende sci-fic actionkomedie, der i et forfærdeligt rodsammen af stemninger, indholdsmæssige stilbrud, metafilmiske perspektiver, samt utroværdige tiltag ikke formår at række ud til en som seer.

    Det er ikke så meget det at instruktør Blomkamp tager en form for modige valg, så hans figurer ofte er lidt aparte og ikke passer ind i en skabelon. Det er såmænd prisværdigt. Det er mere det at karaktererne ofte ikke er relaterbare og svagt skrevet, mens de er udstyret med tåkrummende ringe replikker. Robotten Chappie kan jeg heller ikke finde ud af er en bevidst joke, eller bare ualmindelig dårlig fundet på. Utålelig var den dog uanset. Det samme var filmen!

     

    Bedømmelse: 3/10

    T. Nielsen18-06-16 09:56

  • ★★★★0

    For all Mankind (BD) - 9/10

    Enestående dokumentar om Apollo-11 missionen som blev den første bemandede månelanding. En dokumentar om selve rejsen og astronauternes oplevelser og dybe tanker samt footage fra selve rejsen og de store øjeblikke, hvilket virkelig imponerer stort måden det er sat sammen på med melankolsk musik. Vi kommer dermed stille og roligt ind under huden på crew'et. Imponerende billeder og eminent udført.  

    Babo18-06-16 10:47

  • ★★★★★★0

    Hvor har du set den henne? Lån på biblioteket?

    T. Nielsen18-06-16 10:50

  • ★★★★0

    Køb på BD som udkom for nylig hvor dvd skiven også er på. Bibliotek havde den ikke. Men jeg er glad for jeg købte den. 

    Babo18-06-16 11:03

  • ★★★★★★0

    Et gensyn med John Carter. Det er en film, som mange åbenbart ikke kan lide, men jeg synes sgu det er en go' omgang spas og jeg er stadig af den overbevisning, at det var reklamerne for film, der dræbte den og ikke kvaliteten af den.

    I lyset af hvor CGI-tung den er, frygtede jeg lidt, at den ikke ville være specielt pæn længere, selvom der kun er gået cirka fire år, men instruktøren har jo sine rødder i animation og det kan sgu ses. Effekterne holder 100%, Taylor Kitsch er ikke den mest karismatiske skuespiller nogensinde og måske ikke det mest optimale valg til rollen (jeg gad dog godt se ham spille Gambit igen), men han gør et habilt stykke arbejde. Det eneste virkelig kritikpunkt jeg har, er at filmen ikke er så pulp og semi-sleezy, som de tegneserier, jeg har læst. Jeg aner dog ikke om originalmaterialet er på den måde, da jeg aldrig har læst bøgerne.

    Zero Cool18-06-16 11:07

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen