En fabriksarbejder ud, en ny ind.....

"Doctor Strange"-fortsættelse mister sin instruktør
Bruddet mellem Marvel og instruktøren Scott Derrickson tilskrives "kreative uoverensstemmelser".
Før han lavede den første "Doctor Strange" fra 2016, havde Derrickson lavet adskillige gysere – deriblandt "Sinister" og "The Exorcism of Emily Rose". Og da "Doctor Strange in the Multiverse of Madness" blev annonceret til Comic-Con i sommers, afslørede Derrickson, at filmen ville blive Marvels allerførste gyserfilm.
Chefen for Marvels filmafdeling, produceren Kevin Feige, trak dog lidt i land før nytår og insisterede på, at filmen ville have "uhyggelige sekvenser", men ikke ville være en decideret gyserfilm.
Så det kommer måske ikke som den store overraskelse, at Derrickson nu har forladt projektet. Instruktøren bekræfter på sin egen Twitter-konto, at han og Marvel traf en fælles beslutning om at afbryde samarbejdet på grund af "kreative uenigheder".
På Twitter fastslår instruktøren dog, at han stadig er om bord på projektet som executive producter.
Marvel får dog travlt med at finde en afløser til instruktørstolen, da selskabet ikke har tænkt sig at rykke på filmens udgivelsesdato i maj 2021.