George Miller: "Jeg vil altså gerne lave mere Mad Max!"

Forleden rapporterede flere medier, at den 70-årige instruktør George Miller, som står bag alle fire "Mad Max"-film, ikke gad at lave flere film i serien. Det afviser Miller dog i et nyt interview, hvor han understreger, at han har yderligere to "Mad Max"-film på tegnebrættet.

Det var i et interview med gossip-sitet Page Six, at Miller angiveligt konstaterede, at han ikke havde lyst til at lave en fortsættelse til den ekstremt succesrige "Mad Max: Fury Road", som netop er blevet nomineret til hele 10 Oscars. Men i et interview med The Wrap insisterer den nu Oscar-nominerede Miller på, at han blev fejlciteret:

"Det var et fuldkommen fordrejet interview. Jeg var i New York, der var masser af støj, og journalisten stillede mig spørgsmål, mens jeg stod på den røde løber. Intervieweren fik fat i nogle forkerte og usande informationsbidder. Det, jeg sagde, var, at min næsten film ikke ville være en 'Mad Max'-film, og hun valgte at tolke dét, som om jeg ikke ville lave flere 'Mad Max'-film. Det bliver måske nok ikke min næste film, men jeg har yderligere to historier i ærmet."

"Mad Max: Fury Road" omsatte for godt 375 mio. dollars på verdensplan og blev rost af alverdens kritikere - deriblandt vores egen Nicki Jensen, som gav filmen topkarakter i sin Blu-ray-anmeldelse sidste år. Det vides endnu ikke, hvornår den næste "Mad Max"-film bliver søsat, men Tom Hardy har skrevet under på at medvirke i yderligere tre film som seriens arrige antihelt.

Kommentarer

George Miller: "Jeg vil altså gerne lave mere Mad Max!"

  • ★★★0

    'amen så gør det da! Mr. Miller! Eller bliver 'de' yngre...?!? GO GO GO ILD og guitar - bil UDEN ELmotor - mm. DET ÉR NU! mnjah måske bedre med noget med el og ting..#%(#/)"?

    ..al den larm og ting med sager..man bliver jo helt pænt træt.. gør man IKKE

    Gasivodo15-01-16 02:38

  • 0

    #1 - Hvor stiv var du, da du kom hjem klokken 2.30 i nat? :D

    Nagash15-01-16 11:22

  • ★★★0

    ..en smule over sundhedsstyrelsens anbefalinger!

    Troede lige, jeg stadig magtede torsdagsdruk. Men ak nej.

    Beklager;-)

    Gasivodo15-01-16 13:34

  • 0

    I live. I die. I live again!

    El vez16-01-16 12:52

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen