Elle Fanning får hovedrollen i ny "Predator"-film

Den ugly motherf*cker af et rumbæst vender heldigvis snart tilbage.

"Predator"-franchisens senste film, "Prey", hev enormt imponerende seertal hjem, da den debuterede på streamingtjenesterne Hulu i USA og Disney+ her i Europa.

Det er derfor ikke den store overraskelse, at en ny "Predator"film er i støbeskeen  ovenikøbet fra "Prey"-instruktøren Dan Trachtenberg.

Læs også: Moovy Exclusive: Bag om "Prey" med instruktøren Dan Trachtenberg og "Legion"-stjernen Amber Midthunder

Det kommende projekt med titlen "Badlands" fungerer angiveligt som en uafhængig standalone-film, der foregår i fremtiden. Derudover ved vi indtil videre intet om plottet. 

Til gengæld er det nu kommet frem, at Elle Fanning får en hovedrolle i "Badlands". Den 26-årige skuespiller er bl.a. kendt for sine roller i film som "Super 8", "Maleficent: Mistress of Evil" og Nicolas Winding Refns "The Neon Demon". Derudover har Fanning produceret og spiller selv en af hovedrollerne i Hulus komediedrama-serie "The Great".

Optagelserne til den kommende "Predator"-film begynder efter planen i år, så forhåbentlig udkommer "Badlands" allerede næste år eller senest i 2026.

Kommentarer

Elle Fanning får hovedrollen i ny "Predator"-film

  • ★★★★★1

    Nice, mere Predator er altid velkommen.

    Det kunne være fedt, hvis den blev inspireret af Ed Brissons seneste Predator-tegneserier, der netop foregår i fremtiden og følger en kvinde, hvis familie blev dræbt af predators, da hun var barn, og som nu jagter dem på tværs af galaksen.

    chandler75 8-06-24 17:09

  • ★★★1

    Rigtig god nyhed - prey var vellykket

    Gorman 8-06-24 21:13

  • 1

    Jeg var godt nok noget skeptisk, da jeg gik i gang med 'Prey' - især efter skuffelsen med 'The Predator' - men, heldigvis blev min skepsis gjort til skamme - så vi giver denne en chance også.

    Pistolprinsen 9-06-24 08:53

  • 0

    Har jeg blandet noget sammen var det ikke en middelalder udgave undervejs?

    Syntes dog dette er lovende, når det er Dan Trachtenberg, der bygger videre på universet.

    KE!ZION10-06-24 13:27

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen