Bane-masker rives ned fra hylderne under pandemien

Der florerer en hel del alternative ansigtsmasker i USA i øjeblikket.

Især USA er blevet hårdt ramt af coronavirussen, og i flere amerikanske stater og storbyer er det et krav, at man er iført en ansigtsmaske, når man bevæger sig udenfor.

Og det krav har fået netop salget af Bane-masker til at eksplodere. Den bomstærke Batman-skurk optrådte for første gang i DC's tegneserier tilbage i 1993, mens han var hovedskurken i Christopher Nolans "The Dark Knight Rises", hvori Tom Hardy spillede rollen.

Bane-masker er udsolgt i flere af USA's største kostumebutikker – deriblandt Costume.com, BuyCostumes.com og HalloweenCostumes.com. Kun få eksemplarer af masken i børnestørrelse er stadig på lager.

Med et glimt i øjet har det amerikanske militær dog annonceret, at Bane-masker ikke beskytter tilstrækkeligt mod coronavirussens partikler og derfor ikke er gyldige ansigtsmasker i det offentlige rum.

Men Bane-masken hører trods alt mere hjemme i USA's gader i 2020 end i Christopher Nolans krigsfilm "Dunkirk"...

Kommentarer

Bane-masker rives ned fra hylderne under pandemien

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen